23.036
redigeringer
De grønne pigespejderes historie: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
De grønne pigespejderes historie (vis kildekode)
Versionen fra 10. sep. 2016, 19:33
, for 7 år sidenlidt mere til de første år fra 50-ås-hæftet
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Kilder: En kilde til) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (lidt mere til de første år fra 50-ås-hæftet) |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''[[De grønne pigespejdere]]''' er et dansk [[spejderkorps]], stiftet [[4. maj]] [[1919]] som '''KFUK-spejderne i Danmark''', idet korpset udsprang af [[KFUM og KFUK|KFUK]]. | '''[[De grønne pigespejdere]]''' er et dansk [[spejderkorps]], stiftet [[4. maj]] [[1919]] som '''KFUK-spejderne i Danmark''', idet korpset udsprang af [[KFUM og KFUK|KFUK]]. | ||
Der er delte meninger om præcis hvordan ideen til et kristent korps for [[pigespejder]]e blev til virkelighed. | Der er delte meninger om præcis hvordan ideen til et kristent korps for [[pigespejder]]e blev til virkelighed. Korpsets 50-års jubilæumsskrift angiver at [[Ingrid Ulbricht]] modtager et brev fra en pige - Dagny Grauballe - der vil starte et spejderkorps i KFUK. En del af brevet er gengivet i jubilæumshæftet, og det skulle være afsendt [[5. februar]] [[1919]]. Andre kilder nævner at flere piger havde henvendt sig til pastor [[Gunner Engberg]], der var stifter af [[KFUM-spejderne]], og at denne videresendte til Ingrid Ulbricht med en opfordring til at arbejde videre med ideen. Begge dele kunne sagtens være sket uafhængigt af hinanden. | ||
''Grønne Stier'' - de grønne pigespejderes egen 'historiebog' for de første 75 år af korpsets historie - hælder selv til at det var den unge frøken Grauballe, der med sit brev til Professorinde Ulbricht fik denne til at forelægge ideen for KFUK's bestyrelse. Ideen faldt vist ikke i god jord, men fru Ulbricht henvendte sig i stedet til en KFUK-gymnastiklærerinde, [[Augusta Frydendahl]] (Fryd), der gav efter og fik samlet fem piger, der gerne ville tage fat. | ''Grønne Stier'' - de grønne pigespejderes egen 'historiebog' for de første 75 år af korpsets historie - hælder selv til at det var den unge frøken Grauballe, der med sit brev til Professorinde Ulbricht fik denne til at forelægge ideen for KFUK's bestyrelse. Ideen faldt vist ikke i god jord, men fru Ulbricht henvendte sig i stedet til en KFUK-gymnastiklærerinde, [[Augusta Frydendahl]] (Fryd), der gav efter og fik allerede i april samlet fem piger, der gerne ville tage fat. | ||
Med hjælp fra KFUM-spejdernes sekretær, pastor Fabricius, fik den grundige Fryd lavet love og paragraffer til et nyt spejderkorps, ligesom hun fik lov til at deltage i en drengespejderførerpatrulje, som Fabricius selv underviste i spejderfærdigheder 2 timer ugentligt på Borgerdyd skole. | Med hjælp fra KFUM-spejdernes sekretær, pastor Fabricius, fik den grundige Fryd lavet love og paragraffer til et nyt spejderkorps, ligesom hun fik lov til at deltage i en drengespejderførerpatrulje, som Fabricius selv underviste i spejderfærdigheder 2 timer ugentligt på Borgerdyd skole. | ||
