23.030
redigeringer
KFUM-Spejderne i Danmarks historie: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
KFUM-Spejderne i Danmarks historie (vis kildekode)
Versionen fra 11. jul. 2022, 15:36
, for 1 år siden→1927: * 11. juli aflagde B-P og Lady B-P et besøg i København på deres vej til en svensk jubilæumslejr. Spejdere fra alle fire korps mødte op, og Ladyen fik overrakt blomster af en grønsmutte og en blåmejse.
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1914: lidt fra 25 aar...) |
Jørgen (diskussion | bidrag) |
||
| (40 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 70: | Linje 70: | ||
* Man fik skænket en grund ved Hjortekær - ''Godset'' - på 1,25 [[tønder land]] til øvelser og lejr. Her holdt man i øvrigt [[korpslejr]] i 1935. Området ligger i dag indkranset af Hjortekærbakken og Dybendalsvej. Det ligger lige inde bag ''Storkereden'' på Helsingørmotorvejen. | * Man fik skænket en grund ved Hjortekær - ''Godset'' - på 1,25 [[tønder land]] til øvelser og lejr. Her holdt man i øvrigt [[korpslejr]] i 1935. Området ligger i dag indkranset af Hjortekærbakken og Dybendalsvej. Det ligger lige inde bag ''Storkereden'' på Helsingørmotorvejen. | ||
* Bladet ''Viben'' skulle nedlægges. Det blev vedtaget på divisionsrådsmødet, men den blev ved med at udkomme i 500 eksemplarer, takket være en patruljefører (Harald Flensmark). Sidst på året fik man lov af pastor Olfert Ricard i KFUM til at benytte navnet fra et forlængst nedlagt KFUM-blad, og således fik man lanceret ''Væbneren'' med et 16-siders julenummer. | * Bladet ''Viben'' skulle nedlægges. Det blev vedtaget på divisionsrådsmødet, men den blev ved med at udkomme i 500 eksemplarer, takket være en patruljefører (Harald Flensmark). Sidst på året fik man lov af pastor Olfert Ricard i KFUM til at benytte navnet fra et forlængst nedlagt KFUM-blad, og således fik man lanceret ''Væbneren'' med et 16-siders julenummer. | ||
* I juli måned dannedes to patruljer i [[Aarhus]] under ledelse af Kai de Cros Dich. De blev lagt under [[Østjyske Division]] i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|DDS]]. | * I juli måned dannedes to patruljer i [[Aarhus]] under ledelse af [[Kai de Cros Dich]]. De blev lagt under [[Østjyske Division]] i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|DDS]]. | ||
== [[1914]] == | == [[1914]] == | ||
| Linje 80: | Linje 80: | ||
* Ved forårets mønstring stillede 147 spejdere i København. På landsplan regnede man med at være noget over 200. | * Ved forårets mønstring stillede 147 spejdere i København. På landsplan regnede man med at være noget over 200. | ||
* Man planlagde en international KFUM-spejderlejr med deltagelse fra England, Norge og Sverige. Der var tilmeldt 201 spejdere, heraf 103 danske. Lejren skulle ligge ved Jægerspris og forløbe 3.-10. august. De 9 nordmænd kom 10 dage før, og pionertroppen var i gang med at etablere lejren, men da første verdenskrig brød ud 1. august, blev lejren aflyst. De 72 svenskere var da allerede afrejst og ankom 2. august, så lidt lejr blev der ud af det. | * Man planlagde en international KFUM-spejderlejr med deltagelse fra England, Norge og Sverige. Der var tilmeldt 201 spejdere, heraf 103 danske. Lejren skulle ligge ved Jægerspris og forløbe 3.-10. august. De 9 nordmænd kom 10 dage før, og pionertroppen var i gang med at etablere lejren, men da første verdenskrig brød ud 1. august, blev lejren aflyst. De 72 svenskere var da allerede afrejst og ankom 2. august, så lidt lejr blev der ud af det. | ||
