Tørklæder i KFUM-Spejderne
I KFUM-Spejderne har næsten alle spejdergrupperne tørklæder i samme røde farve. Tørklædet er trykt med et stiliseret udsnit af korpsets logo, nærmest som vandmærke. Dette tørklæde blev indført i 201? og inden da havde man haft et bordeaux tørklæde siden 1949.
De sønderjyske spejdere
I de tre sønderjyske distrikter (Guldhorn Distrikt, Nydam Distrikt og Hærulf Distrikt har spejderne et gult tørklæde med en tynd, blå kant. Det er tørklædet fra den gamle division i Sønderjyllands farver, som grupperne beholdt efter at resten af korpset skiftede til en fælles tørklædefarve i stedet for de forskellige divisionsfarver. Dette skete i 1949. Grunden var at man ved indførelsen af flere divisioner ved opdelingen af de gamle, ville få behov for ret mange nye farver, og at mange spejdere skulle skifte tørklæde, og måske endnu en gang senere. Ved at indføre et fælles tørklæde ville alle spejdere skulle skifte tørklæde een gang for alle.