23.036
redigeringer
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie (vis kildekode)
Versionen fra 27. nov. 2016, 21:09
, for 7 år sidennoget mere fra bogen 1934
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1909: mere) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (noget mere fra bogen 1934) |
||
| Linje 53: | Linje 53: | ||
* Selv om alt forbundsarbejde blev udført af frivillige, var arbejdet med landsforbundet blevet så stort at man måtte ansætte Holger Tornøe et år som forbundssekretær. Pastor Valentiner Valgtes til formandsposten og beholdt den til 1954. | * Selv om alt forbundsarbejde blev udført af frivillige, var arbejdet med landsforbundet blevet så stort at man måtte ansætte Holger Tornøe et år som forbundssekretær. Pastor Valentiner Valgtes til formandsposten og beholdt den til 1954. | ||
* En større landsudstilling i Århus gav både KFUM og FDF en god mulighed for at blive eksponeret og lave opvisninger, men da der blev lavet en varieté på udstillingen trak alle kirkelige sig fra udstillingen. FDF bibeholdt dog deres udstilling, men undlod opvisninger. | * En større landsudstilling i Århus gav både KFUM og FDF en god mulighed for at blive eksponeret og lave opvisninger, men da der blev lavet en varieté på udstillingen trak alle kirkelige sig fra udstillingen. FDF bibeholdt dog deres udstilling, men undlod opvisninger. | ||
* ''Førerbladet'' udsendte det første nummer. | * ''Førerbladet'' udsendte det første nummer. Mottoet var 'Med Gud for Danmarks Ungdom'. | ||
* Man afskaffede geværerne til eksercitsen. | * Man afskaffede geværerne til eksercitsen. | ||
| Linje 63: | Linje 63: | ||
* [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og flere kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde.. Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | * [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og flere kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde.. Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | ||
* Landsforbundsfanen indviedes af Olfert Ricard. | * Landsforbundsfanen indviedes af Olfert Ricard. | ||
* ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme. | * ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). | ||
== 1911 == | == 1911 == | ||
Forbundets 'Landshold' besøger Norge, ledet af Valentiner. | |||
== 1912 == | |||
* Ved 10-års jubilæet var der 65 kredse med 6500 drenge som medlemmer. | |||
* Et hold sektionsførere deltog i den 5. olympiade i Stockholm. | |||
* Der kom stigende fokus på føreruddannelserne - hjulpet godt på vej af ''Førerbladet''. | |||
== 1913 == | == 1913 == | ||
* Forbundet ansatte de første FDF-sekretærer (cand. theolerne Axel Bang og Erik Christensen). | |||
== 1914 == | == 1914 == | ||
* Første Verdenskrig bryder ud. FDF's sommerlejrhold blev afbrudt. Der blev indkaldt mange førere. | |||
* Efter to års pause genudkom ''Sektionsførerbladet'' | |||
== 1915 == | == 1915 == | ||
* Det første lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i Vejle med 75 deltagere. | |||
* Ved et fælles Centralbestyrelsesmøde blev forbundets grundlov ændret. | |||
* Man forsøgte at oprette en FDF førerhøjskole, men det lykkedes ikke. I stedet deltog godt 50 førere årligt i gymnastikkurser på Niels Bukhs Højskole i Ollerup. | |||
== 1916 == | == 1916 == | ||
''March- og Lejrsange'' udkom i 1. udgave. | * Det andet lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i Viborg med 200 deltagere. | ||
* ''March- og Lejrsange'' udkom i 1. udgave. | |||
* Landsforbundet fik sit eget kontor i Valkendorffsgade 36. | |||
== 1917 == | == 1917 == | ||
* 7000 medlemmer blev nået. | |||
* Det tredie lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i København i påsken med 400 deltagere. [[Rudolf Bruhn]] holdt festtalen ved afslutningsfesten. | |||
* Forbundsrådet blev oprettet med kendte danske mænd, der ville støtte forbundet. Biskop Ostenfeldt var formand. | |||
* [[Danske Drenges Forlag|Danske Drenges Forlag og Boghandel]] oprettedes. De to første udgivelser var Rudolf Bruhns ''I Sommerlejr'' og [[Gunnar Jørgensen]]s ''Flemming''. | |||
== 1918 == | == 1918 == | ||
* Man nåede 8000 medlemmer. | |||
== 1919 == | == 1919 == | ||
Uniformen var i begyndelsen en hvid matrostrøje, blå knæbukser og blå matroshue, men i [[1919]] har forbundet en kort flirt med [[KFUM-spejderne]], og i den forbindelse skiftes [[uniform]]en ud til en reel uniformsskjorte i grå med [[tørklæde]] og [[skråhue]]. Denne uniform føres helt frem til [[1970]], hvor den erstattedes af striktrøjen i akryl. | * Uniformen var i begyndelsen en hvid matrostrøje, blå knæbukser og blå matroshue, men i [[1919]] har forbundet en kort flirt med [[KFUM-spejderne]], og i den forbindelse skiftes [[uniform]]en ud til en reel uniformsskjorte i grå med [[tørklæde]] og [[skråhue]]. Denne uniform føres helt frem til [[1970]], hvor den erstattedes af striktrøjen i akryl. | ||
* Denne 'flirt' med KFUM-spejderne var i realiteten en sammenlægning, og i omkring et halvt år var de eet korps. Der var en uenighed om den forkyndelsesmæssige linje, og dette førte til at de to organisationer gik hvert til sit. | |||
* Den første sønderjyske kreds oprettes. | |||
* Det første store landsstævne for førere afholdtes på Nyborg Strand i påsken med 270 deltagere. København og Frederiksberg havde i flere år holdt førerstævner på 'Bautahøj' - familien Tornøes sommerhjem, og på Jomsborg. Bautahøjstævnernes motto videreførtes: ''Til Dygtiggørelse - Afgørelse _ Helliggørelse''. | |||
* Helelrup kreds og Faaborg kreds gik over til KFUM-spejderne i foråret. Man indførte 'Væbneridrætten', der bestod af lejrliv, pionerarbejde og primitiv madlavning, og slog fast at væbnere var drenge over 13 år. . | |||
<!-- | <!-- | ||
| Linje 100: | Linje 108: | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | ||
== 1920 == | == 1920 == | ||
* Landsindsamling: 126.000 kr indsamledes til støtte for sommerlejrarbejde og forbundets virke | |||
== 1921 == | == 1921 == | ||
* Forbundet nåede 9000 medlemmer. | |||