* Spejderlejren ved den baltiske udstilling i Malmø havde ingen deltagelse fra KFUM-Spejderne, og den strid, der opstod blandt korpsets ledelse i forbindelse med spejdernes besøg i København - [[Tyskerstriden]] - fik for første gang tankerne i gang om et selvstændigt KFUM-korps. I ''[[Væbneren]]'' kunne man læse:''Dette har endog flere Gange ført til Overvejelse om Udmeldelse af Korpset, hvad der dog først vil ske, naar det KFUM-Spejderforbund for Danmark, der engang maa komme, er en Kendsgerning.''<ref>25 grønne spejderår side 34ø</ref>. | |||
* Første Verdenskrig kom lidt ubelejligt for spejderarbejdet; Jens Grane blev indkaldt til marinen. Flere førere meldte sig til Akademisk Skyttekorps og nogle patruljeførere fik et kursus i stand hos Røde Kors, så man kunne danne en nødhjælpskolonne. | |||
* Som følge af Tyskerstriden forhandlede KFUM-Divisionen sig til nogle lidt friere forhold end de øvrige divisioner. | |||
* Der var kommet flere troppe udenfor København, men der var ingen synderlig organisatorisk forbindelse mellem dem. ''25 grønne Spejderaar'' nævner foruden 2. KFUM-Division i Aarhus en trop i Randers og 'andre steder'. 1. Division i København havde 159 spejdere fordelt på 4 troppe til mønstringen i oktober. | |||
* I November var der parade for den nye korpschef Wegener. 1. KFUM-Divisionen deltog. | |||
== [[1915]] == | == [[1915]] == | ||
* Der blev ikke så meget liv i den 2. KFUM-Division - i starten af året var der kun 14 spejdere i Aarhus tilbage. Alle spejdere blev samlet i 1. KFUM-Division<ref>''25 grønne spejderår'' s. 34</ref>. Henry Borgen påtog sig at lede 'Provinsafdelingen'. | |||
* Patruljearbejdet styrkes med bl.a. patruljeførerskoler. | |||
* Der oprettedes en ny trop i København, så divisionen udgjordes nu af: | |||
** 1.-4.- trop i København | |||
** 5. Trop ved Wedellsborg på Fyn | |||
** 6. Trop i Aarhus | |||
** 7. Trop i Randers | |||
** 8. Trop i København | |||
* Ved mønstring Kristi Himmelfartsdag talte divisionen 264 spejdere, deraf 216 i København. | |||
* Fem patruljer deltog i konkurrencen om Granes Vandreskjold. Vinder blev Delfinpatruljen med PL Gunnar Ipsen. | |||
* [[Spejderloven]] blev ændret, så de lå tættere på [[B-P]]'s formulering: | |||
# En Spejder taler altid Sandhed og sviger aldrig sit Ord. | |||
# En Spejder skal være trofast. | |||
# En Spejder skal være nyttig og hjælpe andre. | |||
# Alle Spejdere er gode Kammerater. | |||
# En Spejder er høvisk i al sin Færd. | |||
# En Spejder er Dyrenes Ven. | |||
# En Spejder er lydig | |||
# En Spejder er frejdig. | |||
# En Spejder er sparsommelig. | |||
# En Spejder er ren i Tanke, Ord og Handling. | |||
* Der var pinselejr ved Færgelunden i Horns Herred (lige over broen fra Frederikssund). | |||
* Man indgår en fast aftale med grosserer Carl Lønberg om at forhandle korpsets udrustning. Han fortsætter indtil korpset får sit eget depot i 1934 | |||
* 9. Trop startede i Glostrup. | |||
* Udover [[Kalølejren]] havde spejderne ikke ligget i teltlejr endnu - i 1911 og i 1912 havde de deltaget på KFUMs sommerlejre. Dette år var seks ud af ni troppe i somemrlejr, heraf to på vandrelejr med kærre. | |||
* Fem-årsfesten i efteråret blev fejret med festgudstjeneste i Sct. Johannes Kirke og fest i KFUMs festsal. 70 svenske spejdere fra Helsingborg, Lund og Malmø deltog. I et tilbageblik i [[Væbneren (blad)|Væbneren]] skrev Grane blandt andet at ud af de 45, der mødte op på stiftelsesdagen i 1910, var der 12 tilbage. | |||
== [[1916]] == | == [[1916]] == | ||
* [[9. juni]] holdt Hovedbestyrelsen første møde og det længe ventede spejderkorps KFUM-Spejderne var en realitet<ref>25 Grønne Spejderaar side 46</ref> | * [[9. juni]] holdt Hovedbestyrelsen første møde og det længe ventede spejderkorps KFUM-Spejderne var en realitet<ref>25 Grønne Spejderaar side 46</ref> | ||
