23.036
redigeringer
Houens Odde Spejdercenter: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
Det sidste info fra mestendels ''Eventyret om Houens Odde''.
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Historie: typo) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (Det sidste info fra mestendels ''Eventyret om Houens Odde''.) |
||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
Det var ikke nok med en grund - der skulle også bygninger til. Det var ikke nemt med Fredningsnævnet, men tilladelsen kom i hus, bare man byggede så det ikke kunne ses, og man ikke pillede ved skoven. | Det var ikke nok med en grund - der skulle også bygninger til. Det var ikke nemt med Fredningsnævnet, men tilladelsen kom i hus, bare man byggede så det ikke kunne ses, og man ikke pillede ved skoven. | ||
De første bygninger var [[Gilwellhytten]] og to udhuse: Et materialehus og en cykelstald. Arkitekt på foretagendet var Emil Reinholdt Jensen. Men for at begynde et sted, blev den første bygning på Odden et redskabsskur. I vinteren 1952/1953 gik byggeriet for alvor i gang, og man var så heldigt stillet at man kunne fælde en stor del af tømmeret på stedet. Økonomien var slet ike i orden til et så stort byggeri, men da man havde tilsagn fra tipsmidlerne om 45.000 ud af de 80.000, byggeriet ville koste, og en fond, oprettet til formålet, skulle skaffe yderligere kapital. | De første bygninger var [[Gilwellhytten]] og to udhuse: Et materialehus og en cykelstald. Arkitekt på foretagendet var Emil Reinholdt Jensen. Men for at begynde et sted, blev den første bygning (''Kimen'') på Odden et redskabsskur. I vinteren 1952/1953 gik byggeriet for alvor i gang, og man var så heldigt stillet at man kunne fælde en stor del af tømmeret på stedet. Økonomien var slet ike i orden til et så stort byggeri, men da man havde tilsagn fra tipsmidlerne om 45.000 ud af de 80.000, byggeriet ville koste, og en fond, oprettet til formålet, skulle skaffe yderligere kapital. | ||
Efter at grunden var blevet gravet ud og kælder støbt, skulle soklen sættes. Man havde fået den ide at hver af de ca. 300 spejdergrupper i korpset skulle bidrage med en sten til soklen, og snart strømmede der sten til, til stor fortrydelse for personalet på Eltang jernbanestation, der modtog stenene som stykgods. En stor del af stenene var forsynet med inskription. Grundstenen blev lagt 14. maj 1953, og selve hytten blev indviet så tæt på korpsets fødselsdag som muligt: Søndag d. [[27. september]] [[1953]]. Alt dette kunne lade sig gøre fordi man fik et pænt antal håndværkere på byggeriet samtidig med at der var mange frivillige hænder at trække på samtidig. Hver lejr, der var på området fik nogle timers gavntjeneste med enten byggeri eller arbejde på grunden. | Efter at grunden var blevet gravet ud og kælder støbt, skulle soklen sættes. Man havde fået den ide at hver af de ca. 300 spejdergrupper i korpset skulle bidrage med en sten til soklen, og snart strømmede der sten til, til stor fortrydelse for personalet på Eltang jernbanestation, der modtog stenene som stykgods. En stor del af stenene var forsynet med inskription. Grundstenen blev lagt 14. maj 1953, og selve hytten blev indviet så tæt på korpsets fødselsdag som muligt: Søndag d. [[27. september]] [[1953]]. Alt dette kunne lade sig gøre fordi man fik et pænt antal håndværkere på byggeriet samtidig med at der var mange frivillige hænder at trække på samtidig. Hver lejr, der var på området fik nogle timers gavntjeneste med enten byggeri eller arbejde på grunden. | ||
| Linje 64: | Linje 64: | ||
Nu havde roverne deres eget, ulvene holdt til på loftet i Gilwellhytten og spejderne i Gilwellstuen nedenunder. Men de nyoprettede seniorer havde ikke et sted. Man vedtog begrebet på landsmødet i 1953, og denne gren skulle danne overgangen mellem spejdere og rovere. Man skelede til [[DDS( )|DDS]], der havde [[skovmand]]sarbejdet for de 15-årige. Man byggede derfor en lappekåte, der skulle være seniorernes, men det slog aldrig an og den forfaldt hurtigt. Inden udgangen af 1960'erne var alle spor af den væk. | Nu havde roverne deres eget, ulvene holdt til på loftet i Gilwellhytten og spejderne i Gilwellstuen nedenunder. Men de nyoprettede seniorer havde ikke et sted. Man vedtog begrebet på landsmødet i 1953, og denne gren skulle danne overgangen mellem spejdere og rovere. Man skelede til [[DDS( )|DDS]], der havde [[skovmand]]sarbejdet for de 15-årige. Man byggede derfor en lappekåte, der skulle være seniorernes, men det slog aldrig an og den forfaldt hurtigt. Inden udgangen af 1960'erne var alle spor af den væk. | ||
