Gunnar Jørgensen: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
449 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
billede af den yngre Jørgensen, småret
(deWiki - vi kommer nok aldrig til at have en artikel om Ordrup Gymnasium)
(billede af den yngre Jørgensen, småret)
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
[[fil:Gunnar joergensen1.jpg|right|250px|thumb|Gunnar Jørgensen fra artikel i ''Dansk Forfatterleksikon 1945''.]]
[[fil:Gunnarjørgensenflemming1926.jpg|right|250px|thumb|Gunnar Jørgensen afbildet overfor titelbladet i ''Flemming'' udgivet 1926. Foto:Ida og Gustav Krog]]
'''Gunnar Jørgensen''' (født [[18. oktober]] [[1896]] i Charlottenlund, død ugift [[8. marts]] [[1963]]) var en dansk forfatter, lærer og senere skoleleder. Han blev student fra Ordrup Gymnasium i [[1914]]<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/aut/jg.htm ''Litteraturpriser'': "Gunnar Jørgensen"]</ref> og ville læse teologi, men blev aldrig færdig med studiet. I stedet blev han lærer og skrev en længere række drengebøger, blandt andet Flemming-bøgerne (10 bind, udgivet 1918-1935), der blev meget populære. Han holdt på en mere pædagogisk og fri linje i skolen til forskel fra den hidtidige faste disciplin, og brugte sine bøger som talerør herfor. Han var engageret i spejderbevægelsen ([[DDS]]) og var en årrække redaktør af [[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]].
'''Gunnar Jørgensen''' (født [[18. oktober]] [[1896]] i Charlottenlund, død ugift [[8. marts]] [[1963]]) var en dansk forfatter, lærer og senere skoleleder. Han blev student fra Ordrup Gymnasium i [[1914]]<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/aut/jg.htm ''Litteraturpriser'': "Gunnar Jørgensen"]</ref> og ville læse teologi, men blev aldrig færdig med studiet. I stedet blev han lærer og skrev en længere række drengebøger, blandt andet Flemming-bøgerne (10 bind, udgivet 1918-1935), der blev meget populære. Han holdt på en mere pædagogisk og fri linje i skolen til forskel fra den hidtidige faste disciplin, og brugte sine bøger som talerør herfor. Han var engageret i spejderbevægelsen ([[DDS]]) og var en årrække redaktør af [[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]].


I ''Flemming''-bøgerne optræder en forstående rektor Halling. Han er modelleret over Gunnar Jørgensens egen skoleleder fra Ordrup Gymnasium, Hans Christian Frederiksen, som var en stor inspiration for den senere forfatter og skolemand. En vigtig læresætning fra Frederiksen var: ''Det vigtigste i Skolens Liv er alt det, der ikke staar paa Skemaet''<ref>Historien om Børnelitteratur af Torben Weinreich 2006 side 297</ref>. Gunnar Jørgensen beskrev i romanen ''Gorm'' i 1933 en skole, hvor drengene og pigerne blev betragtet som individuelle mennesker og hvor undervisningsmiljøet var meget friere end 'den sorte skole'. Denne type skole fik han selv mulighed for at oprette, idet han brugte indtægterne fra den populære bogserie om ''Flemming'' til at oprette ''Gunnar Jørgensens Skole'' i  august 1936 i Hellerup. Den flyttede senere til Frederiksberg, hvor den gik konkurs i marts 2006.
I ''Flemming''-bøgerne optræder en forstående rektor Halling. Han er modelleret over Gunnar Jørgensens egen skoleleder fra Ordrup Gymnasium, Hans Christian Frederiksen, som var en stor inspiration for den senere forfatter og skolemand. En vigtig læresætning fra Frederiksen var: ''Det vigtigste i Skolens Liv er alt det, der ikke staar paa Skemaet''<ref>Historien om Børnelitteratur af Torben Weinreich 2006 side 297</ref>. Gunnar Jørgensen beskrev i romanen ''Gorm'' i 1933 en skole, hvor drengene og pigerne blev betragtet som individuelle mennesker og hvor undervisningsmiljøet var meget friere end 'den sorte skole'. Denne type skole fik han selv mulighed for at oprette, idet han brugte indtægterne fra den populære bogserie om ''Flemming'' til at oprette ''Gunnar Jørgensens Skole'' i  august 1936 i Hellerup. Den flyttede senere til Frederiksberg, hvor den gik konkurs i marts 2006.