* Korpslejr ved Bramsnæsvig. | * Korpslejr ved Bramsnæsvig. 150 deltagere: 147 fra København og Glostrup, og tre fra provinsen. Det var ca 25% af korpset. Pris: 10 kr. | ||
<!-- | <!-- | ||
| Linje 99: | Linje 130: | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== [[1920]] == | == [[1920]] == | ||
* Korpslejr ved Skamlingsbanken | * Korpslejr ved Skamlingsbanken. Ca 1000 deltagere. Man turde ikke selv stå for 'intendanturen', men lod hærens folk stå for forplejningen. Der var mange oplevelser for spejderne: Både svenske og norske spejdere var med i lejren, og spejderne dannede afspærring i den ene vejside, da Kongen red over grænsen på sin hest. | ||
<!-- | <!-- | ||
== [[1921]] == | == [[1921]] == | ||
| Linje 114: | Linje 145: | ||
--> | --> | ||
== [[1925]] == | == [[1925]] == | ||
* Korpslejr på | * [[Korpslejr]] på [[Trelde Næs]] ved Fredericia med 2200 spejdere. Der var som et forsøg fædre med. Man afholdt en større øvelse, hvor man bivuakerede divisionsvis i Trelde Skov. Da morgenen kom, var de 18 stammer samlet i to grupper, der var parat til den store tæveøvelse, men her blev øvelsen afblæst af frygt for udfaldet. Korpsets bibelplan blev lanceret på lejren. | ||
== [[1926]] == | == [[1926]] == | ||
| Linje 122: | Linje 153: | ||
== [[1927]] == | == [[1927]] == | ||
* Man indførte divisionschefstævner. | * Man indførte divisionschefstævner. | ||
* [[11. juli]] aflagde [[B-P]] og [[Lady B-P]] et besøg i København på deres vej til en svensk jubilæumslejr. Spejdere fra alle fire korps mødte op, og Ladyen fik overrakt blomster af en [[grønsmutte]] og en [[blåmejse]]. | |||
* Bogen ''Patruljesystemet'' udkom. | * Bogen ''Patruljesystemet'' udkom. | ||
* Ved korpsets fødselsdagsfest indsamledes et beløb, der gik til en kirkeklokke. Den blev foræret til aftenens taler, Asbjørn Fog, der gennem sit missionsarbejde fik den hængt op i Sudan. | * Ved korpsets fødselsdagsfest indsamledes et beløb, der gik til en kirkeklokke. Den blev foræret til aftenens taler, Asbjørn Fog, der gennem sit missionsarbejde fik den hængt op i Sudan. | ||
| Linje 137: | Linje 169: | ||
== [[1930]] == | == [[1930]] == | ||
* Der var lige ved 3900 spejdere i korpset. Dertil 119 [[ulveunge]]r. Det lyder ikke af meget, men grenen var ikke anerkendt officielt - det skete først i 1931, så der var kun nogle få grupper, der forsøgte sig frem. | * Der var lige ved 3900 spejdere i korpset. Dertil 119 [[ulveunge]]r. Det lyder ikke af meget, men grenen var ikke anerkendt officielt - det skete først i 1931, så der var kun nogle få grupper, der forsøgte sig frem. | ||
* [[Korpslejren på Fænø]] i Lillebælt med 2400 spejdere. Der var gæster med fra [[Norge]], [[Sverige]], [[Tyskland]] og [[England]], samt en flok [[FDF]]'ere. 2. landspatruljekonkurrence afholdtes under lejren; ''Birkebejnerne'' fra 1. div. 2. trop vandt. | * [[Korpslejren på Fænø]] i Lillebælt med 2400 spejdere. Der var gæster med fra [[Norge]], [[Sverige]], [[Tyskland]] og [[England]], samt en flok [[FDF]]'ere. 2. landspatruljekonkurrence afholdtes under lejren; ''Birkebejnerne'' fra 1. div. 2. trop vandt. Et nyt begreb så dagens lys på lejren: Lejrkappellanerne. | ||
== [[1931]] == | == [[1931]] == | ||
| Linje 158: | Linje 190: | ||
== [[1935]] == | == [[1935]] == | ||
* Korpslejr ved Hjortekær med 3300 deltagere og gæster fra Norge, Sverige, England, Skotland og Tyskland. Ved åbningen blev lejren overfløjet af en flyvemaskine, der nedkastede B-P's hilsen til lejren. Den landede i Mølleåen, men blev hurtigt bjerget. | * Korpslejr ved Hjortekær med 3300 deltagere og gæster fra Norge, Sverige, Finland, England, Skotland og Tyskland. Ved åbningen blev lejren overfløjet af en flyvemaskine, der nedkastede B-P's hilsen til lejren. Den landede i Mølleåen, men blev hurtigt bjerget. Lejren bød også på tur til Kullen og Øvelse i Grib Skov, der sluttede med morgenandagt i Frederiksborg Slotsgård.. | ||
