Pløk

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Der er også en gennemgående hovedperson i en bogserie, der hedder Pløk. Se Skønlitteratur_med_spejdertema#1970.
Øverst stormpløkke, nederst trådpløkke.

Pløkker er spir, der bruges til at fastholde telte, bivuakker, vindskjul og andre ting til jorden.

Der findes flere typer pløkker:

  • Stormpløkker
  • Trådpløkker
  • Snepløkker
  • Skruepløkker

Pløkkerne kan være lavet af forskellige materialer, oftest jern. Letvægtspløkke laves af aluminium og i ikke så krævende tilfælde plast. Hvis man sætter sit telt op i normal, hård jord er en trådpløk rigeligt til at holde teltet oprejst, men blæser det meget kan man risikere at pløkken bliver trukket op. I dette tilfælde, eller hvis man sætter teltet op i løs jord, kan man med fordel bruge en stormpløk, eller en skruepløk, hvis jorden er meget løs.

Snepløkker er meget lange pløkker med et stort overfladeareal, så de kan fordele trækket over et større areal af sneen.

Ligegyldigt hvilken type pløk man bruger, skal de altid sættes i jorden vinkelret på bardunens retning (sædvanligvis ca. 45o mod jorden). Hvis man sætter pløkken lige i, kan den dreje rundt og slippe bardunen - derved kan man risikere at ens telt vælter om natten.

Isætning af pløkker.


Se også