23.036
redigeringer
Det Danske Pigespejderkorps: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
mystisk igen
Jørgen (diskussion | bidrag) (blåmejserne) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (mystisk igen) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Den første drengespejderpatrulje i Danmark blev startet på Gammel Hellerup Gymnasium [[19. november]] [[1909]], og det varede ikke længe før de første piger også blev fanget af ideen. Der opstod rundt omkring nogle [[patrulje]]r på pigernes eget initiativ - en af de første var med [[Hans Hartvig-Møller]]s egen datter som medlem., og [[10. oktober]] [[1910]] blev den første pigepatrulje indmeldt i [[Det Danske Spejderkorps]] som 3. patrulje i [[Frederiksberg Drengetrop]]. Af mangel på andre mærkedage blev det denne dag, der senere blev til pigespejdernes 'fødselsdag'. | |||
Pigepatruljerne deltog ofte sammen med drengepatruljerne i spejderarbejdet, bl.a. i [[1911]] ved spejderopvisningen på flyvepladsen på Amager, som Kronprins Christian (den senere Christian X) overværede. Samme dag meldte han i øvrigt sine sønner ind i en trop i Hellerup. | |||
I [[1912]] deltog 50 drengespejdere i 5. olympiade i Stockholm. Flerepigespejdere var med som tilskuere og heppede på drengene. På det tidspunkt var der vist ingen pigespejdere i Sverige, og muligvis var de - i uniform meget synlige - pigespejdere med til at skabe interessen i Sverige. | |||
Gradvist skilte pigespejderarbejdet sig ud fra drengenes - der kom kvindelige tropsførere samme år, og bl.a. Inger Dalhoff var tropsfører i 5. Østerbro. | |||
I [[1914]] fik pigespejderne deres første [[spejderchef]] - grevinde [[Agnete Brockenhuus-Schack]] - efter hun i en periode havde været 'præsident'. I [[1916]] kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde. | |||
Kun langsomt skilte korpsene sig fra hinanden. I begyndelsen var 'pigespejdernes organisation' en særlig afdeling af Det Danske Spejderkorps med fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. I [[1921]] afholdes første korpsrådsmøde for Det Danske Pigespejderkorps, og med dette er korpset i en alder af 11 år nu fuldstændigt selvstændigt. | |||
I [[1920]] forlader Agnete Brockenhuus-Schack landet og spejderarbejdet, men bestemmer forinden at [[Johanne Marie Petersen]] skal efterfølge hende i embedet som spejderchef. Denne vane med at udpege sin efterfølger holder sig helt frem til 1968, hvor der på korpsrådsmødet første gang afholdes valg med flere kandidater. | |||
Godt nok skulle korpsrådet ifølge reglerne fra 1921 godkende valget af spejderchef, men når nu spejderchefen bestemmer.... | |||
Med den nye spejderchef kommer en større indsats i det organisatoriske. I 1921 oprettes korpsets eget korpsråd, og spejderchefen deltager i et større stævne i Oxford, hvor kimen til den internationale organisation [[WAGGGS]] bliver lagt ([[WOSM]] blev oprettet af B-P året før), og DDP bliver medlem af WAGGGS året efter. | |||
Spejderchefen giftede sig og kom til at hedde Willer, og måtte snart give sit embede videre til sin souschef [[Elisabeth Flagstad]], der havde fungeret som lejrchef på korpslejren i 1922. | |||
I 1922 opstår [[Korinth Efterskole - Spejderskolen|Spejderskolen]] efter ide fra Elisabeth Flagstad og Willer. Lensgrevinde [[Lucie Marie Reventlow]] skaffer udstyr og hus i Korinth nær sit gods [[Brahetrolleborg]]. | |||
== Blåmejsearbejdet == | |||
Delvist inspireret af KFUK-spejdernes grønsmuttearbejde siden 1920 (for de 8-10-årige), etableres i 1931 flokke for samme aldersgruppe - i begyndelsen havde de rødt tørklæde og kaldtes for rødkælke, men snart får de grønt tørklæde og kaldes for [[blåmejse]]r udfra uniformsfarven. På denne måde skabtes et godt grundlag for pigespejderne - i stedet for at skulle rekruttere piger i spejderalderen, skabes nu grobund for yngre piger, der som en naturlig del rykker op i spejderpatruljerne når alderen nås. Også et godt sted for yngre søskende, der så ikke skal vente længe for at kunne følge storesøster. I 1933 afholdes den første lejr for blåmejser, og i [[1944]] udkommer 'Blåmejsearbejdet' - en håndbog for ledere. Ligesom [[ulveunge]]rne i DDS, der arbejdede i [[bande]]r, opdeltes blåmejserne også i mindre grupper. Der var i begyndelsen intet navn for disse grupper, men ret snart kom forslaget om at kalde dem [[kuld]]. Nogle i korpsets ledelse mente at det var for nytænkende, men kuld - det blev det. Betegnelsen er senere afsmittet til andre korps i ind- og udland. | |||
