23.036
redigeringer
Gammel Hellerup Gymnasium: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
mere fra ''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943
Jørgen (diskussion | bidrag) (lidt fra skoleliv GHG 1943) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (mere fra ''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Skolen var en gymnasieskole med mellemskole (1. - 4. mellem) og gymnasium. I dag svarer det til ca 6. - 9. klassetrin + 1.G - 3.G. | Skolen var en gymnasieskole med mellemskole (1. - 4. mellem) og gymnasium. I dag svarer det til ca 6. - 9. klassetrin + 1.G - 3.G. | ||
[[Hans Hartvig-Møller]] var nystartet skolebestyrer i [[1909]] og havde mange nye tanker at sætte i søen i sit nye hverv. Han lancerede landets første elevrådsvalg (og elevråd) [[6. november]] 1909, ligesom han havde stor tillid til at de unge drenge selv kunne tænke og forholde sig til egen læring. Skolen måtte gerne blive drengenes 'andet hjem', hvis de havde brug for at lave skolearbejde efter skoletid. Rektor selv boede i skolens tagetage, og hans hjem var altid åbent for eleverne, både i og udenfor skoletid.<ref>''Bogen om Hans Hartvig-Møller'', redigeret af Mogens von Haven, Gamle Drenges Forlag 1999, ISBN 87-987363-0-2</ref>. Der var mange tillidshverv på skolen - ca en trediedel af alle drengene havde et mindre ansvarsområde - om det var at holde ro på legepladsen, som gangvagter, holde styr på glemte sager - ja endda en 'forsentmand', der hængte en liste op, som de elever, der kom for sent ''selv'' kunne skrive sig på. Tillid og ansvar var kerneværdier''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 18</ref>. | [[Hans Hartvig-Møller]] var nystartet skolebestyrer i [[1909]] og havde mange nye tanker at sætte i søen i sit nye hverv. Han lancerede landets første elevrådsvalg (og elevråd) [[6. november]] 1909, ligesom han havde stor tillid til at de unge drenge selv kunne tænke og forholde sig til egen læring. Skolen måtte gerne blive drengenes 'andet hjem', hvis de havde brug for at lave skolearbejde efter skoletid. Rektor selv boede i skolens tagetage, og hans hjem var altid åbent for eleverne, både i og udenfor skoletid.<ref>''Bogen om Hans Hartvig-Møller'', redigeret af Mogens von Haven, Gamle Drenges Forlag 1999, ISBN 87-987363-0-2</ref>. Der var mange tillidshverv på skolen - ca en trediedel af alle drengene havde et mindre ansvarsområde - om det var at holde ro på legepladsen, som gangvagter, holde styr på glemte sager - ja endda en 'forsentmand', der hængte en liste op, som de elever, der kom for sent ''selv'' kunne skrive sig på. Tillid og ansvar var kerneværdier<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 18</ref>. | ||
Skolen lagde lokaler til [[Oscar Hansen]]s foredrag [[19. november]] 1909 om det nye engelske begreb ''Scouting'', og var også stedet hvor det, vi betragter som den første spejderpatrulje, påbegyndtes dagen efter, det der senere blev til [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]]. | |||
Der skete meget på skolen udenfor skemaet - både om dagen og efter skoletid - udstillinger i morgensangssalen af malerier, tegninger, fotografier eller skulpturer (selvfølgelig med præmie til de bedste), der blev spillet bordtennis efter skoletid, og arbejdet med metalsløjd og træsløjd. Der var gerne kurser i bl.a. fotografering, bogbinding, skak og blokfløjte. Gymnastiksalen var til fri afbenyttelse, og en del af kælderen - ''Spejderkælderen'' var reserveret spejderne. Forskellige sociale aktiviteter var der også plads til - en diskussionsklub med foredrag blev holdt månedligt i 2. og 3.G. ''Babelstårnet'' var en månedlig aften på enten engelsk eller tysk med foredrag og diskussion - på det pågældende sprog. Der blev serveret te og ristet brød til engelskaftenerne - og øl og pølser til de tyske! ''Fremtiden'' var erhvervsvejledning 'live' med foredrag fra det virkelige liv af vidt forskellig karakter - sågar en minister var forbi med et oplæg.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 20-24</ref>. | |||
Skolena sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. Også vandreture blev det til - Hartvig-Møller købte selv [[Fjælstauan]] på Bornholm, og stillede den til rådighed for vandrende, når der ikke lige var skoleudflugt.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 71-77</ref>. | |||
Skuespil stod højt på programmet - der var en årlig skolekomedie med kostumer og skuespil på højt plan. En decemberfest med 10-12 komedier på programmet - een fra hver klasse! Skolen har gennem tiderne fostret flere store skuespillere, bl.a. Mogens Brandt, Hans Kurt, Freddy Koch og Palle Huld.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.25-40</ref>. | |||
Over skoleporten stod ''Memento Vivere'' - husk du skal leve<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 112</ref>. | Over skoleporten stod ''Memento Vivere'' - husk du skal leve<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 112</ref>. | ||
Svend Spejder, bedre kendt som landsholdsspilleren [[Sven V. Knudsen]], var adjunkt og lærer på skolen, ligesom lærerstaben gennem tiden rummede [[Tage Carstensen]], [[Klavs Vedel]] og [[Gunnar Jørgensen]]. En anden lærer - Torben Brix - var tropsleder i 7. Østerbro trop, også kaldet ''Concordia''<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 100</ref>. | Svend Spejder, bedre kendt som landsholdsspilleren [[Sven V. Knudsen]], var adjunkt og lærer på skolen, ligesom lærerstaben gennem tiden rummede [[Tage Carstensen]], [[Klavs Vedel]] og [[Gunnar Jørgensen]]. En anden lærer (og skolekomedieinstruktør) - Torben Brix - var tropsleder i 7. Østerbro trop, også kaldet ''Concordia''<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 100</ref>. | ||
Skolen var oprindeligt en drengeskole - den første kvindelige student var [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig Møller]] (rektors datter), der fik huen i 1922. Siden da var skolen også for piger. | Skolen var oprindeligt en drengeskole - den første kvindelige student var [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig Møller]] (rektors datter), der fik huen i 1922. Siden da var skolen også for piger. | ||
