23.036
redigeringer
Spejdernes Hjælpekorps: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
politikens Hvemhvadhvor - udmærket samtidig kilde, blot lidt fåmælt
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Tvivl om etableringsår: 1939) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (politikens Hvemhvadhvor - udmærket samtidig kilde, blot lidt fåmælt) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
* [[Inger Buchardt]], korpssekretær i [[KFUK-Spejderne]] | * [[Inger Buchardt]], korpssekretær i [[KFUK-Spejderne]] | ||
* [[Märtha Stjärnswärd]], [[Det Danske Pigespejderkorps]] | * [[Märtha Stjärnswärd]], [[Det Danske Pigespejderkorps]] | ||
* | * Forretningsfører [[Gunnar Ipsen]], distriktschef for København for [[KFUM-Spejderne]] | ||
* [[Jens Hvass]], [[Det Danske Spejderkorps]], leder af førertræningen. | * [[Jens Hvass]], [[Det Danske Spejderkorps]], leder af førertræningen. | ||
Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt [[duelighedstegn]] - ''[[Beredskabsmærket]]'' - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos [[KFUM-spejderne]] og [[De Gule Spejdere]]. Der blev uddannet spejderførere til at foretage uddannelsen af spejderne - i 1939 nåede man at få 685 ledere klar. | Korpsets formål var at ''yde spejderassisstance i henhold til anmodning fra kompetent, offentlig myndighed.''<ref>Politikens ''Hvem-Hvad-Hvor'' årgang 1942 side 289</ref> | ||
Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere (inden 1942) lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt [[duelighedstegn]] - ''[[Beredskabsmærket]]'' - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos [[KFUM-spejderne]] og [[De Gule Spejdere]]. Der blev uddannet spejderførere til at foretage uddannelsen af spejderne - i 1939 nåede man at få 685 ledere klar. | |||
Korpset blev ledet af et landsråd (se ovenfor), hvis formand sad i Dansk Luftværnsforenings Landsstyrelse. Korpset var inddelt i kredse, der var sammenfaldende med Dansk Luftværnsforenings Kredsforeninger. | |||
Spejderne gjorde tjeneste under civilforsvaret, og bistod i dettes arbejde. De fik udleveret et rødt og hvidt armbind med sort tekst: ''Spejdernes Hjælpekorps'' samt en gasmaske. I løbet af en måned var ca 1000 voksne spejdere af begge køn tilmeldt hjælpekorpset. Senere i krigen benyttede man Hjælpekorpsets medlemmer til rumvagter i offentlige tilflugtsrum, på meldestationer under Luftværnsforeningens meldetjeneste og på kommandocentraler. Der var således brug for mange spejdere, hvorfor man i flere byer inddrog [[FDF]]erne i arbejdet. | Spejderne gjorde tjeneste under civilforsvaret, og bistod i dettes arbejde. De fik udleveret et rødt og hvidt armbind med sort tekst: ''Spejdernes Hjælpekorps'' samt en gasmaske. I løbet af en måned var ca 1000 voksne spejdere af begge køn tilmeldt hjælpekorpset. Senere i krigen benyttede man Hjælpekorpsets medlemmer til rumvagter i offentlige tilflugtsrum, på meldestationer under Luftværnsforeningens meldetjeneste og på kommandocentraler. Der var således brug for mange spejdere, hvorfor man i flere byer inddrog [[FDF]]erne i arbejdet. | ||
| Linje 13: | Linje 17: | ||
I Helsingør gjorde spejderne så stor indsats at Luftværnsforeningens Meldetjeneste helt overlod meldetjenesten til spejderne<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>. | I Helsingør gjorde spejderne så stor indsats at Luftværnsforeningens Meldetjeneste helt overlod meldetjenesten til spejderne<ref>http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf</ref>. | ||
I [[1941]] var der 2500 spejdere fra 120 byer i korpset. | I [[1941]] var der 2500 spejdere fra 120 byer i korpset. Nogle kilder nævner at korpset var dannet af spejdere fra [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] og [[KFUM-spejderne]], men de allerfleste kilder skriver at det var alle korps. | ||
Korpsets medlemmer var inddelt i 3 grupper: Gruppe I var spejdere, der stod til rådighed for Brandvæsen. politi, sanitetstjeneste og Teknisk tjeneste. Gruppe II stod til rådighed for frivillige hjælpeorganer - f. eks. ''Danske Kvinders Beredskab'', og gruppe III var reserven. | |||
=== Tvivl om etableringsår === | === Tvivl om etableringsår === | ||
| Linje 31: | Linje 37: | ||
* [http://gulspejder.dk/1369.html?&tt_products beredskabsmærket hos De Gule Spejdere] | * [http://gulspejder.dk/1369.html?&tt_products beredskabsmærket hos De Gule Spejdere] | ||
* [http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf om beredskabsmærket] | * [http://www.1sctgeorgvejle.dk/files/Vadestedet-dec2014-jan-20150001.pdf om beredskabsmærket] | ||
* Politikens årbog ''Hvem-Hvad-Hvor'' 1942 side 289 | |||
[[Kategori:Tværkorpsligt arbejde]] | [[Kategori:Tværkorpsligt arbejde]] | ||