Fryd videregav sine færdigheder ved 2 ugentlige møde med pigerne, og da de efter nogle måneder mente sig dygtige nok til at samle en trop (og havde syet sig nogle spejderdragter), sendte de indbydelser ud til et stiftende møde 4. maj 1919 i KFUK i Kannikestræde i København. Der var kun plads til 50 i salen og der var sendt 2000 invitationer ud. Der kom så 'kun' 50, men de 30 havde allerede tilladelse hjemmefra til at melde sig ind. Den første KFUK-trop var hermed en realitet og en landsbestyrelse blev oprettet samme år d. 11. december. | Fryd videregav sine færdigheder ved 2 ugentlige møde med pigerne i Skindergade 26, og da de efter nogle måneder mente sig dygtige nok til at samle en trop (og havde syet sig nogle spejderdragter), sendte de indbydelser ud til et stiftende møde 4. maj 1919 i KFUK i Kannikestræde i København. Der var kun plads til 50 i salen og der var sendt 2000 invitationer ud. Der kom så 'kun' 50, men de 30 havde allerede tilladelse hjemmefra til at melde sig ind, og blev fordelt i 5 patruljer. Den første KFUK-trop var hermed en realitet og en landsbestyrelse blev oprettet samme år d. 11. december. | ||
Den første rigtige spejdertur var Kristi Himmelfartsdag [[29. maj]] 1919, hvor ca 40 deltog på en tur til Grøndalssletten i Charlottenlund Skov. | |||
KFUK var dengang en organisation med meget traditionelle værdier, og tanken om at pigerne skulle være spejdere var de fleste inderligt imod. Et oplysningsmøde for alle KFUK-ledere i de tilstødende sogne med emnet ''Dan et nyt fremstød indenfor ungdomsarbejdet'' gav en del fremmøde, men da de på mødet fandt ud af at det handlede om spejderarbejde, sagde de alle fra. Inger Ulbricht havde opnået hvad hun ville; nabosognene var informeret, og hvis de ikke selv fandt ud af at lave spejderarbejde, måtte de finde sig i at deres unge piger søgte derhen hvor det skete. Og det kom faktisk til at ske, og 'gav en masse vrøvl'. De allerfleste ledere i KFUK fulgte holdningen hos formanden for KFUK - komtesse Henriette Knuth - der var imod spejderbevægelsen. | KFUK var dengang en organisation med meget traditionelle værdier, og tanken om at pigerne skulle være spejdere var de fleste inderligt imod. Et oplysningsmøde for alle KFUK-ledere i de tilstødende sogne med emnet ''Dan et nyt fremstød indenfor ungdomsarbejdet'' gav en del fremmøde, men da de på mødet fandt ud af at det handlede om spejderarbejde, sagde de alle fra. Inger Ulbricht havde opnået hvad hun ville; nabosognene var informeret, og hvis de ikke selv fandt ud af at lave spejderarbejde, måtte de finde sig i at deres unge piger søgte derhen hvor det skete. Og det kom faktisk til at ske, og 'gav en masse vrøvl'. De allerfleste ledere i KFUK fulgte holdningen hos formanden for KFUK - komtesse Henriette Knuth - der var imod spejderbevægelsen. | ||
Trods modstand fra KFUK's top vandt spejderarbejdet frem. I juni 1919 kunne man i Århus stille med en hel division, da 130 piger fra [[Det Danske Pigespejderkorps]] gik over til KFUK-spejderne. De kunne af forskellige grunde først optages officielt til november, så i mellemtiden bar de den blå uniform, men med hvidt tørklæde. Dette gav dem tilnavnet ''blespejderne''. | Trods modstand fra KFUK's top vandt spejderarbejdet frem. I juni 1919 kunne man i Århus stille med en hel division, da 130 piger fra [[Det Danske Pigespejderkorps]] gik over til KFUK-spejderne. De kunne af forskellige grunde først optages officielt til november, så i mellemtiden bar de den blå uniform, men med hvidt tørklæde. Dette gav dem tilnavnet ''blespejderne''. I Nyborg samlede man 50 spejdere og gik i gang med tropsarbejdet efter sommerferien. | ||
