23.039
redigeringer
Gammel Hellerup Gymnasium: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
mere fra GHG1943
Jørgen (diskussion | bidrag) (Sidste fra GHG1943 - bortset fra spejderarbejdet. Indscannede fotos udestår også) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (mere fra GHG1943) |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
[[Hans Hartvig-Møller]] var nystartet skolebestyrer i [[1909]] og havde mange nye tanker at sætte i søen i sit nye hverv. Han lancerede landets første elevrådsvalg (og elevråd) [[6. november]] 1909, ligesom han havde stor tillid til at de unge drenge selv kunne tænke og forholde sig til egen læring. Skolen måtte gerne blive drengenes 'andet hjem', hvis de havde brug for at lave skolearbejde efter skoletid. Rektor selv boede i skolens tagetage, og hans hjem var altid åbent for eleverne, både i og udenfor skoletid.<ref>''Bogen om Hans Hartvig-Møller'', redigeret af Mogens von Haven, Gamle Drenges Forlag 1999, ISBN 87-987363-0-2</ref>. Der var mange tillidshverv på skolen - ca en trediedel af alle drengene havde et mindre ansvarsområde - om det var at holde ro på legepladsen, som gangvagter, holde styr på glemte sager - ja endda en 'forsentmand', der hængte en liste op, som de elever, der kom for sent ''selv'' kunne skrive sig på. Tillid og ansvar var kerneværdier<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 18</ref>. | [[Hans Hartvig-Møller]] var nystartet skolebestyrer i [[1909]] og havde mange nye tanker at sætte i søen i sit nye hverv. Han lancerede landets første elevrådsvalg (og elevråd) [[6. november]] 1909, ligesom han havde stor tillid til at de unge drenge selv kunne tænke og forholde sig til egen læring. Skolen måtte gerne blive drengenes 'andet hjem', hvis de havde brug for at lave skolearbejde efter skoletid. Rektor selv boede i skolens tagetage, og hans hjem var altid åbent for eleverne, både i og udenfor skoletid.<ref>''Bogen om Hans Hartvig-Møller'', redigeret af Mogens von Haven, Gamle Drenges Forlag 1999, ISBN 87-987363-0-2</ref>. Der var mange tillidshverv på skolen - ca en trediedel af alle drengene havde et mindre ansvarsområde - om det var at holde ro på legepladsen, som gangvagter, holde styr på glemte sager - ja endda en 'forsentmand', der hængte en liste op, som de elever, der kom for sent ''selv'' kunne skrive sig på. Tillid og ansvar var kerneværdier<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 18</ref>. | ||
Skolen lagde lokaler til [[Oscar Hansen]]s foredrag [[19. november]] 1909 om det nye engelske begreb ''Scouting'', og var også stedet hvor det, vi betragter som den første spejderpatrulje, påbegyndtes dagen efter, det der senere blev til [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]]. | == Spejderbevægelsen == | ||
Skolen lagde lokaler til [[Oscar Hansen]]s foredrag [[19. november]] 1909 om det nye engelske begreb ''Scouting'', og var også stedet hvor det, vi betragter som den første spejderpatrulje, påbegyndtes dagen efter, det der senere blev til [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]]. Der er helt sikkert begyndt spejderarbejde mange andre steder i landet, hvor folk har læst artikler og fået fat i ''[[Scouting for Boys]]'', men det var på Gammel Hellerup Gymnasium at Hans Hartvig-Møller samlede trådene og fik nogenlunde styr på spejderene i hele landet. | |||
Dagen efter foredraget - der kun omtalte spejderarbejdet og uddannelsen - troppede ni drenge fra tredje mellem op på rektors kontor; de ville gerne have hjælp til at starte en spejderpatrulje. Det var den mest urolige klasse på skolen ifølge både rektor og [[Ove Holm]], der var en af drengene. Rektor gik med på ideen, da han mente at han på den måde kunne få lidt styr på de urolige drenge. Sammen kæmpede de sig igennem de engelske bøger (og rektor var ikke ret stærk i engelsk), og først her fattede de ideen bag det hele. | |||
Det lykkedes rektor at få en del forældre til at fatte interesse for spejderideen: Greve Brockenhuus-Schack, der senere blev formand for [[korpsråd]]et, overretssagfører Repsdorph, konsul Ludvigsen og konsul Nørgaard. Det blev kendt at man arbejdede med spejdersport på Gammel Hellerup >Gymnasium, og premierløjtnant [[Cay Lembcke]], der havde hørt om spejderarbejdet fra anden side, henvendte sig for at deltage i arbejdet. Da mange drenge landet over havde kastet sig over spejdersporten, var det nødvendigt at organisere dem, og det stod klart at det skulle laves et korps. Lembcke påtog sig at organisere, mens Hartvig-Møller følte at han kunne afse tid til sekretærarbejdet.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 79-83</ref> | |||
== Skolens aktiviteter == | == Skolens aktiviteter == | ||
Der skete meget på skolen udenfor skemaet - både om dagen og efter skoletid - udstillinger i morgensangssalen af malerier, tegninger, fotografier eller skulpturer (selvfølgelig med præmie til de bedste), der blev spillet bordtennis efter skoletid, og arbejdet med metalsløjd og træsløjd. Der var gerne kurser i bl.a. fotografering, bogbinding, skak og blokfløjte. Gymnastiksalen var til fri afbenyttelse, og en del af kælderen - ''Spejderkælderen'' var reserveret spejderne. Forskellige sociale aktiviteter var der også plads til - en diskussionsklub med foredrag blev holdt månedligt i 2. og 3.G. ''Babelstårnet'' var en månedlig aften på enten engelsk eller tysk med foredrag og diskussion - på det pågældende sprog. Der blev serveret te og ristet brød til engelskaftenerne - og øl og pølser til de tyske! ''Fremtiden'' var erhvervsvejledning 'live' med foredrag fra det virkelige liv af vidt forskellig karakter - sågar en minister var forbi med et oplæg.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 20-24</ref>. | Der skete meget på skolen udenfor skemaet - både om dagen og efter skoletid - udstillinger i morgensangssalen af malerier, tegninger, fotografier eller skulpturer (selvfølgelig med præmie til de bedste), der blev spillet bordtennis efter skoletid, og arbejdet med metalsløjd og træsløjd. Der var gerne kurser i bl.a. fotografering, bogbinding, skak og blokfløjte. Gymnastiksalen var til fri afbenyttelse, og en del af kælderen - ''Spejderkælderen'' var reserveret spejderne. Forskellige sociale aktiviteter var der også plads til - en diskussionsklub med foredrag blev holdt månedligt i 2. og 3.G. ''Babelstårnet'' var en månedlig aften på enten engelsk eller tysk med foredrag og diskussion - på det pågældende sprog. Der blev serveret te og ristet brød til engelskaftenerne - og øl og pølser til de tyske! ''Fremtiden'' var erhvervsvejledning 'live' med foredrag fra det virkelige liv af vidt forskellig karakter - sågar en minister var forbi med et oplæg.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 20-24</ref>. | ||
