23.035
redigeringer
Spejdernes Hjælpekorps: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
Har ''Hvad du bør vide om Spejdernes Hjælpekorps'' hjemme til gennemgang
Jørgen (diskussion | bidrag) m (→Tvivl om etableringsår: mellemrum) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (Har ''Hvad du bør vide om Spejdernes Hjælpekorps'' hjemme til gennemgang) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere (inden 1942) lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt [[duelighedstegn]] - ''[[Beredskabsmærket]]'' - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos [[KFUM-spejderne]] og [[De Gule Spejdere]]. Der blev uddannet spejderførere til at foretage uddannelsen af spejderne - i 1939 nåede man at få 685 ledere klar. | Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere (inden 1942) lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt [[duelighedstegn]] - ''[[Beredskabsmærket]]'' - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos [[KFUM-spejderne]] og [[De Gule Spejdere]]. Der blev uddannet spejderførere til at foretage uddannelsen af spejderne - i 1939 nåede man at få 685 ledere klar. | ||
Korpset blev ledet af et landsråd (se ovenfor), hvis formand sad i Dansk Luftværnsforenings Landsstyrelse. | Korpset var inddelt i kredse, der var sammenfaldende med Dansk Luftværnsforenings Kredsforeninger. Korpset blev ledet af et landsråd (se ovenfor), hvis formand sad i Dansk Luftværnsforenings Landsstyrelse. I 1942 var Gunnar Ipsen og Jens Hvass blevet udskiftet med korpssekretær Erik Schwartz (KFUM-Spejderne) og [[Ove Holm]] (spejderchef i DDS) som hhv næstformand og formand. Landsrådet havde kontor i Holbergsgade6, 1sal, tlf C13.433 lokal7. Det blev ledet af orlogskaptajn Niels Brammer. | ||
Spejderne gjorde tjeneste under civilforsvaret, og bistod i dettes arbejde. De fik udleveret et rødt og hvidt armbind med sort tekst: ''Spejdernes Hjælpekorps'' samt en gasmaske. I løbet af en måned var ca 1000 voksne spejdere af begge køn tilmeldt hjælpekorpset. Senere i krigen benyttede man Hjælpekorpsets medlemmer til rumvagter i offentlige tilflugtsrum, på meldestationer under Luftværnsforeningens meldetjeneste og på kommandocentraler. Der var således brug for mange spejdere, hvorfor man i flere byer inddrog [[FDF]]erne i arbejdet. | Spejderne gjorde tjeneste under civilforsvaret, og bistod i dettes arbejde. De fik udleveret et rødt og hvidt armbind med sort tekst: ''Spejdernes Hjælpekorps'' samt en gasmaske. I løbet af en måned var ca 1000 voksne spejdere af begge køn tilmeldt hjælpekorpset. Senere i krigen benyttede man Hjælpekorpsets medlemmer til rumvagter i offentlige tilflugtsrum, på meldestationer under Luftværnsforeningens meldetjeneste og på kommandocentraler. Der var således brug for mange spejdere, hvorfor man i flere byer inddrog [[FDF]]erne i arbejdet. | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
[[Svend Ranvig]] angiver i ''Det Danske Spejderkorps Historie 1910-1973'' at korpset stiftedes oktober 1939, men at beredskabsmærket først blev indført i 1940. Ligeledes oprettes [[Spejdernes Ordonnanskorps]] i 1940 med [[Jens Hvass]] som leder. Da Hvass blev skovrider i Rold, blev hans lederstiling overtaget af [[Gunnar Ipsen]] fra KFUM-spejderne. | [[Svend Ranvig]] angiver i ''Det Danske Spejderkorps Historie 1910-1973'' at korpset stiftedes oktober 1939, men at beredskabsmærket først blev indført i 1940. Ligeledes oprettes [[Spejdernes Ordonnanskorps]] i 1940 med [[Jens Hvass]] som leder. Da Hvass blev skovrider i Rold, blev hans lederstiling overtaget af [[Gunnar Ipsen]] fra KFUM-spejderne. | ||
Politikens årbog ''Hvem-Hvad-Hvor'' årgang 1942 (s. 289) angiver 1. september 1939 som etableringsdagen. | Politikens årbog ''Hvem-Hvad-Hvor'' årgang 1942 (s. 289) angiver 1. september 1939 som etableringsdagen. det lille hæfte ''Hvad du bør vide om Spejdernes Hjælpekorps'' (1942) angiver 1. september 1939, og må så anses for den mest troværdige kilde. | ||
Modsat mener [[De Grønne Pigespejdere]]s 75-års jubilæumsbog ''Grønne Stier'' og en tidslinie, udgivet af DDS i forbindelse med sammenlægningen i 1973 at korpset begyndte i 1940. | Modsat mener [[De Grønne Pigespejdere]]s 75-års jubilæumsbog ''Grønne Stier'' og en tidslinie, udgivet af DDS i forbindelse med sammenlægningen i 1973 at korpset begyndte i 1940. | ||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
* [http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf om beredskabsmærket] | * [http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf om beredskabsmærket] | ||
* Politikens årbog ''Hvem-Hvad-Hvor'' 1942 side 289 | * Politikens årbog ''Hvem-Hvad-Hvor'' 1942 side 289 | ||
* ''Hvad du bør vide om Spejdernes Hjælpekorps'' udgivet af landsrådet for Spejdernes Hjælpekorps 1942. | |||
[[Kategori:Tværkorpsligt arbejde]] | [[Kategori:Tværkorpsligt arbejde]] | ||