Det første [[spejderløfte]] lød: | Det første [[spejderløfte]] lød: | ||
| Linje 29: | Linje 31: | ||
Spejderlov og -løfte er blevet justeret og omskrevet nogle gange, bl.a. [[1952]], hvor KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps får fælles lov og løfte. Senere ændres det efter DDP's sammenlægning i 1970'erne og igen i [[1991]]. | Spejderlov og -løfte er blevet justeret og omskrevet nogle gange, bl.a. [[1952]], hvor KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps får fælles lov og løfte. Senere ændres det efter DDP's sammenlægning i 1970'erne og igen i [[1991]]. | ||
Det første emblem var det samme som KFUM-spejdernes med trekanten og liljen. Først i 1930 fik pigwerne deres eget emblem. | |||
{{-}} | {{-}} | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br /> | ||
== 1920 == | == 1920 == | ||
* KFUK-spejdernes første nytårsparade fandt sted på Glyptotekspladsen. | |||
* 22. april er det fru Ulbrichts 50-års fødselsdag, og på denne dag påbegyndte man arbejdet med de 8-12-årige. De blev i begyndelsen kaldt ''Ulveunger'', men det blev ændret i [[1923]]. | |||
* I [[1920]] blev der startet troppe flere steder i landet, så til mønstringen Kristi Himmelfartsdag 1920 var der 541 spejdere i korpset, fordelt på 271 i Københavns 2 divisioner, 23 i Holbæk, 50 i Nyborg, 107 i Århus, 38 i Grenå, 36 i Haderslev og 16 i Christiansfeld. | * I [[1920]] blev der startet troppe flere steder i landet, så til mønstringen Kristi Himmelfartsdag 1920 var der 541 spejdere i korpset, fordelt på 271 i Københavns 2 divisioner, 23 i Holbæk, 50 i Nyborg, 107 i Århus, 38 i Grenå, 36 i Haderslev og 16 i Christiansfeld. Senere på året kom der spejdere til i bl.a. Fredericia og Odense. | ||
* Den første uniform var en grøn bluse, blå nederdel, blåt slips og (hvis man var fyldt 15 år) en brun spejderhat. Den grønne uniformsbluse kunne i begyndelsen ikke købes nogen steder - den måtte man selv sy (eller få hjælp til det). [[Korpsmærke]]t var KFUK's emblem i rødt og guld, anbragt på en hvid trekant på venstre overarm. | * Den første uniform var en grøn bluse, blå nederdel, blåt slips og (hvis man var fyldt 15 år) en brun spejderhat. Den grønne uniformsbluse kunne i begyndelsen ikke købes nogen steder - den måtte man selv sy (eller få hjælp til det). Først når blusen var syet, kunne man blive optaget [[Korpsmærke]]t var KFUK's emblem i rødt og guld, anbragt på en hvid trekant på venstre overarm. | ||
== 1921 == | == 1921 == | ||
| Linje 46: | Linje 53: | ||
* De første år havde korpset fælles blad med KFUM-spejderne, men [[15. maj]] [[1922]] udkommer ''K.F.U.K. SPEJDERNE'' for første gang. Her kan man læse at der er 1020 medlemmer i 32 troppe. I næste nummer korrigeres medlemsantallet til 1024, da man havde glemt at tælle 4 [[divisionschef]]er med. | * De første år havde korpset fælles blad med KFUM-spejderne, men [[15. maj]] [[1922]] udkommer ''K.F.U.K. SPEJDERNE'' for første gang. Her kan man læse at der er 1020 medlemmer i 32 troppe. I næste nummer korrigeres medlemsantallet til 1024, da man havde glemt at tælle 4 [[divisionschef]]er med. | ||
== 1923 == | == 1923 == | ||
* Man var lidt ked af at de yngste i korpset blev kaldt ulveunger. Der blev udskrevet en konkurrence om navnet til 'de små', og frk. Jenny Nielsen, der nærmest var korpsets digter, vandt med et forslag om at de blev kaldt [[grønsmutter]]. | |||
== 1924 == | == 1924 == | ||
