Søspejder

Søspejdere er spejdere, hvis primære aktiviteter foregår til søs – i kajakker, kanoer, robåde og sejlskibe. Robert Baden-Powells ældre bror Warington udgav i 1910 bogen Sea Scouting and Seamanship for Boys, der introducerede søspejderi i England. Da B-P selv sejlede en del med sine brødre som knægt, faldt det ham naturligt også at indlemme sømandskabet i spejderlivet. Faktisk tænktes tanken endnu videre, og begrebet luftspejder blev også en realitet. Der er vist ikke mange troppe med adgang til en flyvemaskine, men de findes.

I England lanceredes de første søspejdergrupper omkring 1910, og i flere aviser i Danmark kunne man læse følgende notits fra september 1910:

Frivillige drenge til søs.
I England, hvor der findes mange tusinder af Boy Scouts, omtrent det samme som vore hjemlige 'Frivillige Drenge', har man nu i Søstæderne oprettet særlige Drengekorps, som uddannes til Søs. Det er Meningen hermed at opdrage Drengene, saa de med Tiden kan skaffe sig et Erhverv i den engelske Handelsmarine, der for Tiden beskæftiger 40.000 Udlændinge. I Aar, første aar de eksisterer, tæller disse Korps over 3000 Drenge, og Tilgangen er saa stærk, at man mener at kunne regne med 20.000 til næste Aar.

I Danmark er der søspejdergrupper i flere korps:

Søspejderne begynder i Danmark

En søspejder på forsiden af Spejdernes Magasin i anledning af søspejdernes 50-års jubilæum i 1962

I sommeren 1912 deltog et hold danske spejdere i det spejderstævne, der blev holdt på Djurgårdsletten ved Stockholm i forbindelse med de olympiske lege. Hjemturen foregik ombord på S/S Drottning Sophia, og den ene af holdets ledere - premierløjtnant K.V. Høyer - fik ideen om at starte en afdeling søspejdere. Ombord på skibet fik han samlet en del af spejderne og fik dem interesseret i sømandskab. Allerede på turen hjem begyndte han undervisning i navigation, og nogle af spejderne fik endda lov at styre skibet. Efter hjemkomsten oprettede Høyer en søspejderskole på sit friluftsgymnasium i Hellerup.

Høyers 'friluftsgymnasium' var ikke en skole, men en søbadeanstalt, solbadeplads og motionsplads på kysten ved Svanemøllebugten, omtrent hvor Hellerup Skole ligger nu, tæt på Tuborgflasken. Høyer havde fokus på idrætten og den dengang populære Vitalisme, og friluftsgymnasiet var et sted, hvor naturismen florerede, dog var det kun for mænd.

Undervisningen foregik i Høyers hjem, mens de praktiske øvelser i begyndelsen skete på Orlogsværftet, hvor man havde lånt et par rofartøjer. Høyers bademester fra friluftsgymnasiet var gammel skibstømmermand, og hjalp med tovværksarbejdet.

I foråret 1913 kunne de første patruljeførere og assistenter (bådsmænd og underbådsmænd) bestå teoretisk og praktisk prøve, og den første søspejderstation kunne etableres på friluftsgymnasiet. De nye rekrutter fordeltes i patruljerne, og de fik uddannelse i almindeligt spejderarbejde, roning, signalering, svømning og livredning. Udover en rojolle, rådede de første søspejdere over to hvalbåde, de havde lånt på Orlogsværftet. De måtte låne eller leje sig til sejl- og motorbåde de første 3 år, lige som de lejede de fartøjer, de foretog sommertogterne i. Allerede i sommeren 1913 deltog søspejderne i Kalølejren, hvortil de sejlede i den forhenværende toldkrydser 'Agnes', som de havde lejet til turen.

Søspejderskolen endte med at blive til Københavns 1. Søspejdertrop. Der skød flere søspejdertroppe op rundt omkring i landet, og Københavns 2. Søspejdertrop så også dagens lys. Deres sommertogt med sejlskibet Gry i 1924 er pænt og detaljeret beskrevet i bogen Søspejderliv fra 1927, skrevet af tropsfører (og kaptajn) Albert Eriksen.

Søspejdergrupper

Der er mange søspejdergrupper i Danmark. De fleste hører nok hjemme i Det Danske Spejderkorps, men der er også grupper indenfor KFUM-Spejderne og FDF. De grupper, der indtil videre er beskrevet på Spejder Wiki, kan findes i kategorien kategori:Søspejdergrupper i Danmark. Mange spejdergrupper og divisioner har måske et par kanoer. Det gør dem ikke til egentlige søspejdergrupper, men der kræves stadig et søkyndigt medlem i gruppestyrelsen. Samme regler ses for spejdercentre.

Sølejre

Der har været arrangeret mange sølejre gennem tiden - det er lejre for søspejdere, hvor de samles et sted i landet til nogle dages fællesskab og venskabelig dyst i sejldiscipliner. Med i lejren indgår selvfølgelig sejladsen fra hjemlig søspejderstation til lejrstedet. Der er også tit søspejderdeltagelse med sejlads på korpslejre hvor disse har ligget nær vandet.

Søspejdernes historie i DDS

• 1920 - I oktober oprettedes De Danske Søspejdere og blev tilknyttet Det Danske Spejderkorps.
• 1924 - De Danske Søspejdere lagdes ind under Det Danske Spejderkorps som selvstændig division.
• 1925 - I påsken holdt søspejderne førerkursus.
• 1926 - 25 søspejdere deltager i søspejderjamboreen i Antwerpen.
• 1927 - 31. juli - 14. august var der 2. internationale søspejderstævne ved Kronborg. Der deltog 10 lande med ialt 400 spejdere. Samtidig afholdtes 2. internationale søspejderkonference i København.
• 1932 - 1. april opløstes søspejderdivisionen og søspejdertroppene hørte nu under divisionerne. Niels Brammer blev leder af korpsets søspejderarbejde.
• 1935 - Niels Brammer fratrådte som søspejderleder, og Kaptajn K.V. Høyer tog over.
• 1939 - Kaptajn K.V. Høyer trak sig fra søspejderarbejdet, som han havde drevet siden 1912. Han afløstes af Tage Carstensen.
• 1941 - Jungmandsprøven indførtes for søspejdere - den svarer til skovmandsprøven.
• 1941 - Søspejderne holdt korpslejr ved Kongsøre i Isefjorden med 89 deltagere.
• 1942 - Søspejderførerkursus på Fregatten Jylland ved Langebro 30.-31. maj med 32 deltagende førere. Kurset var ledet af Tage Carstensen.
• 1942 - Gilwellkursus for søspejderførere afholdtes i efteråret.
• 1943 - Søspejderlejr ved Kongsøre med 173 deltagende v/Tage Carstensen. Der er nu ialt ca 500 søspejdere i korpset.
• 1945 - Tage Carstensen fratrådte som søspejderleder, og Thorkel Bjerre tog over.
• 1947 - Thorkel Bjerre afgik som søspejderleder og Fritz Lerche overtog. Han fortsatte på posten til 1966.
• 1962 - Søspejderne fyldte 50 år. Der var jubilejr på Venø ved Struer.

Andet end søspejdergrupper

• Spejderskibet Klitta
• Spejderskibet S/Y Ran
• Aarhus Maritimcenter
• Thurøbund Spejdercenter
• Hans Hartvig-Møller (skib)

Kilder og eksterne henvisninger

• Det Danske Spejderkorps 1910-1935 redigeret af Fritz Lerche.
• Film fra 1918 om søspejdere på Det Danske Filminstitut