Sløjfning: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Forkert sløjfning.jpg|thumb|En bålplads omtrent en måned efter ukorrekt sløjfning. De enkelte [[tørv]] ses stadig tydeligt, da de ikke er blevet reintegreret i den omkringliggende plæne, og grunden vil følgeligt være ujævn i lang tid endnu.]]

Generelt for enhver sløjfning gælder at de opgravede [[tørv]] skal lægges tilbage så pænt som muligt, således at der ikke efterlades huller eller nøgen jord. Det kan ofte være en fordel at lade f.eks. [[kul]] og [[aske]] blive liggende i et jævnt lag under tørvene, og/eller at hente [[jord]] andetsteds fra til at efterfylde hullet med inden tørvene lægges på plads, så tørvene efter endt sløfning ligger 1-2 centimeter over jordniveau. Hvis ikke tørvene hæves vil der med tiden komme en fordybning der hvor bålpladsen har været, da den forstyrrede jord vil synke lidt sammen over de følgende måneder. Sådanne fordybninger kan dels være uskønne på en ellers velholdt lejrplads, dels være upraktiske, da der således er mindre jævnt areal at rejse telt på i fremtiden, og endelig (i grelle tilfælde) være en risiko for ankel- og knæskader for den uheldige [[vandring]]smand, der måtte træde i hullet en dag. På samme vis kan det være en god idé at hakke tørvene groft i stykker, når de er lagt ordentligt på plads, for ikke at efterlade firkantede "jordklumper" på lejrpladsen; sådanne hakkede tørv vil have lettere ved at gro over med [[græs]] og falde hurtigt tilbage til et naturligt udseende.