* 25-års jubilæum fejredes [[29. september]] med fødselsdagsfest rundt om i landet, og i København var der føreraltergang aftenen før (på selve jubilæumsdagen), og om søndagen gudstjeneste i Garnisonskirken, parade og senere fest både i Odd Fellowpalæet og i Idrætshuset. Ialt 4000 mennesker deltog i Kbh. | * 25-års jubilæum fejredes [[29. september]] med fødselsdagsfest rundt om i landet, og i København var der føreraltergang aftenen før (på selve jubilæumsdagen), og om søndagen gudstjeneste i Garnisonskirken med 3000 spejdere, parade på Rosenborg Excercerplads og senere fest både i Odd Fellowpalæet og i Idrætshuset. Ialt 4000 mennesker deltog i Kbh. | ||
== [[1936]] == | == [[1936]] == | ||
* Korpset talte 6425 spejdere i 180 grupper. | * Korpset talte 6425 spejdere i 180 grupper. | ||
* Landspatruljekonkurrence startede på B-P's fødselsdag. 229 patruljer deltog og æresstanderen vandtes af ''Falkene'' fra Esbjerg ved afslutningsdysten ved Grejsdalen. | * Landspatruljekonkurrence startede på B-P's fødselsdag. 229 patruljer deltog og æresstanderen vandtes af ''Falkene'' fra Esbjerg ved afslutningsdysten ved Grejsdalen. | ||
* Der var stævner for [[ridderspejder]]ne rundt om i landet. | |||
* Ulveturnering på [[Ermelunden]] for Københavns ulve. Der blev etableret flokke rundt om i landet. | |||
* Korpskontoret flyttede fra Aarhus til København henover sommeren | * Korpskontoret flyttede fra Aarhus til København henover sommeren | ||
* Jens Grane modtog [[Sølvulven]] fra B-P | * Jens Grane modtog [[Sølvulven]] fra B-P | ||
* Erik Schwarz tiltrådte som korpssekretær. | |||
== [[1937]] == | == [[1937]] == | ||
* Knap 750 danske spejdere deltog på [[5. verdensjamboree|Verdensjamboreen]] i Vogelsang i [[Holland]]. Der deltog 480 [[DDS]]-spejdere og 250 KFUM-spejdere, og det danske kontingent ledtes af [[Ove Holm]] og [[Kolthoff Nielsen]]. | * Knap 750 danske spejdere deltog på [[5. verdensjamboree|Verdensjamboreen]] i Vogelsang i [[Holland]]. Der deltog 480 [[DDS]]-spejdere og 250 KFUM-spejdere, og det danske kontingent ledtes af [[Ove Holm]] og [[Kolthoff Nielsen]]. | ||
* Midtjysk lejr ved Hald Sø. Deltagelse tillige fra [[Flensborg]], [[Norge]], [[Sverige]] - og [[København]]. | * Midtjysk lejr ved Hald Sø for 3.,4. og 9. Jyske Division. Deltagelse tillige fra [[Flensborg]], [[Norge]], [[Sverige]] - og Fyn og [[København]]. | ||
* Kongeparade: De fire spejderkorps fejrede kong Christian 10.'s 25 års regeringsjubilæum [[14. maj]] med stor parade på Rosenborg i København med ca 10.000 spejdere. Efter at kongen, [[Frederik 9.|kronprinsen]] og [[Dronning Ingrid|kronprinsessen]] havde 'skridtet fronten af', holdt KFUM-spejdernes formand en tale. | * Kongeparade: De fire spejderkorps fejrede kong Christian 10.'s 25 års regeringsjubilæum [[14. maj]] med stor parade på Rosenborg i København med ca 10.000 spejdere. Efter at kongen, [[Frederik 9.|kronprinsen]] og [[Dronning Ingrid|kronprinsessen]] havde 'skridtet fronten af', holdt KFUM-spejdernes formand en tale. | ||
* De første [[Rolandlejr]]e blev afholdt. De er opkaldt efter [[Roland Philipps]] | * De første [[Rolandlejr]]e blev afholdt. De er opkaldt efter [[Roland Philipps]] | ||
| Linje 177: | Linje 211: | ||
* [[RS]]-lejr blev holdt ved Tybrind Vig med mottoet: ''Til dygtiggørelse og til Afgørelse''. 135 [[ridderspejder]]e deltog. | * [[RS]]-lejr blev holdt ved Tybrind Vig med mottoet: ''Til dygtiggørelse og til Afgørelse''. 135 [[ridderspejder]]e deltog. | ||
