Det Danske Pigespejderkorps: Forskelle mellem versioner

Den første drengespejderpatrulje i Danmark blev startet på Gammel Hellerup Gymnasium [[19. november]] [[1909]], og det varede ikke længe før de første piger også blev fanget af ideen. Der opstod rundt omkring nogle [[patrulje]]r på pigernes eget initiativ - en af de første var med [[Hans Hartvig-Møller]]s egen datter som medlem., og [[10. oktober]] [[1910]] blev den første pigepatrulje indmeldt i [[Det Danske Spejderkorps]] som 3. patrulje i [[Frederiksberg Drengetrop]]. Af mangel på andre mærkedage blev det denne dag, der senere blev til pigespejdernes 'fødselsdag'.

I [[1912]] deltog 50 drengespejdere i 5. olympiade i Stockholm.  Flerepigespejdere var med som tilskuere og heppede på drengene. På det tidspunkt var der vist ingen pigespejdere i Sverige, og muligvis var de - i uniform meget synlige - pigespejdere med til at skabe interessen i Sverige.

I [[1914]] fik pigespejderne deres første [[spejderchef]] - grevinde [[Agnete Brockenhuus-Schack]] - efter hun i en periode havde været 'præsident'. I [[1916]] kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde.

Kun langsomt skilte korpsene sig fra hinanden. I begyndelsen var 'pigespejdernes organisation' en særlig afdeling af Det Danske Spejderkorps med fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. I [[1921]] afholdes første korpsrådsmøde for Det Danske Pigespejderkorps, og med dette er korpset i en alder af 11 år nu fuldstændigt selvstændigt.

Delvist inspireret af KFUK-spejdernes grønsmuttearbejde siden 1920 (for de 8-10-årige), etableres i 1931 flokke for samme aldersgruppe - i begyndelsen havde de rødt tørklæde og kaldtes for rødkælke, men snart får de grønt tørklæde og kaldes for [[blåmejse]]r udfra uniformsfarven. På denne måde skabtes et godt grundlag for pigespejderne - i stedet for at skulle rekruttere piger i spejderalderen, skabes nu grobund for yngre piger, der som en naturlig del rykker op i spejderpatruljerne når alderen nås. Også et godt sted for yngre søskende, der så ikke skal vente længe for at kunne følge storesøster. I 1933 afholdes den første lejr for blåmejser, og i [[1944]] udkommer 'Blåmejsearbejdet' - en håndbog for ledere. Ligesom [[ulveunge]]rne i DDS, der arbejdede i [[bande]]r, opdeltes blåmejserne også i mindre grupper. Der var i begyndelsen intet navn for disse grupper, men ret snart kom forslaget om at kalde dem [[kuld]]. Nogle i korpsets ledelse mente at det var for nytænkende, men kuld - det blev det. Betegnelsen er senere afsmittet til andre korps i ind- og udland.

* [[1936]] Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. Første gang med udenlandsk deltagelse.

Jubilæumslejr 1936  Lady B-P og flere fra Verdenskomiteen på besøg. Ikke blot besøg af Kronprinsesse Ingrid; hun boede i telt et par dage. Overrakte den kongelige belønningsmedaille i guld til EF.