Cay Lembcke: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
VisueltWikitekst
(mellemgem)
(mellemgem)
Linje 72: Linje 72:
Et nyt møde blev indkaldt af partiets vagtværn, men ingen udlejere ville lægge lokaler til, så man måtte afholde mødet i en privat lejlighed.  Her ophævede man bl.a. Vagtværnet, da der i forvejen fandtes en forening med dette navn. I stedet etablerede man Storm-Afdeliner, der kom til at præge propagandaen de kommende år.
Et nyt møde blev indkaldt af partiets vagtværn, men ingen udlejere ville lægge lokaler til, så man måtte afholde mødet i en privat lejlighed.  Her ophævede man bl.a. Vagtværnet, da der i forvejen fandtes en forening med dette navn. I stedet etablerede man Storm-Afdeliner, der kom til at præge propagandaen de kommende år.


Forholdene i Sønderjylland var fattige og Lembcke formodede at hans politik ville slå bedst igennem dér. Han begyndte sin kampagnerejse dér med ikke så stor succes som forventet, men en tilhører, lægen Frits Clausen, så nogle muligheder og slog sig sammen med Lembcke på resten af turneen. Clausen fik manøvreret sig ind på en ledende plads i partiet og overtog arbejdet i Sønderjylland. Man udgav bladet ''Nationalsocialisten''
Forholdene i Sønderjylland var fattige og Lembcke formodede at hans politik ville slå bedst igennem dér. Han begyndte sin kampagnerejse dér med ikke så stor succes som forventet, men en tilhører, lægen Frits Clausen, så nogle muligheder og slog sig sammen med Lembcke på resten af turneen. Clausen fik manøvreret sig ind på en ledende plads i partiet og overtog arbejdet i Sønderjylland. Man udgav bladet ''Nationalsocialisten'', hvor Lembcke skrev de mere agitatoriske artikler og Clausen de mere teoretiske og uddybende. En uenighed om den redaktionelle linje fik Lembcke til at fyre Clausen fra stillingen som ansvarshavende redaktør, da han mente at denne var for konfliktsky. Lembcke førte bladet videre i en mere aggressiv stil, og brugte ord som marxistsvin, banditter og generalidioter om sine politiske modstandere. Det førte til sigtelser mod Lembcke for bagvaskelse og æresfornærmelser.
 
Efter en sammenlægning med ''Dansk National Socialistisk Parti'' (næsten samme mission, blot uden ''arbejder'' i titlen) med Lembcke som partifører, samlede man i 1932 underskrifter ind så partiet blev opstillingsberettiget til folketingvalget. Det lykkedes mod forventning ikke, så man havde kun mulighed for at opstille løsgængere bortset fra i Sønderjylland, hvor særlige regler gav Clausen mulighed for at opstille med et parti. Valgsejren udeblev - kun Frits Clausen samlede stemmer.MMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMM . Man havde endelig erkendt Lembckes manglende egnethed som partifører, og han blev afsat ved et møde i april 1933. Efter en tænkepause frem til november, skrev Lembcke en rundskrivelse til partiet om at han stadig var føreren, og at Clausen og de øvrige førere hermed var afsat. Det gik 'det gamle' parti selvfølgelig imod, og et nyt forsøg på come-back ( i samarbejde med Eugen Danner og Curt Carlis Hansen) ved et partimøde i Toftlund i februar 1934 og en genudgivelse af bladet ''Det Danske Folk'', der ikke var udkommet siden 1931, gik kun delvist godt. Partiet levede mest via bladet, og da Danner var en kendt skandalejournalist, kom der snart graverende overskrifter i bladet. Da man en dag udsendte bladet med en stor overskrift på forsiden med at Stauning er sindssyg og dranker, blev Danner og Lembcke anklaget og idømt 5 og 6 måneders fængsel. Dommen bled stadsfæstet ved landsretten i februar 1934, hvorefter Lembcke og Danner gik under jorden. efter 22 dage blev Lembcke fanget og fængslet. Han havde gemt sig flere steder i Jylland, og Danner, der flygtede til Hamburg, blev først fanget i august.
 
I mellemtiden indledte Curt Carlis Hansen tilsyneladende en systematisk jagt på illegale kommunister, flygtet fra Tysland. Dette førte til en dom på 40 dages hæfte. Hansen flygtede til Tyskland, hvor han blev de næste par år.
 
Da de tre i partitoppen var væk, blev partiarbejdet ikke til så meget. Og da politiet stormede kontoret i eftersommeren 1934 og konfiskerede et større våbenlager, blev fem personer fra partiledelsen anholdt.  Lembcke blev løsladt 23, august og 1. september meddelte han i en pressemeddelelse at partiet var nedlagt. Han var dels presset af politiet, der lovede ham adskillige anklager hvis det ikke skete, og dels havde hans kone mistet tålmodigheden med hans politiske arbejde.
 
Derefter bevægede Lembcke sig kun ude i kulisserne af det politiske arbejde, og endte med en måneds indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Derefter sendte han et uforbeholdent undskyldningsbrev til Berlingske Tidende, der bragte det i den fulde form. Han undskyldte alle sine tidligere vildfarelser og angreb på jøder, kommunister m.m. Han lagde sig fladt ned.
 
 
 
 




Hentet fra "http://da.scoutwiki.org/Cay_Lembcke"