23.037
redigeringer
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie (vis kildekode)
Versionen fra 4. dec. 2016, 23:21
, for 7 år sidenmere
Jørgen (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jørgen (diskussion | bidrag) (mere) |
||
| Linje 37: | Linje 37: | ||
== 1907 == | == 1907 == | ||
* Forbundet nåede et emdlemstal på 2000. | |||
* I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad. | * I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad. | ||
* Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | * Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | ||
* 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit. | * 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit. | ||
* I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march ''March, vi vil frem'' blev uropført denne aften af et 40-mands orkester. | * I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet i København. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march ''March, vi vil frem'' blev uropført denne aften af et 40-mands orkester. | ||
* Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. Klintebjerg i Odsherred<ref>http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg</ref> | * Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. Klintebjerg i Odsherred<ref>http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg</ref> | ||
== 1908 == | == 1908 == | ||
I løbet af de første år bredte ideen sig til resten af København og ud i hele landet med Aalborg som den første provinsby, der dannede en kreds. Navnet ændredes derfor ret hurtigt til Frivilligt Drenge Forbund. I [[1908]] var det blevet til 5.000 medlemmer i 55 kredse. | * I løbet af de første år bredte ideen sig til resten af København og ud i hele landet med Aalborg som den første provinsby, der dannede en kreds. Navnet ændredes derfor ret hurtigt til Frivilligt Drenge Forbund. I [[1908]] var det blevet til 5.000 medlemmer i 55 kredse. | ||
* Man får besøg af 75 svenske skolebørn med orkester. | |||
| Linje 61: | Linje 62: | ||
== 1910 == | == 1910 == | ||
* FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | * FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | ||
* [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og | * [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde.. Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | ||
* Landsforbundsfanen indviedes af Olfert Ricard. | * Landsforbundsfanen indviedes af Olfert Ricard. | ||
* ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). | * ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). | ||
== 1911 == | == 1911 == | ||
Forbundets 'Landshold' besøger Norge, ledet af Valentiner. | * Forbundets 'Landshold' besøger Norge, ledet af Valentiner. | ||
== 1912 == | == 1912 == | ||
| Linje 90: | Linje 91: | ||
* ''March- og Lejrsange'' udkom i 1. udgave. | * ''March- og Lejrsange'' udkom i 1. udgave. | ||
* Landsforbundet fik sit eget kontor i Valkendorffsgade 36. | * Landsforbundet fik sit eget kontor i Valkendorffsgade 36. | ||
== 1917 == | == 1917 == | ||
* 7000 medlemmer blev nået. | * 7000 medlemmer blev nået. | ||
| Linje 96: | Linje 98: | ||
* Forbundsrådet blev oprettet med kendte danske mænd, der ville støtte forbundet. Biskop Ostenfeldt var formand. | * Forbundsrådet blev oprettet med kendte danske mænd, der ville støtte forbundet. Biskop Ostenfeldt var formand. | ||
* [[Danske Drenges Forlag|Danske Drenges Forlag og Boghandel]] oprettedes i kontoret i Valkendorffsgade. De to første udgivelser var Rudolf Bruhns ''I Sommerlejr'' og [[Gunnar Jørgensen]]s ''Flemming''. | * [[Danske Drenges Forlag|Danske Drenges Forlag og Boghandel]] oprettedes i kontoret i Valkendorffsgade. De to første udgivelser var Rudolf Bruhns ''I Sommerlejr'' og [[Gunnar Jørgensen]]s ''Flemming''. | ||
== 1918 == | == 1918 == | ||
* Man nåede 8000 medlemmer. | * Man nåede 8000 medlemmer. | ||
== 1919 == | == 1919 == | ||
* Uniformen var i begyndelsen en hvid matrostrøje, blå knæbukser og blå matroshue | * Uniformen var i begyndelsen en hvid matrostrøje, blå knæbukser og blå matroshue. Væbnerne får som de første en reel uniformsskjorte i grå med [[tørklæde]] og [[skråhue]]. Denne uniform føres helt frem til [[1970]], hvor den erstattedes af striktrøjen i akryl. | ||
* Denne 'flirt' med KFUM-spejderne var i realiteten en sammenlægning, og i omkring et halvt år var de eet korps. Der var en uenighed om den forkyndelsesmæssige linje, og dette førte til at de to organisationer gik hvert til sit. | * Denne 'flirt' med KFUM-spejderne var i realiteten en sammenlægning, og i omkring et halvt år var de eet korps. Der var en uenighed om den forkyndelsesmæssige linje, og dette førte til at de to organisationer gik hvert til sit. | ||
* Den første sønderjyske kreds oprettedes i september. Der blev samlet bluser ind, men de måtte ikke bære dannebrogsskjoldet, da de stadig var tyske. | * Den første sønderjyske kreds oprettedes i september. Der blev samlet bluser ind, men de måtte ikke bære dannebrogsskjoldet, da de stadig var tyske. | ||
| Linje 125: | Linje 128: | ||
* Der afholdtes en række væbnerlejre rundt i landet for flere kredse ad gangen. | * Der afholdtes en række væbnerlejre rundt i landet for flere kredse ad gangen. | ||
* Landsforbundet blev inddelt i 13 distrikter. De stævner, der altid har været afholdt kredsene imellem, fandt nu en naturlig afgrænsning, ligesom Idrætskonkurrencer, væbnerlejre, drengestævner og - ikke mindst førerstævner og føreruddannelser. | * Landsforbundet blev inddelt i 13 distrikter. De stævner, der altid har været afholdt kredsene imellem, fandt nu en naturlig afgrænsning, ligesom Idrætskonkurrencer, væbnerlejre, drengestævner og - ikke mindst førerstævner og føreruddannelser. | ||
* Et landshold besøger [[Boys Life Brigade]] i England. | |||
* Forbundets 20-års jubilæum fejredes i København med nogle store fester og en parade på Rosenborg eksercerplads, hvor Kongen overværede over 2000 drenges parade. | |||
== 1923 == | == 1923 == | ||
* Den første instruktionslejr | * Den første instruktionslejr afholdtes ved Himmelbjerget på en naturgrund ned til Juulsø. En uges lejrliv gav god erfaring til væbneridrætten. | ||
* ''FDF´s Forældreblad'' udkom med H. H. Lüttichau og Harald Østberg i redaktionen. Bladet uddeltes gratis til alle FDF-hjem indtil ophøret i 1930. | |||
== 1924 == | == 1924 == | ||
* Helt slut med samarbejdet FDF og KFUM-spejderne var det ikke - de fra 1924 arbejdet sammen om [[Alverdens Drenges Dag]] hvert år i marts. | * Helt slut med samarbejdet FDF og KFUM-spejderne var det ikke - de fra 1924 arbejdet sammen om [[Alverdens Drenges Dag]] hvert år i marts. | ||
* Hovedbestyrelsen ansatte cand. theol. Poul Schou som væbnerinstruktør. | * Hovedbestyrelsen ansatte cand. theol. Poul Schou som væbnerinstruktør. | ||
* Ved et landsmøde på Nyborg Strand vedtoges det at nedsætte optagelsesalderen fra 11 til 10 år. | |||
* 2. landsindsamling holdtes - den gav 135.000 kroner. | |||
== 1925 == | == 1925 == | ||
* Det tredie landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand. med 350 deltagere | * Det tredie landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand. med 350 deltagere | ||