* B-P besøgte Danmark for [[B-P's besøg i Danmark 1938|sidste gang]]. Han ankom på skibet Orduna sammen med Olave og et par hundrede engelske spejderførere. | * B-P besøgte Danmark for [[B-P's besøg i Danmark 1938|sidste gang]]. Han ankom på skibet Orduna sammen med Olave og et par hundrede engelske spejderførere. | ||
* | * Ca 1 million hjemløsemærker blev solgt til fordel for kordegn Koefods arbejde for de arbejdsledige i København. I Jylland og på Fyn samlede man ind til et hjem for kronisk syge børn. | ||
* Drengedagen satte i maj sit præg på København med deltagelse fra YA, UA, KFUM-Spejderne og FDF. | |||
== [[1939]] == | == [[1939]] == | ||
* Mosehuset, korpsets hus ved Høvelte, indviedes. Det skulle primært bruges til førertræning, men også som lejrhytte for københavnske grupper. | * Mosehuset, korpsets hus ved Høvelte, indviedes. Det skulle primært bruges til førertræning, men også som lejrhytte for københavnske grupper.<!--Hjørnet af Kattehalevej og Falkenhøjvej--> | ||
* 350 førere deltog i førerstævner rundt om i landet. | |||
* Henved 4000 ridderspejdere fra 40 lande samledes til [[Rover Moot]] i Skotland. | * Henved 4000 ridderspejdere fra 40 lande samledes til [[Rover Moot]] i Skotland. | ||
* Spejderudstillinger landet over - i København var der spejderlejr for 3000 spejdere på Bellahøj Dyrskueplads med deltagelse fra Sverige, Island, England og Rhodesia. Der var ca 20.000 gæster lørdag eftermiddag. | * Spejderudstillinger landet over - i København var der spejderlejr for 3000 spejdere på Bellahøj Dyrskueplads med deltagelse fra Sverige, Island, England og Rhodesia. Der var ca 20.000 gæster lørdag eftermiddag. | ||
* Den første nordiske spejderkonference i Stockholm, hvor spejdercheferne drøftede nordisk samarbejde og spejdernes rolle i samfundet, specielt i de urolige tider. | * Den første nordiske spejderkonference i Stockholm, hvor spejdercheferne drøftede nordisk samarbejde og spejdernes rolle i samfundet, specielt i de urolige tider. | ||
* De fire korps grundlagde [[Spejdernes Hjælpekorps]]. | |||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
| Linje 193: | Linje 230: | ||
* På kongens 70-års fødselsdag 26. september mødte fire spejdere (en fra hvert korps) op på Amalienborg med en fødselsdagshilsen. Senere på dagen kørte kongen gennem byen, og ca 3000 spejdere fra KFUM-spejderne hilste ham på Grønningen. De andre spejderkorps var også fremmødt. | * På kongens 70-års fødselsdag 26. september mødte fire spejdere (en fra hvert korps) op på Amalienborg med en fødselsdagshilsen. Senere på dagen kørte kongen gennem byen, og ca 3000 spejdere fra KFUM-spejderne hilste ham på Grønningen. De andre spejderkorps var også fremmødt. | ||
* Korpsets 30-års fødselsdag var afdæmpet: Gudstjeneste i Grundtvigskirken, spadseretur (march var ikke tilladt) til Emdrupparken, hvor [[Danmarkssamfundet]] overrakte en ny fane til korpset. Der var fest i KB-hallen om aftenen. | * Korpsets 30-års fødselsdag var afdæmpet: Gudstjeneste i Grundtvigskirken, spadseretur (march var ikke tilladt) til Emdrupparken, hvor [[Danmarkssamfundet]] overrakte en ny fane til korpset. Der var fest i KB-hallen om aftenen. | ||
* ''[[Spejderliv]]'' udkom i en gennemrevideret udgave. | |||
== [[1941]] == | == [[1941]] == | ||
* Korpset bestod af 40 divisioner med ialt 270 grupper. 1148 førere, 1053 ridderspejdere, 6336 spejdere og 2799 ulveunger<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537</ref>. | * Korpset bestod af 40 divisioner med ialt 270 grupper. 1148 førere, 1053 ridderspejdere, 6336 spejdere og 2799 ulveunger<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537</ref>. | ||