I 1972 påbegyndtes en tiltrængt renovering af husene på Houens Odde; Gilwellhytten blev isoleret, Sibirien og brændehuset blev ombygget til sovehus og spisehus. Pengene til ombygningen - 1,4 millioner - kom ind ved salg af [[Mosehuset]] og [[Granes Hus]]. Den 7. september 1975 kunne det hele genindvies. | I 1972 påbegyndtes en tiltrængt renovering af husene på Houens Odde; Gilwellhytten blev isoleret, Sibirien og brændehuset blev ombygget til sovehus og spisehus, og der blev ført el og vand frem til hytterne. Vejen blev lavet, og der blev kloakeret. Pengene til ombygningen - 1,4 millioner - kom ind ved salg af [[Mosehuset]] og [[Granes Hus]]. Den 7. september 1975 kunne det hele genindvies. | ||
Den hytte, Koldingspejderne havde bygget til sig selv, brændte 3. juledag 1971, og forsikringssummen blev anvendt til at istandsætte Skovridergården i Sdr. Stenderup, som Koldingspejderne hellere ville bruge, skønt de gerne brugte Houens Odde til lejrture. | |||
I 1972 fandt den nyudnævnte korpssekretær Kjeld Søllested sammen med Niels Trolle Jensen på at der også skulle være et aktivitetscenter på Houens Odde, så det blev et kombineret korpscenter med lederuddannelse og et sted med glade spejdere i telt. De daværende tilskudsmuligeder muliggjorde et selvejende aktivitetscenter med et tilskud fra Korpset på 100.000 kr. Der skulle være byggelejr i påsken 1974, og der blev bygget 33 bygningsmoduler, sat sammen i større enheder. Byggestedet var der, hvor Koldinghytten havde ligget. Man havde 150 mulige deltagere til lejren, men tilladelserne kom ikke i hus til tiden, så man fik et tilsagn fra Overfredningsnævnet under hånden, så man kunne gå i gang. Det blev der efterfølgende en smule ballade over. | |||
17 moduler var færdige i 1974, og henover vinteren havde man samlet en kreds af 60 interesserede [[centermedabejdere]] M/K, som man kaldte Houmænd allesammen. Allerede i 1975 begyndte aktivitetscentret at fungere under lejre. I 1976 var der [[korpslejr]] ved [[Assenbæk]] og Letbæk møller, og aktivitetscentret havde bygget fem moduler i samlesæt, som blev brugt på korpslejren til lejrledelsen. | |||
Ændrede tilskudsmuligheder gjorde at aktivitetscentret kom ind under korpset igen i 1977, ledet af et udvalg - HOCU - bestående af tre personer udpeget af korpset (Hovedbestyrelsen), to af houmændene og en kasserer, der blev indsuppleret. | |||
Brugen af Houens Odde blev mere og mere intensiv, og der blev i 1978-79 stillet spørgsmålstegn fra myndighedernes side om det kunne ske uden at skade de særlige naturværdier på området. Man søgte så at udvide området for at fordele belastningen, og det stykke land, hvor Skovhytten ligger, blev tilkøbt. Dermed blev der mulighed for at udbygge Gilwellhytten i 1980-81, og i årene derefter at bygge et sovehus i forbindelse dermed; Spejderlængen og Skovlængen. | |||
I 1984 blev Skovhytten revet ned og genopbygget som inspektørbolig til Marie og Alfred Krath. I forbindelse med korpsets jubilæum i 1985 købtes Kidholmene - to små øer ude i Kolding Fjord. De må kun benyttes af mindre grupper, og ikke i yngletiden. | |||
Ligeledes i 1985 brændte Ideværkstedet på A-centret efter en kortslutning, og det blev genopbygget, denne gang med kælder. | |||
I 1989 blev Steensgården købt, og en ny institution på Houens Odde var en realitet. Det var noget nyt med decideret åbne arealer på Odden, og der kom mange ideer til anvendelsen. Resultatet er blevet et internationalt spejdercenter i form af et natur- og fritidscenter. I de første år havde man en spejderbutik, men udover de store arrangementer kunne det ikke løbe rundt, så den lukkede da centrallageret i Taulov blev oprettet. | |||
Da WOSM ville etablere [[European Scout Centre Network]] i 1991, meldte Houens Odde sig via [[Danish Scout Council]], men det krævede bedre toiletfaciliteter, hvilket medførte opførelsen af fire toilethuse rundt om på grunden. | |||
Efter korpslejren i Randers år 2000 var der en middelalderstavkirke til overs. Denne blev flyttet til Odden, og står nu ved Steensgården. | |||
Ved 100-års Jubilæet fik Den Grønne Gruppe Kimen ombygget til andagtsrum. | |||
== Aktivitetscentre == | == Aktivitetscentre == | ||
