23.036
redigeringer
Gilwellhytten: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
→Under besættelsen: thumb|right|150px|Gilwellhytten gennem 25 år.
Jørgen (diskussion | bidrag) (Fjerner version 62377 af Jørgen (diskussion)) |
Jørgen (diskussion | bidrag) |
||
| (8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{harflertydig4|Der er også | [[File:Gilwellhytten 195x.jpg|right|thumb|250px|Gilwellhytten omkring 1950]] | ||
{{harflertydig4|Der er også Gilwellhytterne på [[Houens Odde Spejdercenter]].}} | |||
'''Gilwellhytten''' på [[Storedam]] var den første kursushytte til [[gilwelltræning]] i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]]. Før var kurserne blevet holdt skiftende steder, men de sidste år blev tropsførerkurserne holdt på Storedam. | '''Gilwellhytten''' på [[Storedam]] var den første kursushytte til [[gilwelltræning]] i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]]. Før var kurserne blevet holdt skiftende steder, men de sidste år blev tropsførerkurserne holdt på Storedam. | ||
| Linje 8: | Linje 9: | ||
Man rejste penge til hyttebyggeriet ved en storstilet aften i KFUM's festsal med billetter til 2 kr stykket. Aftenen forløb ovenud vellykket, men man tjente kun 106,22 kr på den. | Man rejste penge til hyttebyggeriet ved en storstilet aften i KFUM's festsal med billetter til 2 kr stykket. Aftenen forløb ovenud vellykket, men man tjente kun 106,22 kr på den. | ||
Da [[1. Gilwell Flok]] og [[1. Gilwell Trop|Trop]] | Da [[1. Gilwell Flok]] og [[1. Gilwell Trop|Trop]] i alt gav 1840,- og andre bidragydere gav 1419,-, måtte man ud at låne penge. Man lånte 5000,- og trak kr 500 fra [[Collerup Jørgensens Mindelegat]]. Med et materialeindkøb på 5399,97 og 2966,68 til lønninger og forplejning, kunne man konstatere en kassebeholdning på 4,95 efter en diverse-post på 496,87. | ||
Man fik ca 1000 kr fra Rotary, og Spejdernes Venner i Aarhus gav ca 700 kr. Resten af lånet blev indfriet med en del af overskuddet fra [[jamboree]]n i Holland i [[1937]]. | Man fik ca 1000 kr fra Rotary, og Spejdernes Venner i Aarhus gav ca 700 kr. Resten af lånet blev indfriet med en del af overskuddet fra deltagelsen i [[jamboree]]n i Holland i [[1937]]. | ||
[[16. september]] 1934 indviedes Gilwellhytten officielt med tale af [[John S. Wilson]] fra [[Gilwell Park]] i England. | [[16. september]] 1934 indviedes Gilwellhytten officielt med tale af [[John S. Wilson]] fra [[Gilwell Park]] i England. | ||
| Linje 16: | Linje 17: | ||
Udover de planlagte førerkurser kunne spejdere leje Gilwellhytten til overnatning. I 1935 nåede man op på 480 overnatninger, og hytteafgiften beløb sig til 10 øre pr. hoved pr. nat. Pengene skulle lægges i en pengeblok i hytten. Man fandt senere ud af at det ikke var et sikkert system - dels glemte nogle at lægge pengene, dels var blokken tom en dag den skulle tømmes. | Udover de planlagte førerkurser kunne spejdere leje Gilwellhytten til overnatning. I 1935 nåede man op på 480 overnatninger, og hytteafgiften beløb sig til 10 øre pr. hoved pr. nat. Pengene skulle lægges i en pengeblok i hytten. Man fandt senere ud af at det ikke var et sikkert system - dels glemte nogle at lægge pengene, dels var blokken tom en dag den skulle tømmes. | ||
Området nær hytten - Gilwellmarken - blev ofte benyttet af både spejdere og 'civile' lejrsportsfolk, da det var Hartvig-Møllers grund og han afgjorde hvem der kunne bruge den. Dette gav af og til nogle gnidninger, da spejderne, der benyttede hytten ofte fik skyld for unoder, andre havde bedrevet under deres ophold. Ikke at spejderne selv var dydsmønstre<ref>Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 56</ref>. Gilwellhytten blev - når der ikke var brug for den til kurserne, brugt til bl.a. divisionsførermøder og spejdertroppes sommer- og vinterture. I årene under [[Besættelsen]] blev hytten flittigt brugt til en helt anden form for træning. | Området nær hytten - Gilwellmarken - blev ofte benyttet af både spejdere og 'civile' lejrsportsfolk, da det var Hartvig-Møllers grund og han afgjorde hvem der kunne bruge den. Dette gav af og til nogle gnidninger, da spejderne, der benyttede hytten, ofte fik skyld for unoder, andre havde bedrevet under deres ophold. Ikke at spejderne selv var dydsmønstre<ref>Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 56</ref>. Gilwellhytten blev - når der ikke var brug for den til kurserne, brugt til bl.a. divisionsførermøder og spejdertroppes sommer- og vinterture. I årene under [[Besættelsen]] blev hytten flittigt brugt til en helt anden form for træning. | ||