* Korpsets formand: Pastor Chr. Holt, korpssekretærer Vilh. Kolthoff Nielsen og Erik Schwartz | * Korpsets formand: Pastor Chr. Holt, korpssekretærer Vilh. Kolthoff Nielsen og Erik Schwartz | ||
* 2. landslejr for ridderspejdere blev holdt i Svejtserdalen syd for Aarhus. | |||
== [[1942]] == | == [[1942]] == | ||
* Landspatruljekonkurrence ved Slettemose i Rungsted<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 90</ref> | * 6. Landspatruljekonkurrence ved Slettemose i Rungsted<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1944'' s. 90</ref>. Den sluttede i Grejsdalen i pinsen. | ||
< | * Patruljeførerlejr ved Horne Næs <ref>https://arkiv.dk/vis/3800999?fbclid=IwAR23KBBxStxYwrsa8IoJB7rX7puOpBc7RrPus7dxMVJZ0V7LvX_uMKVGZSE</ref> | ||
* [[25. april]] markeredes [[Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps]]'s 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen. | |||
* Spejderne samlede spildfrugt ind i hele landet. | |||
== [[1943]] == | == [[1943]] == | ||
* ''Mosehuset'' fik en tiltrængt udvidelse, så der kunne rummes flere spejdere. | |||
* Der var flere og flere førere, der blev aktive i modstandsbevægelsen. Det første dødsfald i den forbindelse var [[KFUM-spejdere, der faldt under besættelsen|Niels Erik Vangsted]]. | |||
* Mødeforbud og forsamlingsloft på fem personer fik mange patruljer til at holde møderne i private hjem. | |||
== [[1944]] == | == [[1944]] == | ||
* Man planlagde efterår 1944 at planlægge en [[korpslejr]] ved Gråsten til afholdelse sommeren 1945, men det blev ved tanken. | |||
* Mosehuset lagde rammer til den første lejr for præster; 27 præster fik et indblik i, hvad KFUM-Spejderliv gik ud på. | |||
* Efter at tyskerne internerede politiet, var det nu så farligt at færdes om aftenen at patruljemøder blev holdt om eftermiddagen eller om søndagen. Mange førere var væk fra spejderarbejdet, da de var gået under jorden eller fængslet. Det var både i modstandsgrupperne og i Kirkens Front at de var aktive. | |||
== [[1945]] == | == [[1945]] == | ||
[[File:Jswilsonandfloydoles1945.png|thumb|300px|right|[[John S. Wilson]] besøgte Danmark og fortalte om spejderarbejdet rundt i verden. På billedet fra venstre: International commissioner [[Tage Carstensen]], [[Jens Grane]], John S. Wilson, major [[Floyd Oles]] og [[Ove Holm]].]] | |||
* Landsmøde og Landspatruljeturnering måtte udsættes på grund af Statsbanernes nødkøreplan og begrænsningen i gas- og elektricitetsforbrug. I stedet holdt man ''Korpsets Patruljefejde'', hvor patruljerne skulle løse tre opgaver (tilsendt pr. brev 20/3 (Grønland), 30/3 (knobtavle) og 10/4 (panorama)) og indsende dem inden en måned. Tre patruljer fik 1.-plads, 3 fik 2.-plads og tre fik trediepræmie. | |||
* [[10. maj]] - Kristi Himmelfartsdag - blev der holdt parade i KFUM's park i Emdrup for KFUM og KFUK's københavnske divisioner. Der var deltagelse af tolv gamle spejdere blandt de engelske faldskærmsjægere, samt den amerikanske major [[Floyd Oles]], der var spejderleder i USA og i England. | |||
* [[Jens Grane]] fyldte 65 år [[18. maj]], og alle spejdere, ulveunger og ridderspejdere gav hver en 25-øre. | |||
* [[10. juni]] holdt man befrielsesparade i København med 16.000 deltagere fra 6 ungdomskorps. Paraden blev overværet af Det danske Kongehus. Der var ca 400 faner i spidsen af optoget med ca 16.000 unge. [[Ove Holm]] bød velkommen til de kongelige gæster (Dronningen, [[Dronning Ingrid|Kronprinsessen]], [[Arveprins Knud|Prins Knud]] og prinsesse Caroline Mathilde), Major [[Floyd Oles]] og fremmødte svenske spejdere. Der blev sunget ''Kong Christian'', en lille [[DUI]]-pige fremsatte en prolog, borgmester Bindslev talte, opvisning med ulveunger, kronprinsessen fik overrakt et ildbor, tale ved Prins Knud og [[Eva Essmann]]. Afslutningssang ''Der er et yndigt land''. Lignende, men mindre arrangementer blev holdt flere steder i provinsen. | |||