Som religionslærer på [[Gammel Hellerup Gymnasium]] havde han blandt andet [[Axel Mathiesen]]s søn Svend, og de to mænd var gode venner. Det skete at Gunnar Jørgensen droppede undervisningen og tog i skoven eller på fodboldbanen med klassen - og gerne i følgeskab af Axel Mathiesen<ref>''Axel Mathiesen - en tegner og hans tid'' side 88</ref>. Bortset fra Gunnars første bøger, blev forsiderne tegnet af Axel Mathiesen. Det var også Axel Mathiesens lidt tilbageholdende indstilling, der inspirerede Gunnar Jørgensen til bogen ''Da Svend blev Spejder''.
Som religionslærer på [[Gammel Hellerup Gymnasium]] havde Gunnar Jørgensen blandt andet [[Axel Mathiesen]]s søn Svend, og de to mænd var gode venner. Det skete at Gunnar Jørgensen droppede undervisningen og tog i skoven eller på fodboldbanen med klassen - og gerne i følgeskab af Axel Mathiesen<ref>''Axel Mathiesen - en tegner og hans tid'' side 88</ref>. Bortset fra Gunnars første bøger, blev forsiderne tegnet af Axel Mathiesen. Det var også Axel Mathiesens lidt tilbageholdende indstilling, der inspirerede Gunnar Jørgensen til bogen ''Da Svend blev Spejder'', udgivet efter de [[2. verdensjamboree]] i 1924.


De første mange Tarzan-bøger var oversat fra engelsk af Gunnar Jørgensen, pånær en enkelt eller to, der blev oversat af [[Torry Gredsted]]. De to forfattere kendte hinanden udmærket, de havde begge været redaktører på Spejdernes Magasin, og samarbejdede ligeledes på drengebladet ''[[Fri]]'' i 1927.
Senest i 1926 var Gunnar Jørgensen skiftet til Nærum Kostskole<ref>billede overfor titelbladet på en ''Flemming''-bog udgivet 1926</ref><ref>http://egeparken3.dk/Diverse/kostskole0001.pdf</ref>. Denne skole lukkede i 1932.
 
De første mange Tarzan-bøger var oversat fra engelsk af Gunnar Jørgensen, på nær en enkelt eller to, der blev oversat af [[Torry Gredsted]]. De to forfattere kendte hinanden udmærket, de havde begge været redaktører på Spejdernes Magasin, og samarbejdede ligeledes på drengebladet ''[[Fri]]'' i 1927.


== Værker af Gunnar Jørgensen ==
== Værker af Gunnar Jørgensen ==
[[fil:Gunnar joergensen1.jpg|right|250px|thumb|Gunnar Jørgensen fra artikel i ''Dansk Forfatterleksikon 1945''.]]
Gunnar Jørgensen har skrevet nogle [[Skønlitteratur med spejdertema|drengebøger]] med afsæt i spejderbevægelsen. Han var en af de forfattere, der i litteraturen kaldes [[Spejderforfatterne]]:
Gunnar Jørgensen har skrevet nogle [[Skønlitteratur med spejdertema|drengebøger]] med afsæt i spejderbevægelsen. Han var en af de forfattere, der i litteraturen kaldes [[Spejderforfatterne]]:
* [[1919]] ''[[Skønlitteratur med spejdertema#1910|Frie Fugle]]'' om nogle DDS-drenge.
* [[1919]] ''[[Skønlitteratur med spejdertema#1910|Frie Fugle]]'' om nogle DDS-drenge.
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.

Navigationsmenu