Sønderborglejren 1946

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Sønderborglejren 1946
Organisation KFUM-Spejderne
Lejrtype Korpslejr
Dato 9. juli - 17. juli 1946
Sted Sønderborg
Deltagerantal 10.000
Lejrchef/er Vilhelm Kolthoff Nielsen


Sønderborglejren var KFUM-Spejdernes korpslejr ved Sønderborg i 1946. Efter planen skulle der have været lejr i 1945, men man kunne ikke holde lejren på grund af krigen. Selv året efter var det besværligt, Besættelsen satte stadig sine spor. I Borgerdydgruppens 50-årsberetning nævnes det at hver spejder skulle aflevere rationeringsmærker for 4000g rugbrød, 9000g franskbrød, 320g smør, 500g sukker, 500g havregryn og 100g byggryn. I samme skriv antydes det at spejderne lå divisionsvis på lejren.

Korpslejrens havde gæstegrupper fra Finland, Frankrig, Holland, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Dansk Spejderkorps i Sydslesvig, Det Danske Spejderkorps og FDF. De udenlandske spejdere blev tilbudt homestaying en uges tid efter lejren.

14 dage før lejren startede, var der planlagt et guldhornsløb, hvor et guldhorn blev løbet ad en rute gennem alle divisioner - 1 kilometer pr. spejder.

HKH kronprins Frederik var protektor for lejren.

Program

  • 10. juli: Åbningsparade med 400 faner. Et guldhorn har været stafet landet rundt, og ender her i lejren, hvor der blæstes i det. Man mindedes de faldne kammerater og flaget blev hejst.
  • 11. juli: Tur til Dybbøl Mølle, Broagerland og Sønderborg Slot.
  • 12. juli: Kampen om Danmarks undergrund. En anderledes øvelse, med sorte penge, sortbørshandel og politiaktioner. Det foregik på store dele af Als.
  • 14. juli: Gudstjeneste/altergang i skovkirken, besøgsdag, opvisning, konkurrencer og lejrbål.
  • 16. juli: Oppudsning af lejren, besøg af Kronprinsen. 'Guldhornsgaven'[1] var en kopi af det store guldhorn til kronprinsen, mens kronprinsessen fik en kopi af det lille guldhorn.

Lejravisen hed Guldhornet og der udkom 7 udgaver[2].

Der var korpsmesterskab i båltænding, tovtrækning og Cross-Country-Løb. Derudover lejretablering, altmuligmandsopgaven og hurtig kogning.

Lejrpladsen

På lejren var alle gader og pladser opkaldt efter personligheder i spejderbevægelsen, jamboreer og danske grønne korpslejre. Der var[3]:

  • Baden-Powell Boulevard
  • Jens Granes Gade
  • Olympiavej
  • Ermelundsstien
  • Arrow Park Alle
  • Gødølløvej
  • Vogelzang Kanal
  • Roland Philipps vej
  • George Williams vej
  • Trelde Næs Stræde
  • Fænøgade
  • Bramsnæsvig Alle
  • Hjortekjæe Alle
  • Skamlingsbanke Alle
  • Sct. Georgs Alle
  • Gilwell Park Alle
  • Birkenhead Stræde
  • Majekingvej
  • Kronprins Frederiks Plads

Armbind: Lejrpolitiet bar gult armbind med to grønne striber, øvelsesdommerne hvidt armbind med to røde striber, og læger, sygeplejersker m.m. bar hvidt armbind med rødt kors.

Sørg i korpslejrdagene for tre ting:

  1. Oplev Spejderbroderskabet
  2. Hør Danmarks Kald!
  3. Mød din Gud

Korpslejrsangen

I Spejderjul 1946 kan man læse et par linjer af korpslejrsangen:

Vi svinger Bulehatten og jubler et hurra
for mandag klokken atten, så dutter vi herfra.

Kilder

  1. Spejderjul 1946
  2. Væbneren 1946#11
  3. Væbneren 1946#7