* Der blev holdt to Gilwell-kurser i løbet af sommeren på Stoksbjerg ved Haslev: Ulvekursus nr. 11 og Spejderkursus nr. 36. Dertil Rolandkursus nr. 15 på Fladså Banker på Sjælland og Roland 16 i Schweitzerdalen nær Skaade Bakker syd for Aarhus. | |||
* Den anden lejr for præster blev holdt på [[Møgelø]] for 40 præster i alderen 27-68 år. Der blev holdt foredrag og instruktioner, holdt patruljemøder, tropsmøder, tropstur, terrænleg og natøvelse. En enkelt dag lavede deltagerne selv mad: Medisterpølse med sovs og kartofler, og kærnemælkskoldskål ovenpå. Fire dage gik på denne måde, og den sidste dag var der besøg af den lokale biskop, der kom svømmende til øen ... | |||
* Korpsets hæderstegn - [[Den Hvide Lilje]] - blev tildelt Proprietær K. Jessen, Lærer N.V. Lundby, Major Floyd Oles, civ.ing. Sten Thiel, Christoffer Pedersen og skræddermester M.P. Sørensen. | |||
* Korpsets hæderstegn - [[Den Grønne Lilje]] - blev tildelt grev [[Folke Bernadotte]]. | |||
* Ulveungerne fik samme korpsmærke som spejderne. Det gamle ulvemærke skulle nu bæres på venstre side af brystet, og kaldtes nu Ømfodsmærket. Korpsmærket skulle bæres på højre side af brystet. | |||
* Årsstjernerne ændredes; ulveungernes med gul bund bæres på venstre side over ømfodsmærket. Spejdernes, med gul, grøn og rød bund, skulle sidde over venstre brystlomme, mens førernes nu er med blå bund. | |||
* Korpsmærkerne blev totalt udsolgt i slutningen af året, og da der var problemer med at få fremstillet nye, frigav man 1800 mærker med fejl. Der var byttet om på grøn og rød i lilje og trekant. | |||
* Lejrpladsen omkring Hjertehøj ved Gråsten, der skulle have været stedet for den næste korpslejr (1946), viste sig for lille. Korpslejren blev derfor rykket til en mark sydøst for Sønderborg. | |||
* Aldersgrænsen for søspejderne blev sat ned fra 17 til 15 år. | |||
* Man nedsatte et udvalg til at planlægge førertræning for søspejderarbejdet. | |||
<!-- | |||
== [[1946]] == | == [[1946]] == | ||
| Linje 217: | Linje 273: | ||
== [[1948]] == | == [[1948]] == | ||
--> | |||
== [[1949]] == | == [[1949]] == | ||
--> | * Hidtil har spejderne i hver division haft et tørklæde i divisionens farver. Med oprettelsen af mange flere divisioner mente man at det blev for svært at finde rundt i, og spejderne skulle skifte tørklæde ved en opdeling i to divisioner. Man vedtog at alle skulle have et bordeaux tørklæde, og tilhørsforholdet til divisionen skulle vises ved et vævet divisionsskjold på venstre ærme<ref>http://www.mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/spejdere/95-kfum-spejdere-pa-fano</ref>. | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
| Linje 236: | Linje 292: | ||
== [[1952]] == | == [[1952]] == | ||
* I disse år oprettedes der [[grupperåd]] i grupperne.<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 29</ref> | * I disse år oprettedes der [[grupperåd]] i grupperne.<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 29</ref> | ||
* [[25. november]]: [[Roverkoret]] blev stiftet<ref>''Brændpunkt'' 9/1977 side 309</ref>. | |||
* I ''[[Væbneren]]'' 1952-10 skriver spejderchefen at der nu er grønne troppe i Flensborg, Sønder Brarup, Husum, Nibøl og Læk, allesammen i Sydslesvig. | |||
== [[1953]] == | == [[1953]] == | ||
* 9, marts - 4. maj var der landslotteri. | |||
* [[27. september]] indviedes [[Gilwellhytten]] på [[Houens Odde]]. | * [[27. september]] indviedes [[Gilwellhytten]] på [[Houens Odde]]. | ||
