23.036
redigeringer
Gammel Hellerup Gymnasium: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
ingen redigeringsopsummering
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Spejderbevægelsen: Lidt fra Jens Kruuse) |
Jørgen (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (15 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
== Spejderbevægelsen == | == Spejderbevægelsen == | ||
[[File:3mellem1918ghg.png|right|thumb|350px|3. mellem (8. klasse) fra Gammel Hellerup Gymnasium 1918. Bemærk at ca en femtedel af drengene bærer deres spejderuniform.]] | |||
Skolen lagde lokaler til [[Oscar Hansen]]s foredrag [[19. november]] 1909 om det nye engelske begreb ''Scouting'', og var også stedet hvor det, vi betragter som den første spejderpatrulje, påbegyndtes dagen efter, det der senere blev til [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]]. Der er helt sikkert begyndt spejderarbejde mange andre steder i landet, hvor folk har læst artikler og fået fat i ''[[Scouting for Boys]]'', men det var på Gammel Hellerup Gymnasium at Hans Hartvig-Møller samlede trådene og fik nogenlunde styr på spejderene i hele landet. | Skolen lagde lokaler til [[Oscar Hansen]]s foredrag [[19. november]] 1909 om det nye engelske begreb ''Scouting'', og var også stedet hvor det, vi betragter som den første spejderpatrulje, påbegyndtes dagen efter, det der senere blev til [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]]. Der er helt sikkert begyndt spejderarbejde mange andre steder i landet, hvor folk har læst artikler og fået fat i ''[[Scouting for Boys]]'', men det var på Gammel Hellerup Gymnasium at Hans Hartvig-Møller samlede trådene og fik nogenlunde styr på spejderene i hele landet. | ||
| Linje 14: | Linje 15: | ||
Det hed sig at hvis man ikke var spejder eller skuespiller, ville man ikke kunne begå sig på GHG. Forfatteren og litteraturhistorikeren Jens Kruuse (f. 1908) skrev i sine erindringer at da han kom på skolen, blev han spejder ligesom alle de andre. Da han nåede gymnasieklasserne, blev han sproglig og de var omkring 7 i klassen, alle spejdere. Han kom i [[Knud Lauritzen|Knuds]] patrulje, der var den bedste. Den blev derfor kaldt ''flagpatrulje''. Ligeledes skrev han at de tre troppe, der hørte til skolen (ca 1920-22), udgjorde Hellerup Division, og det blev der ikke lavet om på. Rektor var divisionschef. | Det hed sig at hvis man ikke var spejder eller skuespiller, ville man ikke kunne begå sig på GHG. Forfatteren og litteraturhistorikeren Jens Kruuse (f. 1908) skrev i sine erindringer at da han kom på skolen, blev han spejder ligesom alle de andre. Da han nåede gymnasieklasserne, blev han sproglig og de var omkring 7 i klassen, alle spejdere. Han kom i [[Knud Lauritzen|Knuds]] patrulje, der var den bedste. Den blev derfor kaldt ''flagpatrulje''. Ligeledes skrev han at de tre troppe, der hørte til skolen (ca 1920-22), udgjorde Hellerup Division, og det blev der ikke lavet om på. Rektor var divisionschef. | ||
Fritidsinteresserne var så indgroet en del af skolelivet at man ikke 'blot' var klassekammerater. For man var også sammen senere på dagen til spejdermøde, til diskussionsklub, idræt eller anden fritidsfornøjelse. Rektor boede i skolens tagetage, så skolen var åben i døgndrift hvis der var behov for det. Jens Kruuse skriver i sine erindringer at de op til eksamen terpede pensum på skolen til solen stod op, hvorefter de tog en morgendukkert på den nærliggende badeanstalt. At spejderlivet dominerede på skolen sås i det daglige; mange af drengene gik i skole i spejderuniform, for den var både praktisk og så skulle man alligevel have den på senere på dagen. Selv på klassebillederne var der som regel en eller flere af drengene i spejderuniform<ref>https://arkiv.dk/vis/4200041 Et eksempel på klassebillede fra Gl. Hellerup Gymnasium med drenge i uniform.</ref>. | |||
== Skolens aktiviteter == | == Skolens aktiviteter == | ||
| Linje 19: | Linje 22: | ||
