Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie: Forskelle mellem versioner

Den oprindelige ide må tilskrives Holger Tornøe, der fik samlet sine tanker og interesser til een ide. Han havde som knægt interesseret sig meget for det, vi i dag kalder [[woodcraft]], og havde også fået samlet nogle skolekammerater i en bibelkreds. Han drømte også om at blive missionær i lande med hedninge, men det blev i første omgang 'kun' til leder i en søndagsskole. Hér var han god til at fange drengenes interesse i klassen, men han savnede en drengetype; de 'raske drenge'. Søndagsskolen var fyldt med flinke drenge fra kristne hjem, men hvor var spilopmagerne? Man måtte kunne få fat i de drenge, der netop ikke gik i søndagsskole. Tornøe havde hørt om [[Boys Brigade]] med deres marchture og aktiviteter, men kunne det overføres til Danmark? Han rådførte sig med sin sognepræst, den senere biskop H. Ostenfeld, og på en rejse til Italien fik Tornøe gennemtænkt ideen, og da han kom hjem, lykkedes det ham at finde den rette mand til at hjælpe ideen på vej. Det var hans gamle klassekammerat [[Ludvig Valentiner]], der siden skoletiden var blevet teologisk student. De to stak hovederne sammen og gik i gang med den endelige udformning af planerne. [[16. september]] 1902 forelagde Tornøe planen for en kreds af ungdomsarbejdere på Frederiksberg. De mødtes hjemme hos Tornøe og diskuterede de 14 punkter, der udgjorde planen om en ny ungdomsorganisation.

{{-}}

Ved næste møde, den 27. oktober, dannedes en bestyrelse for ''Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg'' med Tornøe som formand. Valentiner gik i gang med at uddanne førere, og henover vinteren havde de en halv snes unge mænd som delingsførere og 26 større drenge, der skulle være sektionsførere. Uddannelsen foregik i Tornøes fars atelier på Monradsvej.

__NOTOC__

Mødevirksomheden kom først i gang senere på vinteren - på FDF's hjemmeside angives  torsdag [[19. februar]] [[1903]] som dagen for det første drengemøde, og aktiviteterne dengang beskrives som gymnastik, marchture, eksercits, bibelarbejde, svømning, fodbold og roning. Dertil en orkester- og musikskole. Minimumsalderen var dengang 11 år. I bogen ''Historien om FDF'' fra 1934 beskrives et forudgående informationsmøde lørdag d. [[14. februar]], hvor man samlede en indbudt kreds i Schneekloths Skole til opvisning, lysbilleder og en anbefaling fra Frederiksbergs provst V. Glahn. Medlemsbladet ''[[Danske Drenge]]'' oktober 1932 angiver i anledning af 30-års jubilæet at der var åbningsmøde 10. februar.

Da eksercitsen var lært og der var uddannet spillemænd (på fløjte og tromme), gik man den første marchtur. Den gik kun til damhussøen og tilbage igen, men senere ture gik helt til skovs. Inden sommerferien var der 300 drenge i forbundet i tre kredse. Hver kreds var tænk tilknyttet sit eget sogn, og de første sogne var ''Sct. Lukas'', ''Frederiksberg'' og ''De Classenske Boligers sogn'' (nu en del af Godthåbs Sogn). Sidstnævnte var et arbejderkvarter (nedrevet i 1909), hvor det åbenbart ikke var nemt at styre drengene, for kredsen blev nedlagt efter et stykke tid.

* Rosporten blev indført lidt ad bagvejen, idet nogle førere havde skaffet sig en robåd. Ideen bed sig fast og der blev anskaffet flere både. Man sejlede fra Kalvebod strand i det, vi nu kender som sydhavnen.  

* Svømning var også en af idrætsdisciplinerne i forbundet, og da man alligevel havde rosporten, fik Tornøe fat i en strandgrund ved Frederiksholm Teglværk i Sydhavnen. Her byggede man en badeanstalt helt selv uden håndværkere. Det var førerne og drengene selv, der byggede.

* I løbet af vinteren holdt man flere foredragsaftener i missionshuset Siloam på Grundtvigsvej.

* Der var dukket flere FDF-kredse op som tro kopier i Valby ([[9. februar]]) og på Østerbro ([[18. februar]]). Ved et møde [[28. februar]] sammenlagde man Frederiksberg og Valby FDF.

* 21. august holdt man yderligere et møde om sammenlægninger, og 5. november fik landsforbundet ''Frivilligt Drenge Forbund'' sin endelige form. Alle afdelinger fik en repræsentant i hovedbestyrelsen, og et forretningsudvalg blev nedsat med Tornøe som formand. Derudover bestod det af Ludvig Valentiner, premierløjtnant Forman (Valby), premierløjtnant Schat-Petersen (østerbro) og økonom Andersen (Christianshavn).

* En tidligere FDF'er - [[Louis Florin]] - stiftede ''[[DUI|De Unges Idræt]]'' sammen med folketingsmanden A. C. Meyer.

* Året begyndte med 1200 medlemmer

* I en agitationspjece ''Kampen for Drengene'' kunne man senere på året læse at forbundet nu var oppe på over 2000 medlemmer, deraf de 1600 i København. Udsendelsen af pjecen skyldtes det nystartede [[De Unges Idræt]], der jo stod som en slags konkurrent.

*  

[[fil:Fdfhelsingør1907.jpg|thumb|right|FDF Helsingør foran Kronborg 1907]]

* Forbundet nåede et medlemstal på 2000.

* Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. Klintebjerg i Odsherred<ref>http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg</ref>

* I løbet af de første år bredte ideen sig til resten af København og ud i hele landet med Aalborg som den første provinsby, der dannede en kreds. Navnet ændredes derfor ret hurtigt til Frivilligt Drenge Forbund. I [[1908]] var det blevet til 5.000 medlemmer i 55 kredse, der tilsammen ejede 15 både, 20 orkestre og fem sommerlejre.

* Man får besøg af 75 svenske skolebørn med orkester.

* Hovedbygningen på Jomsborg - Bjørnebo - blev rejst.

* 5000 medlemmer

* Selv om alt forbundsarbejde blev udført af frivillige, var arbejdet med landsforbundet blevet så stort at man måtte ansætte Holger Tornøe et år som forbundssekretær. Pastor Valentiner Valgtes til formandsposten og beholdt den til 1954.  

{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br />

* FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe.

* [[Spejderbevægelsen]] vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i [[Danske Drenge (blad)|Danske Drenge]], og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde (i grøn uniform). Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen.

* ''Sektionsførerbladet'' begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: ''Ret ryggen og tal sandhed''.

* Forbundets 'Landshold' besøgte Norge, ledet af Valentiner.

* I [[Horsens]] oprettede KFUK's yngsteafdeling [[24. april]] en pigeparallel til FDF og kaldte den FPF<ref>https://www.facebook.com/1594438574135256/posts/vores-ih%C3%A6rdige-forbundsarkivar-mogens-m%C3%A5l%C3%B8e-finder-hele-tiden-nye-og-sp%C3%A6ndende-s/2046519548927154/</ref>.

* Ved 10-års jubilæet var der 65 kredse med 6500 drenge som medlemmer.

* Et hold sektionsførere deltog i den 5. olympiade i Stockholm.

* [[Holger Tornøe]] blev æresmedlem og livsvarigt medlem af hovedbestyrelsen.  

* Forbundet ansatte de første FDF-sekretærer (cand. theolerne Axel Bang og Erik Christensen).

* Første Verdenskrig brød ud. FDF's sommerlejrhold blev afbrudt. Der blev indkaldt mange førere, der måtte tage hjem fra lejr og direkte til militærtjeneste.

* Efter to års pause genudkom ''Sektionsførerbladet''.

* Den første FDF-bog udkommer: [[Rudolf Bruhn]]s ''[[Skønlitteratur_med_spejdertema#1910|Drenge]]''.

* For første gang var korpset gået tilbage i medlemstal (nogle hundrede) - men det skyldtes indkaldte førere, og efterhånden som de vendte tilbage, bødede det på medlemstallet.

* Danmarks neutralitet skabte vækst og bedre økonomi. Man holdt en FDF-Kampagne, hvor bl.a. FDF Silkeborg fik samlet 5000 kr ind til [[Møgelø]]lejren.

* [[Rudolf Bruhn]] skrev [[Væbnersangen]].

* Det andet lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i Viborg med 200 deltagere.

* ''[[March- og lejrsange]]'' udkom i 1. udgave.

* Landsforbundet fik sit eget kontor i Valkendorffsgade 36.

* 7000 medlemmer blev nået.

* I påsken holdt man det første lands-sektionsførerstævne i København.

* Til 15-års jubilæet skrev Rudolf Bruhn sangen ''Langt over Lande''.  

* Man nåede 8000 medlemmer.

* Den spanske syge hærger, og FDF organiserede en hjælpetjeneste. Rudolf Bruhn døde netop af den spanske syge.

* Man indførte 'Væbneridrætten', der bestod af lejrliv, pionerarbejde og primitiv madlavning, og slog fast at [[væbner|væbnere]] var drenge over 13 år.  

* Uniformen var i begyndelsen en hvid matrostrøje, blå knæbukser og blå matroshue. Væbnerne får ved væbneridrættens indførelse som de første en reel uniformsskjorte i grå med [[tørklæde]] og [[skråhue]]. Denne uniform føres helt frem til [[1970]], hvor den erstattedes af striktrøjen i akryl.

{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br />

* Landsindsamling: 126.000 kr indsamledes til støtte for sommerlejrarbejde og forbundets virke

* [[18. april]] indviedes Sønderjyllands FDF-fane på Dybbøl med tale af Holger Tornøe. Landsdelen var nu dansk og et eftertragtet mål for sommerlejre. Man forbød enkelte kredse at besøge området, og etablerede et 100-mands landshold med en eller to drenge fra hver kreds til et 14-dages besøg. Holdet gik over grænsen nogle timer før kong Christian 10. skulle ride over den på en hvid hest.

* Hovedbestyrelsen udvidede sin lønnede stab med cand. theol. Hilbert Skjødt-Pedersen, og året efter ansattes gymnastiklærer Rich. Petersen som gymnastikinstruktør.

* Forbundet nåede 9000 medlemmer.

* Den første af en lang række årlige opvisinger på Københavns Stadion fandt sted. Disse opvisninger var et tilløbsstykke, og enkelte år har tilskuerantallet været nær de 10.000.

* [[30. oktober]] brød de to organisationer det videre samarbejde. Man kunne end ikke blive enige om et navn til den nye konstruktion (KDK - Kristeligt Drenge-Korps var det mest populære, men blev alligevel nedstemt). Som et kuriosum kan nævnes at man i Kolding meget gerne ville samarbejde og skabte en lokal sammenlægning til [[KFUM's Drenge-Forbund]]. Dette forbund holdt sig kørende indtil 1933<ref>http://koldingwiki.dk/index.php?title=Frivilligt_Drenge_Forbund</ref>, hvor det gik ind under KFUM-spejderne.

* 1. januar talte forbundet 9045 medlemmer<ref>Væbnerprøve 1, 1922</ref>

* Det andet landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand. med 175 deltagere