< | * Der er nu tre grønne grupper i Grønland: Erik den Røde i Julianehåb (Qaqortoq) og en gruppe i Angmagsalik (Tasiilaq) - begge nye i 1952-53 og så en eksisterende i Godthåb (Nuuk)<ref>Væbneren 1953-10</ref> | ||
== [[1954]] == | == [[1954]] == | ||
* I efteråret holdt korpset den store 'bogindsamling', hvor spejderne drog til (bøge)skovs og fejede de små trekantede nødder sammen til udsåning i skovvæsenet. | * I efteråret holdt korpset den store 'bogindsamling', hvor spejderne drog til (bøge)skovs og fejede de små trekantede nødder sammen til udsåning i skovvæsenet. | ||
| Linje 248: | Linje 307: | ||
== [[1956]] == | == [[1956]] == | ||
* Korpset arrangerede et stort spejdertattoo på Østerbros Stadion<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 48</ref> | * Korpset arrangerede et stort spejdertattoo på Østerbros Stadion<ref>''Borgerdydgruppen 1919-1969'' side 48</ref> | ||
== [[1957]] == | == [[1957]] == | ||
| Linje 258: | Linje 316: | ||
== [[1959]] == | == [[1959]] == | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
| Linje 270: | Linje 328: | ||
== [[1962]] == | == [[1962]] == | ||
--> | |||
== [[1963]] == | == [[1963]] == | ||
| Linje 275: | Linje 334: | ||
== [[1964]] == | == [[1964]] == | ||
* 12. Landspatruljekonkurrence | |||
* 26. oktober var der orkesterstævne i Kolding med deltagelse fra Vejle, Assens, Islev, Sjølund, Kolding, Tylstrup, Lyngby og Solrød. Man savnede deltagelse fra bl.a. Hjørring, Løgumkloser og Odense. | |||
== [[1965]] == | == [[1965]] == | ||
* Korpslejr ved Trelleborg 21.-29. juli med et gennemgående vikingetema. Underlejrene var opkaldt efter de gamle bersærker som f.eks. Hildetands Lejr, Fredegods Lejr og Uffes Lejr. <ref>''Spejdernes Magasin'' 1965-6 side 119</ref> | |||
* En spejder og en tropsfører fra V. Hvidovre omkommer i juni måned i en snestorm i de norske fjelde<ref>Væbneren nr 7/1965</ref> | |||
* Efter korpslejren, hvor ''pioneråret'' sluttede, begyndte ''Ta-på-tur-året'' i korpset. | |||
== [[1966]] == | == [[1966]] == | ||
''Ta-på-tur-året'' sluttede med udgangen af juli. | |||
== [[1967]] == | == [[1967]] == | ||
<!-- | |||
== [[1968]] == | == [[1968]] == | ||
| Linje 319: | Linje 381: | ||
== [[1977]] == | == [[1977]] == | ||
--> | |||
== [[1978]] == | == [[1978]] == | ||
* [[LPK]] - landspatruljekonkurrencen - foregår i Atlantis. | |||
<!-- | |||
== [[1979]] == | == [[1979]] == | ||
--> | |||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | |||
== [[1980]] == | == [[1980]] == | ||
<!-- | |||
== [[1981]] == | == [[1981]] == | ||
| Linje 354: | Linje 417: | ||
== [[1989]] == | == [[1989]] == | ||
--> | |||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== [[1990]] == | == [[1990]] == | ||
<!-- | |||
== [[1991]] == | == [[1991]] == | ||
| Linje 384: | Linje 447: | ||
== [[1999]] == | == [[1999]] == | ||
--> | |||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== [[2000]] == | == [[2000]] == | ||
<!-- | |||
== [[2001]] == | == [[2001]] == | ||
| Linje 393: | Linje 456: | ||
== [[2002]] == | == [[2002]] == | ||
--> | |||
== [[2003]] == | == [[2003]] == | ||
* De nye distrikter opstod i forbindelse med rådsmøderne i 2003, hvor man nedlagde de gamle distrikter og slog to eller flere divisioner sammen til nye distrikter. | |||
<!-- | |||
== [[2004]] == | == [[2004]] == | ||
| Linje 445: | Linje 508: | ||
{{ÅrstalTOC}}<br/> | {{ÅrstalTOC}}<br/> | ||
== [[2020]] == | == [[2020]] == | ||
--> | |||
== [[2021]] == | == [[2021]] == | ||
En gennemgribende omarbejdet ''[[Spejderliv]]'' udkom i september. | |||
<!-- | |||
== [[2022]] == | == [[2022]] == | ||