Skuespil stod højt på skolens program - der var en årlig skolekomedie med kostumer og skuespil på højt plan. En decemberfest med 10-12 komedier på programmet - een fra hver klasse! Skolen har gennem tiderne fostret flere store skuespillere, bl.a. Mogens Brandt, Hans Kurt, Freddy Koch og Palle Huld.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.25-40</ref>. | Skuespil stod højt på skolens program - der var en årlig skolekomedie med kostumer og skuespil på højt plan. En decemberfest med 10-12 komedier på programmet - een fra hver klasse! Skolen har gennem tiderne fostret flere store skuespillere, bl.a. Mogens Brandt, Hans Kurt, Freddy Koch og Palle Huld.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.25-40</ref>. | ||
== Rejserne == | == Rejserne == | ||
Skolens sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. | Skolens sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. | ||
Allerede i slutningen af juli 1910 tog HHM og 35 elever til Tyskland og Østrig med hovedpunkterne Berlin-Dresden-Saltzburg-München-Oberammergau. Skolerejser var vist ikke så almindelige; turen blev omtalt i en kort notits i en del aviser landet over.<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:f58b1d74-c322-4795-ab4a-cb5a15590942 Fyens Stiftstidende 13. juli 1910</ref><ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:4fc6f642-3e61-494a-be86-1bd4ca2d55ef rejsebrev i Berlingeren</ref> En af drengene skrev rejsebreve hjem til Berlingeren<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:598640c5-67d4-48a4-8598-fa50e5d1ad9b Endnu et rejsebrev</ref>. Rejserne var med etaper med vandreture - ungdomsherbergerne gav en god mulighed for nem overnatning. | |||
Skolerejserne gik som regel godt, men i 1922 gik det helt galt. I Vilhelm Leifers erindringer<ref>Vilhelm Leifer: ''Min tid'', 1987, ISBN 9788726084481</ref> kan man læse at de rejste over Berlin, Nürnberg, Oberammergau og Salzburg til Venedig, og hjem over Dolomitterne og Tyrol. Planerne holdt generelt ikke. Turen tilbage over alperne foregik til fods, og et hotel, hvor de skulle overnatte, viste sig ikke at eksistere mere. Det var blevet jævnet med jorden under 1. verdenskrig, og det var grunden til at man ikke havde fået afslag på det brev, man havde sendt for at orientere om sin ankomst. En lang bjergvandring senere fandt man underbringelse, og dagen efter, nær Matrei, fandt et par unge hjælpelærere/gamle elever på at bestige en lokal bjergskråning og kure ned i sneen på deres regnfrakker. Den første <!--(Eigil Maribo-Hansen)--> passerer en ujævnhed og slår hovedet mod en sten og omkommer. Skolerejsen blev derfor afbrudt og en tidlig hjemrejse fandt sted<ref> Artikel i ''Villabyernes Blad'' torsdag d. 17. august 1922</ref>. Det betød et farvel til skolerejserne i deres hidtidige form. | |||
Inspireret af de tyske ''Vandervögeln'' og deres ungdomsherberger købte Hartvig-Møller selv [[Fjældstauan]] på Bornholm, og stillede den til rådighed for vandrende, når der ikke lige var skoleudflugt.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 71-77</ref>. Ligeledes fik han på plads at mange spejderhytter blev åbne for vandrende spejdere eller [[FDF]]'ere. Denne ordning kaldtes ''Hytteringen''. Rektor forventede ikke at vandrehytter opstod rundt omkring på private initiativer, så han fik stiftet ''Herbergsringen'' sammen med 4-5 større ungdomsorganisationer. Det var en succes, og inden længe var 33 organisationer med i Herbergsringen, og Dansk Vandrelaug var iøvrigt også dannet. Med ''[[Fjældstauan]]'' som det første ungdomsherberg fulgte flere, og da Hartvig-Møller senere købte [[Storedam]], blev den også tilmeldt ringen<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s.94-98</ref>. | |||
''Hans Hartvig-Møllers Rejselegat'' blev stiftet 9. februar 1948 i anledning af HHM's 75-års fødselsdag. | ''Hans Hartvig-Møllers Rejselegat'' blev stiftet 9. februar 1948 i anledning af HHM's 75-års fødselsdag. | ||
