23.036
redigeringer
Dansk Spejderkorps Sydslesvigs historie: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Dansk Spejderkorps Sydslesvigs historie (vis kildekode)
Versionen fra 31. mar. 2015, 00:10
, for 9 år sidensidste del - min kilde er skrevet omkring 1950 og rummer ikke meget mere
Jørgen (diskussion | bidrag) (halvvejsgem) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (sidste del - min kilde er skrevet omkring 1950 og rummer ikke meget mere) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Historien bag '''Dansk Spejderkorps Sydslesvig''' er nok atypisk og alligevel ikke. Da korpset blev grundlagt - 10. august 1919 - var første verdenskrig slut året før, og den endelige grænsedragning mellem Tyskland og Danmark ikke fastlagt endnu. Der kom først en folkeafstemning 10. februar 1920, der skulle afklare hvor det var mest belejligt at trække den nye grænse. | Historien bag '''[[Dansk Spejderkorps Sydslesvig]]''' er nok atypisk og alligevel ikke. Da korpset blev grundlagt - 10. august 1919 - var første verdenskrig slut året før, og den endelige grænsedragning mellem Tyskland og Danmark ikke fastlagt endnu. Der kom først en folkeafstemning 10. februar 1920, der skulle afklare hvor det var mest belejligt at trække den nye grænse. | ||
Selv om området havde været tysk siden 1864, var der stadig et dansk mindretal, der holdt forbindelsen til Danmark ved lige. Der blev sejlet feriebørn fra Flensborg til Danmark, og med dette skib kom et par danske spejdere i grønne uniformer. Dette vakte nysgerrighed, og et par Flensborgdrenge tog med til Danmark for at lære dette spejderi nærmere at kende. | Selv om området havde været tysk siden 1864, var der stadig et dansk mindretal, der holdt forbindelsen til Danmark ved lige. Der blev sejlet feriebørn fra Flensborg til Danmark, og med dette skib kom et par danske spejdere i grønne uniformer. Dette vakte nysgerrighed, og et par Flensborgdrenge tog med til Danmark for at lære dette spejderi nærmere at kende. | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
I første halvdel af 1920'erne blev der etableret et spejderorkester, der fik sin plads i Heimdal-troppen. Der er stadig et orkester i Dansk Spejderkorps Sydslesvig. | I første halvdel af 1920'erne blev der etableret et spejderorkester, der fik sin plads i Heimdal-troppen. Der er stadig et orkester i Dansk Spejderkorps Sydslesvig. | ||
Videre i 1920'erne kom der flere spejdere til i regionen. Udover de første 3 troppe i Flensborg kom der flere til i andre byer, bl.a. Slesvig. De første spejdere var efterhånden blevet ældre, så en roverafdeling blev oprettet. | |||
Da næsten alle ture gik til Danmark, opstod et ønske om en egen hytte, og en sådan blev anskaffet i Kollund Strand, under en halv times gang fra grænsen over Skomagerbro ved Wassersleben/Kruså. | |||
I 1933 ændres navnet fra Dansk Spejderkorps, Flensborg til Dansk Spejderkorps Sydslesvig, og Flensborg pigespejdertrop kom med i korpset. (Enkelte kilder siger 1931). | |||
Samme år kom Nazismen for alvor til Tyskland. Man forsøgte at presse danskerne ud af de danske skoler og foreninger, men selv om nogle bøjede sig, avlede trykket modtryk og der blev faktisk flere spejdere ud af det. Man opretter endda et korpsblad med navnet ''Ravneskriget'', idet korpsets banner var en ravn på rød dug. | |||
Sidst i 1930'erne kom krigen med al sin gru. Mange af lederne blev indkaldt, men nye kræfter tog over. Hitler Jugend gjorde sit for at gøre det surt for spejderne - det kom endda til korporligheder. Alle tyske drenge over 10 år skulle være medlem af Hitler Jugend og pigerne af det nazistiske pigekorps BDM, men sært nok fritog et medlemskab af spejderkorpset børnene for dén oplevelse. Som krigen skred frem blev drenge ned til 16 år indkaldt, og pigernes ledere også, så spejderne måtte selv hutle sig igennem. Ved krigens slutning var der ca 200 spejdere i korpset. | |||
Efter krigen blomstrede korpset op - tilstrømningen til alle danske foreninger var stor - og man måtte dele korpset op i et drenge- og pigekorps. | |||
De første år efter krigen var præget af Tysklands nederlag. Hans Futtrup fortæller om en stor ammunitionseksplosion på Flensborg Havn, hvor englænderne ikke ville tillade det tyske politi og andre tyske myndigheder adgang til katastrofestedet, men inden 5 minutter efter eksplosionen var samtlige spejdere mødt til beredskab - de ældste ved selve ulykkesstedet og de øvrige hvor de ellers kunne gøre nytte ved evakuering af beboere og hvor de ellers kunne hjælpe i en by hvor antallet af huse med hele vinduer var temmelig overskueligt. Spejderne fik lov til at yde al den hjælp de kunne med oprydningen, og blev endda nævnt i den engelske dagsbefaling og fik lov til at marchere gennem byen med fane. | |||