Sønderborglejren 1946

Fra SpejderWiki
Version fra 10. jan. 2023, 15:31 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (datid, mere fra Spejderjul 1946)
Spring til navigation Spring til søgning
Sønderborglejren 1946
Organisation KFUM-Spejderne
Lejrtype Korpslejr
Dato 9. juli - 17. juli 1946
Sted Sønderborg
Deltagerantal 10.000
Lejrchef/er Vilhelm Kolthoff Nielsen


Sønderborglejren var KFUM-Spejdernes korpslejr ved Sønderborg i 1946. Efter planen skulle der have været lejr i 1945, men man kunne ikke holde lejren på grund af krigen. Selv året efter var det besværligt, Besættelsen satte stadig sine spor. I Borgerdydgruppens 50-årsberetning nævnes det at hver spejder skulle aflevere rationeringsmærker for 4000g rugbrød, 9000g franskbrød, 320g smør, 500g sukker, 500g havregryn og 100g byggryn. I samme skriv antydes det at spejderne lå divisionsvis på lejren.

Korpslejrens havde gæstegrupper fra Finland, Frankrig, Holland, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Dansk Spejderkorps i Sydslesvig, Det Danske Spejderkorps og FDF.

Program

  • 10. juli: Åbningsparade med 400 faner. Et guldhorn har været stafet landet rundt, og ender her i lejren, hvor der blæstes i det. Man mindedes de faldne kammerater og flaget blev hejst.
  • 11. juli: Tur til Dybbøl Mølle, Broagerland og Sønderborg Slot.
  • 12. juli: Kampen om Danmarks undergrund. En anderledes øvelse, med sorte penge, sortbørshandel og politiaktioner. Det foregik på store dele af Als.
  • 14. juli: Gudstjeneste/altergang i skovkirken, besøgsdag, opvisning, konkurrencer og lejrbål.
  • 16. juli: Oppudsning af lejren, besøg af Kronprinsen. 'Guldhornsgaven'(?)[1]


Der var korpsmesterskab i båltænding, tovtrækning og Cross-Country-Løb. Derudover lejretablering, altmuligmandsopgaven og hurtig kogning.


Armbind: Lejrpolitiet bar gult armbind med to grønne striber, øvelsesdommerne hvidt armbind med to røde striber, og læger, sygeplejersker m.m. bar hvidt armbind med rødt kors.


Sørg i korpslejrdagene for tre ting:

  1. Oplev Spejderbroderskabet
  2. Hør Danmarks Kald!
  3. Mød din Gud

Korpslejrsangen

I Spejderjul 1946 kan man læse et par linjer af korpslejrsangen:

Vi svinger Bulehatten og jubler et hurra
for mandag klokken atten, så dutter vi herfra.

Kilder