Det Danske Pigespejderkorps: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Jørgen (diskussion | bidrag) (Helikoptertypr og -ejerforhold. FLV's sidste Bell47D, nr 891, blev solgt til Sverige 4/11-1958. Intet halenummer på billedkilder, men civilt firmanavn på canopy.) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (lidt mere) |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Pigepatruljerne deltog ofte sammen med drengepatruljerne i spejderarbejdet, bl.a. i [[1911]] ved spejderopvisningen på flyvepladsen på Amager, som Kronprins Christian (den senere Christian X) overværede. Samme dag meldte han i øvrigt sine sønner ind i en trop i Hellerup. | Pigepatruljerne deltog ofte sammen med drengepatruljerne i spejderarbejdet, bl.a. i [[1911]] ved spejderopvisningen på flyvepladsen på Amager, som Kronprins Christian (den senere Christian X) overværede. Samme dag meldte han i øvrigt sine sønner ind i en trop i Hellerup. | ||
I [[1912]] deltog 50 drengespejdere i 5. olympiade i Stockholm. Flerepigespejdere var med som tilskuere og heppede på drengene. På det tidspunkt var der vist ingen pigespejdere i Sverige, og muligvis var de - i uniform meget synlige - pigespejdere med til at skabe interessen i Sverige. | |||
Gradvist skilte pigespejderarbejdet sig ud fra drengenes - der kom kvindelige tropsførere samme år, og bl.a. Inger Dalhoff var tropsfører i 5. Østerbro. | Gradvist skilte pigespejderarbejdet sig ud fra drengenes - der kom kvindelige tropsførere samme år, og bl.a. Inger Dalhoff var tropsfører i 5. Østerbro. | ||
| Linje 7: | Linje 9: | ||
I [[1914]] fik pigespejderne deres første [[spejderchef]] - grevinde [[Agnete Brockenhuus-Schack]] - efter hun i en periode havde været 'præsident'. I [[1916]] kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde. | I [[1914]] fik pigespejderne deres første [[spejderchef]] - grevinde [[Agnete Brockenhuus-Schack]] - efter hun i en periode havde været 'præsident'. I [[1916]] kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde. | ||
Kun langsomt skilte korpsene sig fra hinanden. I begyndelsen var 'pigespejdernes organisation' en særlig afdeling af Det Danske Spejderkorps med fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. I [[1921]] afholdes første korpsrådsmøde for Det Danske Pigespejderkorps, og med dette er korpset i en alder af 11 år nu fuldstændigt selvstændigt. | |||
I [[1920]] forlader Agnete Brockenhuus-Schack landet og spejderarbejdet, men bestemmer forinden at [[Johanne Marie Petersen]] skal efterfølge hende i embedet som spejderchef. Denne vane med at udpege sin efterfølger holder sig helt frem til 1968, hvor der på korpsrådsmødet første gang afholdes valg med flere kandidater. | I [[1920]] forlader Agnete Brockenhuus-Schack landet og spejderarbejdet, men bestemmer forinden at [[Johanne Marie Petersen]] skal efterfølge hende i embedet som spejderchef. Denne vane med at udpege sin efterfølger holder sig helt frem til 1968, hvor der på korpsrådsmødet første gang afholdes valg med flere kandidater. | ||
| Linje 16: | Linje 18: | ||
Spejderchefen giftede sig og kom til at hedde Willer, og måtte snart give sit embede videre til sin souschef [[Elisabeth Flagstad]], der havde fungeret som lejrchef på korpslejren i 1922. | Spejderchefen giftede sig og kom til at hedde Willer, og måtte snart give sit embede videre til sin souschef [[Elisabeth Flagstad]], der havde fungeret som lejrchef på korpslejren i 1922. | ||
I 1922 opstår [[Korinth Efterskole - Spejderskolen|Spejderskolen]] efter ide fra Elisabeth Flagstad og Willer. Lensgrevinde [[Lucie Marie Reventlow]] skaffer udstyr og hus i Korinth nær sit gods Brahetrolleborg. | I 1922 opstår [[Korinth Efterskole - Spejderskolen|Spejderskolen]] efter ide fra Elisabeth Flagstad og Willer. Lensgrevinde [[Lucie Marie Reventlow]] skaffer udstyr og hus i Korinth nær sit gods [[Brahetrolleborg]]. | ||
== Større lejre == | == Større lejre == | ||
* [[1916]] Første [[korpslejr]] i Barritskov | * [[1916]] Første [[korpslejr]] i [[Barritskov]] | ||
* [[1920]] Korpslejr ved Christiansminde | * [[1920]] Korpslejr ved Christiansminde | ||
* [[1922]] | * [[1922]] | ||
| Linje 26: | Linje 28: | ||
** 13.-21. juli Korpslejr med 350 deltagere fra 35 troppe. Indkvartering på hølofter m.m. | ** 13.-21. juli Korpslejr med 350 deltagere fra 35 troppe. Indkvartering på hølofter m.m. | ||
* [[1925]] Korpslejr Brahetrolleborg | * [[1925]] Korpslejr Brahetrolleborg | ||
* [[1926]] Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg | * [[1926]] | ||
** Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg | |||
** Samme år afholdtes den første nordiske førerlejr samme sted. | |||
* [[1928]] korpslejr på Brahetrolleborg. | * [[1928]] korpslejr på Brahetrolleborg. | ||
* [[1932]] Korpslejr på Brændegård. | * [[1932]] Korpslejr på [[Brændegård]]. For første gang i en årrække sover man i telt igen. | ||
* [[1936]] Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. | * [[1936]] Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. Første gang med udenlandsk deltagelse. | ||
* [[1937]] Den første patruljeførertræningslejr afholdes | * [[1937]] Den første patruljeførertræningslejr afholdes på Brahetrolleborg. Elisabeth Flagstad var lejrchef. | ||
* [[1946]] Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere. | * [[1946]] Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere. | ||
* [[1951]] Korpslejr Rohden ved Vejle - man ville variere geografien | * [[1951]] Korpslejr [[Rohden]] ved Vejle - man ville variere geografien | ||
* [[1957]] Nordisk blåmejseførerlejr. | * [[1957]] Nordisk blåmejseførerlejr. | ||
* [[1960]] 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P. | * [[1960]] 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P. | ||
| Linje 43: | Linje 47: | ||
<!-- Så skal bogen afleveres - her kommer lige en hastig gang noter til senere redaktionel behandling. Hold dig ikke tilbage: | <!-- Så skal bogen afleveres - her kommer lige en hastig gang noter til senere redaktionel behandling. Hold dig ikke tilbage: | ||
Turneringer og korpslejre forbundne - først i 1932 i telt igen. | Turneringer og korpslejre forbundne - først i 1932 i telt igen. | ||
1. trekløverlejr 1932 EF med Ida Thorbek og Naka Haugwitz på Trolleborg. | 1. trekløverlejr 1932 EF med Ida Thorbek og Naka Haugwitz på Trolleborg. | ||
Jubilæumslejr 1936 | Jubilæumslejr 1936 Lady B-P og flere fra Verdenskomiteen på besøg. Ikke blot besøg af Kronprinsesse Ingrid; hun boede i telt et par dage. Overrakte den kongelige belønningsmedaille i guld til EF. | ||
1938 korpset når 3006 medlemmer-25 divisioner. EF dør. | 1938 korpset når 3006 medlemmer-25 divisioner. EF dør. | ||
1932 korpslejr brændegård | 1932 korpslejr brændegård | ||