23.036
redigeringer
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie (vis kildekode)
Versionen fra 5. jan. 2018, 23:18
, for 6 år sidenFormål og lidt info <1922 fra Væbnerprøve 1, 1922
Jørgen (diskussion | bidrag) (pics) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (Formål og lidt info <1922 fra Væbnerprøve 1, 1922) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
'''Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF''' blev stiftet (som ''Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg'') [[27. oktober]] [[1902]] på Frederiksberg af [[Holger Tornøe]] og [[Ludvig Valentiner]], efter inspiration fra det engelske ''[[Boys Brigade]]''.<ref>''I Baden-Powells fodspor - Spejderbevægelsen gennem 100 år''. Forlaget 55° Nord [[2007]].</ref>. Forbundet er dermed Danmarks ældste uniformerede børne- og ungdomsforening<ref>{{Citation|url=http://fdfmuseet.dk/fdf-1902-1927/|title=FDF 1902-1927|publisher=fdfmuseet.dk}}</ref>. | '''Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF''' blev stiftet (som ''Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg'') [[27. oktober]] [[1902]] på Frederiksberg af [[Holger Tornøe]] og [[Ludvig Valentiner]], efter inspiration fra det engelske ''[[Boys Brigade]]''.<ref>''I Baden-Powells fodspor - Spejderbevægelsen gennem 100 år''. Forlaget 55° Nord [[2007]].</ref>. Forbundet er dermed Danmarks ældste uniformerede børne- og ungdomsforening<ref>{{Citation|url=http://fdfmuseet.dk/fdf-1902-1927/|title=FDF 1902-1927|publisher=fdfmuseet.dk}}</ref>. | ||
Den oprindelige ide må tilskrives Holger Tornøe, der fik samlet sine tanker og interesser til een ide. Han havde som knægt interesseret sig meget for det, vi i dag kalder [[woodcraft]], og havde også fået samlet nogle skolekammerater i en bibelkreds. Han drømte også om at blive missionær i lande med hedninge, men det blev i første omgang 'kun' til leder i en søndagsskole. Hér var han god til at fange drengenes interesse i klassen, men han savnede en drengetype; de 'raske drenge'. Søndagsskolen var fyldt med flinke drenge fra kristne hjem, men hvor var spilopmagerne? | Den oprindelige ide må tilskrives Holger Tornøe, der fik samlet sine tanker og interesser til een ide. Han havde som knægt interesseret sig meget for det, vi i dag kalder [[woodcraft]], og havde også fået samlet nogle skolekammerater i en bibelkreds. Han drømte også om at blive missionær i lande med hedninge, men det blev i første omgang 'kun' til leder i en søndagsskole. Hér var han god til at fange drengenes interesse i klassen, men han savnede en drengetype; de 'raske drenge'. Søndagsskolen var fyldt med flinke drenge fra kristne hjem, men hvor var spilopmagerne? Man måtte kunne få fat i de drenge, der netop ikke gik i søndagsskole. Tornøe havde hørt om [[Boys Brigade]] med deres marchture og aktiviteter, men kunne det overføres til Danmark? Han rådførte sig med sin sognepræst, den senere biskop H. Ostenfeld, og på en rejse til Italien fik Tornøe gennemtænkt ideen, og da han kom hjem, lykkedes det ham at finde den rette mand til at hjælpe ideen på vej. Det var hans gamle klassekammerat [[Ludvig Valentiner]], der siden skoletiden var blevet teologisk student. De to stak hovederne sammen og gik i gang med den endelige udformning af planerne. [[16. september]] 1902 forelagde Tornøe planen for en kreds af ungdomsarbejdere på Frederiksberg. De mødtes hjemme hos Tornøe og diskuterede de 14 punkter, der udgjorde planen om en ny ungdomsorganisation. | ||
{{-}} | |||
== 1902 == | |||
Ved næste møde, den 27. oktober, dannedes en bestyrelse for ''Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg'' med Tornøe som formand. Valentiner gik i gang med at uddanne førere, og henover vinteren havde de en halv snes unge mænd som delingsførere og 26 større drenge, der skulle være sektionsførere. Uddannelsen foregik i Tornøes fars atelier på Monradsvej. | |||
Formålet i forbundet var at føre Danmarks drenge til Kristus og at opdrage dem til engang at blive dygtige og pligttro danske mænd. Det blev i forbundets grundlov formuleret således: | |||
* Forbundets formål er at berede vejen for Kristi riges udbredelse blandt drenge ved at bringe den under kristne mænds påvirkning og at udføre en forebyggende, vækkende og bevarende gerning blandt dem: | |||
** ved at fremme åndelig og legemlig sundhed, | |||
** ved indøvelse i disciplin, høflighed, selvrespekt og alt andet, der hører til sand kristen mandighed, | |||
** ved dygtiggørelse i idræt, der har praktisk betydning. | |||
{{-}} | {{-}} | ||