Over skoleporten stod ''Memento Vivere'' - husk du skal leve<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 112</ref>. | Over skoleporten stod ''Memento Vivere'' - husk du skal leve<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 112</ref>. Det skulle opfattes som et modstykke til den (dengang?) kendte frase ''Memento Mori'' - Husk, at du skal dø. Det var rektors ønske at eleverne skulle lære andet end det boglige - de musiske fag var prioriteret, og eleverne fik via skolens sociale muligheder en tidlig træning i demokrati, ledelse, medbestemmelse, ansvar og frihed under ansvar. At skolen altid lå langt under gennemsnittet i gymnasieskolernes karakterstatistik rørte ham mindre, for hans elever kunne (også) så meget andet<ref>Jens Kruuse: ''Lykkelige skoledage''</ref> | ||
== Elevrådet == | |||
Skolen var nok den første skole med et elevråd. Og ikke et hvilketsomhelst elevråd. Rektor var af den opfattelse at de unge mennesker kunne drange nytte og viden af at være med i hele den proces det var at drive en skole. Der var altid et par fra elevrådet, der 'holdt kontor' i et lokale i frikvartererne. Der var en del administrative opgaver, de stod for. Da nok en trediedel af skolens elever havde et embedsjob på skolen, skulle disse 'ansættes', og hvis de ikke levede op til kravene, skulle de irettesættes eller der skulle findes en anden. Blev en elev sendt uden for døren af en lærer, eller fik en påtale af samme, skulle eleven melde sig hos elevrådet, der skulle behandle sagen og afgøre om eleven var skyldig i straf eller om man skulle tale med den pågældende lærer om sagen. Og straf var ikke korporlig. Hver klasse fik point eller fradrag af point efter elevernes indsats og forseelser, og hvis der var et overskud af plusser, fik de en halv fridag den måned. Hvis en elev ved sin forseelse bevirkede at denne fridag bortfaldt, var det over for klassen, han skulle svare. Dette lærte så de unge mennesker om loyalitet og fællesskab. | |||
=== Andre forseelser === | |||
Hvis en elev kom for sent, skulle vedkommende selv skrive sig på 'for-sent'-listen. Det kunne nemt udløse en 'svedetime', der her på skolen ikke var en eftersidning. At eleven kom en time senere hjem kunne allerhøjst gå ud over en eventuel byplads, man kom for sent til. Her på skolen blev eleverne tilkendt en 'morgentime', dvs. de skulle møde tidligere en morgen til en time med f.eks. lektielæsning. Det bevirkede at hele elevens familie skulle en time tidligere op for at man kunne komme tidligere i skole. Det var en straf med større 'impact' og nok en stejlere indlæringskurve. | |||
At man ikke måtte cykle på fortovet vidste alle. Men var man lidt sent på den, var det fristende at cykle over fortovet og ind i skolegården til cykelkælderen. Dette blev påtalt af det lokale politi, der forventede at skolen holdt selvjustits. Og her slap rektors (og elevrådets) muligheder op. Der var gentagne henstillinger, opslag, der blot blev revet ned, dundertaler m.m. Først da der pludselig kom en bom op som man ikke kunne cykle forbi, holdt trafikken over fortovet op<ref>Jens Kruuse: ''Lykkelige Skoledage''</ref>. At man så i stedet smed cyklen i hækken for ikke at komme for sent, gav blot en anden straf: Rektor gik selv en runde efter mødetid og piftede de cykler, der blot var hensat/smidt udenfor cykelstativerne. | |||
== Lærerne == | == Lærerne == | ||
| Linje 51: | Linje 68: | ||
* [http://www.ghg.dk/gammel-hellerup-gymnasiums-historie#overlay-context= GHG's historie på deres hjemmeside] | * [http://www.ghg.dk/gammel-hellerup-gymnasiums-historie#overlay-context= GHG's historie på deres hjemmeside] | ||
* ''Skoleliv paa Gammel Hellerup Gymnasium under Hans Hartvig Møller'', samlet af ''Gamel Drenges Raad'', Jespersen og Pios Forlag 1943 | * ''Skoleliv paa Gammel Hellerup Gymnasium under Hans Hartvig Møller'', samlet af ''Gamel Drenges Raad'', Jespersen og Pios Forlag 1943 | ||
{{reflist}} | |||
[[Kategori:Steder, bygninger og institutioner med relation til spejderbevægelsen]] | |||
{{coor title dms|55|43|50.5|N|12|34|42.5|E}} | |||
