23.036
redigeringer
Estrid Ott: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
→Øvrige liv: add
Jørgen (diskussion | bidrag) (mellemgem) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Øvrige liv: add) |
||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
== Øvrige liv == | == Øvrige liv == | ||
Estrid Ott mødte på sin jordomrejse sin kommende mand, danskeren John Knox-Seith, på skibsrejsen fra Kina. De blev gift året efter, og købte godset ''Sjundeå'' i Finland, hvor de ikke boede længe, før de rejste til USA, hvor John fik ansættelse som formand på et rigmandsgods på Long Island. Her blev de i 10 år, og fik tre piger og en dreng. Ved hjemkomsten til Danmark var planerne om et år i Angmagssalik i Grønland ved at være færdigforhandlede, og derefter boede de på Holebjerggård i Vejby i Nordsjælland, selvom Estrid konstant var på farten rundt om i Norden, eller 'blot' på foredragsturne i Danmark. Sideløbende hermed får hun skrevet rigtig mange bøger og oversat artikler for bladene. I 1937 var der kommet noget nyt til Danmark; en Kamperingsvogn, som man kunne spænde efter sin bil og bo i. Politiken fik fat i sådan en, udstyret den med logo, og det var familiens hjem i sommeren 1937, og affødte rejseartikler fra Danmarks afkroge - og en enkelt bog<ref>''Børnene i det rullende Sommerhus'', Jespersen og Pios Forlag 1937</ref>. | Estrid Ott mødte på sin jordomrejse sin kommende mand, danskeren John Knox-Seith, på skibsrejsen fra Kina. De blev gift året efter (23. oktober 1922), og købte godset ''Sjundeå'' i Finland, hvor de ikke boede længe, før de rejste til USA, hvor John fik ansættelse som formand på et rigmandsgods på Long Island. Her blev de i 10 år, og fik tre piger og en dreng. Ved hjemkomsten til Danmark var planerne om et år i Angmagssalik i Grønland (1933-1934) ved at være færdigforhandlede, og derefter boede de på Holebjerggård i Vejby i Nordsjælland, selvom Estrid konstant var på farten rundt om i Norden, eller 'blot' på foredragsturne i Danmark. Sideløbende hermed får hun skrevet rigtig mange bøger og oversat artikler for bladene. I 1937 var der kommet noget nyt til Danmark; en Kamperingsvogn, som man kunne spænde efter sin bil og bo i. Politiken fik fat i sådan en, udstyret den med logo, og det var familiens hjem i sommeren 1937, og affødte rejseartikler fra Danmarks afkroge - og en enkelt bog<ref>''Børnene i det rullende Sommerhus'', Jespersen og Pios Forlag 1937</ref>. | ||
Det var dårlige tider, og gården kunne ikke svare sig, så John fik omsider et administratorjob på sanatoriet Montebello i Helsingør, og familien flyttede ind i Sct. Olaigade 51 i Helsingør. Her blev de til efter [[Besættelsen]], og i den periode var Estrid 2 gange i Finland (vinterkrigen 1939-40 og den såkaldte Fortsættelseskrig 1941-44, hvor hun fulgtes med lottekorpset) som korrespondent. I 1939 tog hun flyvercertifikat, og havde faktisk skrevet en bog om det, men den udkom aldrig. Tiden i Helsingør blev også brugt aktivt - bogen ''Karen Kurer'' (1945) vidner om et indgående kendskab til byen under besættelsen. Det antydes at hun var aktiv i modstandsbevægelsen - hun var med til at skjule eftersøgte<ref>''Vildfugl og verdensborger'' side 189</ref> og aktiv som kurer og ved jødetransporterne over Øresund fra Snekkersten Havn<ref>''Vildfugl og verdensborger'' side 88</ref>. | Det var dårlige tider, og gården kunne ikke svare sig, så John fik omsider et administratorjob på sanatoriet Montebello i Helsingør, og familien flyttede ind i Sct. Olaigade 51 i Helsingør. Her blev de til efter [[Besættelsen]], og i den periode var Estrid 2 gange i Finland (vinterkrigen 1939-40 og den såkaldte Fortsættelseskrig 1941-44, hvor hun fulgtes med lottekorpset) som korrespondent. I 1939 tog hun flyvercertifikat, og havde faktisk skrevet en bog om det, men den udkom aldrig. Tiden i Helsingør blev også brugt aktivt - bogen ''Karen Kurer'' (1945) vidner om et indgående kendskab til byen under besættelsen. Det antydes at hun var aktiv i modstandsbevægelsen - hun var med til at skjule eftersøgte<ref>''Vildfugl og verdensborger'' side 189</ref> og aktiv som kurer og ved jødetransporterne over Øresund fra Snekkersten Havn<ref>''Vildfugl og verdensborger'' side 88</ref>. | ||