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | {{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br /> | ||
| Linje 47: | Linje 54: | ||
* I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad. | * I [[1907]] udkom medlemsbladet for første gang. Det hed ''[[Danske Drenge]]'', og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad. | ||
* Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | * Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers. | ||
* 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit. | * 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit på en såkaldt ''Landstur''. | ||
* I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet i København. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march ''March, vi vil frem'' blev uropført denne aften af et 40-mands orkester. | * I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet i København. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march ''March, vi vil frem'' blev uropført denne aften af et 40-mands orkester. | ||
* Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. Klintebjerg i Odsherred<ref>http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg</ref> | * Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. Klintebjerg i Odsherred<ref>http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg</ref> | ||
| Linje 70: | Linje 77: | ||
* FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | * FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe. | ||
* [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde.. Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | * [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde.. Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen. | ||
* Landsforbundsfanen indviedes af Olfert Ricard. | * Landsforbundsfanen indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard. | ||
* ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). | * ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''. | ||
== 1911 == | == 1911 == | ||
| Linje 105: | Linje 112: | ||
== 1917 == | == 1917 == | ||
* 7000 medlemmer blev nået. | * 7000 medlemmer blev nået. | ||
* I påsken holdt man det første lands-sektionsførerstævne i København. | |||
* I Århus lavede man en stor indsamling til A/S FDF's Sommerlejr [[Bogensholm]], hvor aktionærerne på ærlig vis fik at vide at de hverken kunne forvente udbytte eller stemmeret. Man rejste ca 20.000 kr i løbet af 2 uger til udvidelse af sommerlejren. | * I Århus lavede man en stor indsamling til A/S FDF's Sommerlejr [[Bogensholm]], hvor aktionærerne på ærlig vis fik at vide at de hverken kunne forvente udbytte eller stemmeret. Man rejste ca 20.000 kr i løbet af 2 uger til udvidelse af sommerlejren. | ||
* Det tredie lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i København i påsken med 400 deltagere. [[Rudolf Bruhn]] holdt festtalen ved afslutningsfesten. | * Det tredie lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i København i påsken med 400 deltagere. [[Rudolf Bruhn]] holdt festtalen ved afslutningsfesten. | ||
* Forbundsrådet blev oprettet med kendte danske mænd, der ville støtte forbundet. Biskop Ostenfeldt var formand. | * Forbundsrådet blev oprettet med kendte danske mænd, der ville støtte forbundet. Biskop Ostenfeldt var formand. | ||
* [[Danske Drenges Forlag|Danske Drenges Forlag og Boghandel]] oprettedes i kontoret i Valkendorffsgade. De to første udgivelser var Rudolf Bruhns ''I Sommerlejr'' og [[Gunnar Jørgensen]]s ''Flemming''. | * [[Danske Drenges Forlag|Danske Drenges Forlag og Boghandel]] oprettedes hhv. i kontoret i Valkendorffsgade og i Skindergade 40. De to første udgivelser var Rudolf Bruhns ''I Sommerlejr'' og [[Gunnar Jørgensen]]s ''Flemming''. | ||
* | * | ||
== 1918 == | == 1918 == | ||
| Linje 136: | Linje 144: | ||
== 1922 == | == 1922 == | ||
* 1. januar talte forbundet 9045 medlemmer<ref>Væbnerprøve 1, 1922</ref> | |||
* Det andet landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand. med 175 deltagere | * Det andet landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand. med 175 deltagere | ||
* Årets væbnersamling samlede 500 væbnere i pinsen. En afdeling KFUM-scouter fra Sverige deltog også. Stedet var igen Helsingør. | * Årets væbnersamling samlede 500 væbnere i pinsen. En afdeling KFUM-scouter fra Sverige deltog også. Stedet var igen Helsingør. | ||