Pladsen i og omkring Gilwellhytten blev efterhånden for trang til de mange større kurser, så da [[Hylkedam]] på Fyn med tiden var blevet tilstrækkelig klar, flyttedes kurserne hertil i [[1956]]. | Pladsen i og omkring Gilwellhytten blev efterhånden for trang til de mange større kurser, så da [[Hylkedam]] på Fyn med tiden var blevet tilstrækkelig klar, flyttedes kurserne hertil i [[1956]]. | ||
| Linje 28: | Linje 29: | ||
Gilwellkurserne for tropsførere var alle dage blevet afholdt på Storedam pånær det allerførste, der blev holdt nær Ryslinge Højskole. Gilwellkurserne for flokarbejdet blev gerne holdt på en højskole. Først da [[Edith Platou|Baloo]] blev [[Akelaleder]], flyttede ulvegilwell til Storedam. | Gilwellkurserne for tropsførere var alle dage blevet afholdt på Storedam pånær det allerførste, der blev holdt nær Ryslinge Højskole. Gilwellkurserne for flokarbejdet blev gerne holdt på en højskole. Først da [[Edith Platou|Baloo]] blev [[Akelaleder]], flyttede ulvegilwell til Storedam. | ||
Man havde Gilwellkurser for både flok, trop (begge dele indført 1927) og klan (indført teoretisk del 1940, praktisk del 1943). Ifølge [[Robert Baden-Powell|B-P]]'s oprindelige plan for ledertræning bestod kurset af et teoretisk vinterkursus, et praktisk kursus i lejr (med fremhævning af patruljesystemet) og en tredje del:Ledelsen af en trop. | Man havde Gilwellkurser for både flok, trop (begge dele indført 1927) og klan (indført teoretisk del 1940, praktisk del 1943). Ifølge [[Robert Baden-Powell|B-P]]'s oprindelige plan for ledertræning bestod kurset af et teoretisk vinterkursus, et praktisk kursus i lejr (med fremhævning af patruljesystemet) og en tredje del: Ledelsen af en trop. | ||
For at belyse patruljesystemets effektivitet, blev kursisterne opdelt i patruljer, hvor tjanserne skiftede for hver dag. Det kunne sagtens hænde at tropsassistenten skulle være patruljefører for divisionschefen. | For at belyse patruljesystemets effektivitet, blev kursisterne opdelt i patruljer, hvor tjanserne skiftede for hver dag. Det kunne sagtens hænde at tropsassistenten skulle være patruljefører for divisionschefen. | ||
Dengang som nu var resultatet af et veludført kursus et gråbrunt tørklæde med MacLarens tartan på snippen og de to træperler i en lædersnor. Oprindeligt blev træperlerne båret i hattesnøren. | Dengang som nu var resultatet af et veludført kursus et gråbrunt tørklæde med MacLarens tartan på snippen og de to træperler i en lædersnor. Oprindeligt blev træperlerne båret i hattesnøren. MacLarens klantern blev blandet ind i Gilwell fordi det var ham, der i sin tid bevirkede at [[Gilwell Park]] blev anskaffet. De oprindelige perler tog B-P fra en lang halskæde, han havde snuppet fra Zuluhøvdingen [[Dinizulu]]. De nuværende perler er mere retlinede efterligninger. | ||
=== De primitive kurser === | === De primitive kurser === | ||
| Linje 47: | Linje 48: | ||
En af kursets discipliner var et-døgnssejladsen med navigation til flere punkter og primitiv madlavning (det viste sig umuligt selv at fiske sin mad). På disse kurser viste Ålborgjollen at være det nærmest perfekte fartøj til søspejderarbejde.<ref>Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 48</ref> | En af kursets discipliner var et-døgnssejladsen med navigation til flere punkter og primitiv madlavning (det viste sig umuligt selv at fiske sin mad). På disse kurser viste Ålborgjollen at være det nærmest perfekte fartøj til søspejderarbejde.<ref>Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 48</ref> | ||
== Under besættelsen == | |||
[[file:Gilwellhytten2.jpg|thumb|right|150px|Gilwellhytten gennem 25 år.]] | |||
Gilwellhytten blev brugt til megen illegal aktivitet under [[besættelsen]]. Dette er beskrevet i ''Gilwellhytten gennem 25 år'' af [[Svend Ranvig]] og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959. | |||
== Kilder og eksterne henvisninger == | == Kilder og eksterne henvisninger == | ||
| Linje 58: | Linje 63: | ||
[[Kategori:Steder, bygninger og institutioner med relation til spejderbevægelsen]] | [[Kategori:Steder, bygninger og institutioner med relation til spejderbevægelsen]] | ||
{{coor title dms|55|53|54.7|N|12|24|11.8|E}} | |||
