23.036
redigeringer
Spejdernes Hjælpekorps: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
detaljer fra FDF
Jørgen (diskussion | bidrag) (konsekvenser, skitseret af museumsmedarbejder på SL22) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (detaljer fra FDF) |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Korpsets formål var at ''yde spejderassisstance i henhold til anmodning fra kompetent, offentlig myndighed.''<ref>Politikens ''Hvem-Hvad-Hvor'' årgang 1942 side 289</ref> | Korpsets formål var at ''yde spejderassisstance i henhold til anmodning fra kompetent, offentlig myndighed.''<ref>Politikens ''Hvem-Hvad-Hvor'' årgang 1942 side 289</ref> | ||
Ifølge ''FDF under besættelsen - Randers 1940-1945'' var der også FDF'ere med i hjælpekorpset, i hvertfald i Randers, hvor alle ungdomskorpsene kom med - FDF fra 21. september 1942, og Epworth-spejderne 29. oktober 1942. Aktiviteten i hjælpekorpset i Randers var så høj at der var tid til modstandsarbejde også. <ref>''FDF under besættelsen - Randers 1940-1945'' side 59-63</ref>. | |||
Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere (inden 1942) lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt [[duelighedstegn]] - ''[[Beredskabsmærket]]'' - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos [[KFUM-spejderne]] og [[De Gule Spejdere]]. Der blev uddannet spejderførere til at foretage uddannelsen af spejderne - i 1939 nåede man at få 685 ledere klar. | Spejderne skulle bistå ved blandt andet ordonnanstjeneste og evakuering af gamle, syge og handicappede. Forbilledet var givetvis de engelske spejderes indsats under første verdenskrig. For at komme med i korpset skulle man være fyldt 18 år. Dette blev senere (inden 1942) lempet til 16 år. Endvidere skulle man tage et særligt [[duelighedstegn]] - ''[[Beredskabsmærket]]'' - der iøvrigt fortsatte sin eksistens efter krigen som duelighedstegn - senere som et mærke, der kunne bæres når en særlig kombination af relaterede duelighedstegn var taget. Dette duelighedstegn indebar oprindeligt en uddannelse hos Civilforsvaret. Beredskabsmærket findes stadig hos [[KFUM-spejderne]] og [[De Gule Spejdere]]. Der blev uddannet spejderførere til at foretage uddannelsen af spejderne - i 1939 nåede man at få 685 ledere klar. | ||
| Linje 57: | Linje 59: | ||
Modsat mener [[De Grønne Pigespejdere]]s 75-års jubilæumsbog ''Grønne Stier'' og en tidslinie, udgivet af DDS i forbindelse med sammenlægningen i 1973 at korpset begyndte i 1940. | Modsat mener [[De Grønne Pigespejdere]]s 75-års jubilæumsbog ''Grønne Stier'' og en tidslinie, udgivet af DDS i forbindelse med sammenlægningen i 1973 at korpset begyndte i 1940. | ||
== Hjælpekorps i andre lande == | |||
I England trådte spejderne til, og hjalp under evakueringer og ved uddeling af gasmasker mm. Der var også undsætningshold 'ude i verden' og man mener at 60.000 spejdere deltog. 18 spejdere blev dekoreret med Victoriakorset, og 798 fik påskønnelse fra kongen. <ref>''FDF under besættelsen - Randers 1940-1945'' s 65</ref> | |||
== Kilder og eksterne henvisninger == | == Kilder og eksterne henvisninger == | ||
* ''Grønne stier - KFUK-spejderne gennem 75 år'' | * ''Grønne stier - KFUK-spejderne gennem 75 år'' | ||
