Liggeunderlag

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Et liggeunderlag er en almindelig betegnelse for et isolerende, ofte blødt, materiale, der anvendes til at isolere en person mod kulde fra underlaget under søvn. Liggeunderlag findes i utallige udformninger, alt efter anvendelse - fra ultratynde letvægtsunderlag til meget tykke komfortunderlag. Der findes også modeller, der kan pustes op, så de som luftmadrasser udnytter en luftlomme som isolerende materiale. Liggeunderlag danner ofte tæt parløb med soveposer.

Før skumplastmaterialernes fremkomst var isolering mod den kolde jord klaret ved at oppakningen gerne indeholdt et uldtæppe, som man foldede og det fungerede fint som liggeunderlag - dog ikke helt så vandtæt. Fast bund i telte var et ukendt fænomen, så det tunge teltunderlag i den lettere stive udformning var et must. Det gule liggeunderlags (karrimat) fremkomst i midten af 1970'erne gav en lettere og bedre hike-oppakning, og har vundet indpas overalt.