== Større lejre == | |||
* [[1916]] Første [[korpslejr]] i [[Barritskov]] | |||
* [[1920]] Korpslejr ved Christiansminde | |||
* [[1922]] | |||
** 10.-11. juli Korpsturnering på [[Brahetrolleborg]] for 15 hold. | |||
** 13.-21. juli Korpslejr med 350 deltagere fra 35 troppe. Indkvartering på hølofter m.m. | |||
* [[1925]] Korpslejr Brahetrolleborg | |||
* [[1926]] | |||
** Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg | |||
** Samme år afholdtes den første nordiske førerlejr samme sted. | |||
* [[1928]] korpslejr på Brahetrolleborg. | |||
* [[1932]] Korpslejr på [[Brændegård]]. For første gang i en årrække sover man i telt igen. | |||
* 1933 Den første lejr for blåmejser. | |||
* [[1936]] Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. Første gang med udenlandsk deltagelse. | |||
* [[1937]] Den første patruljeførertræningslejr afholdes på Brahetrolleborg. Elisabeth Flagstad var lejrchef. | |||
* [[1946]] Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere. | |||
* [[1951]] Korpslejr [[Rohden]] ved Vejle - man ville variere geografien | |||
* [[1957]] Nordisk blåmejseførerlejr. | |||
* [[1960]] 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P. | |||
* [[1964]] Paralellejre | |||
* [[1970]] Der afholdes korpslejr ved Hostrup Sø | |||
<!-- Så skal bogen afleveres - her kommer lige en hastig gang noter til senere redaktionel behandling. Hold dig ikke tilbage: | |||
Turneringer og korpslejre forbundne - først i 1932 i telt igen. | |||
1. trekløverlejr 1932 EF med Ida Thorbek og Naka Haugwitz på Trolleborg. | |||
Jubilæumslejr 1936 Lady B-P og flere fra Verdenskomiteen på besøg. Ikke blot besøg af Kronprinsesse Ingrid; hun boede i telt et par dage. Overrakte den kongelige belønningsmedaille i guld til EF. | |||
1938 korpset når 3006 medlemmer-25 divisioner. EF dør. | |||
1932 korpslejr brændegård | |||
Ida Thorbek fællesrådet - Ida-kedlen | |||
Rødkælke - rødt tørklæde - påbegyndt i 1931. KFUK startet 1919, begynder grønsmuttearbejdet (8-10 år) i 1920 for at kunne rekruttere spejdere.... | |||
Senere grønt tørklæde=blåmejser.1, lejr for blåmejser 1933. | |||
Lundsgade 6 købes i 1939 efter omfattende landsindsamling - indvies februar 1940. | |||
Spejdernes hjælpekorps - min. 16 år. | |||
1940-45 samler alle 4 spejderkorps spildfrugt - nedfaldsfrugt til marmeladekogning. Aflevres til børne- og alderdomshjem. Uvist hvor sukkeret kom fra ?? Også indsamling af glas og krukker. | |||
Thora Lund 'Trille'? korpstegner.... - Tinka... | |||
Korpslejr rohden 1951 | |||
Pax-ting 1939 | |||
Blågrønt samarbejde - KFUK første formand professorinde Ulbricht. | |||
1919 KFUK begynder - et par blå grupper i bl.a. Aarhus skiller sig ud - uenige med DDP's opfattelse af spejderløftets troskab mod Gud. Rødt tørklæde til hvidt. | |||
1955 Fællesrådet får Paradislejren ved Silkeborg af SGG - altså både grønne og blå. | |||
1964 - ALLE RET - og vrang. Blågrønne strikker til grønlandske børn - 35.000 strikkede genstande. | |||
Kløverarbejdet - arbejdet med handicappede spejdere. Grethe Meisner 1928 efter opfordring fra Poul Guildal (overlæge på Vanførehjemmet og korpsrådsformand). Førs spejderarbejde med handicappede piger, men tillige spejderes viden og kendskab til forskellige former for handicap. Midt-tresserne adskillige kløvertroppe emd udelukkende handicappede. | |||
1948 ny korpsstruktur efter rabaldermøde på Hans Knudsens Plads 1947. Sybille Bruun ny bestyrelsesformand. Erstattes i 1966 af Anna Berthelsen. | |||
Poul Guildal - denæst Povl Flagstad - så Hans Brøchner - så Harald Møller til april 1972. | |||
1960 7 lejre på Fyn - Lady B-P flyves rundt af Bell-47D-helikopter. Sidste besøg Hostrup Sø 1970. | |||
Jubilæumsfonden oprettes af overskuddet. Til køb af lejrpladser. | |||
1939 Fænø overdrages korpset af grosserer p.m.Daell. - går til førertræning. | |||
Trekløvertræning afledt af drengenes Gilwell. | |||
1968 Bente Øst Hansen. | |||
--> | |||
== Litteratur og kilder== | |||
* ''Pigespejderliv - Det Danske Pigespejderkorps' korpskrønike'' af Annesofie Hermann | |||
* ''[[Pigespejderbogen]]'' Det Danske Pigespejderkorps' modstykke til spejderbogen. | |||
