Jeg lover
Jeg lover er den tredje bog af Vilhelm Bjerregaard, skrevet i 1926. Handlingen foregår i December 1910 og knap et års tid frem, og omhandler en flok drenge. 2. mellems nye elev - Preben - får en bog til jul: Patrouilleøvelser for Drenge og bliver bidt af spejderlivet. Han får et par klassekammerater med i spejderarbejdet, hvoraf den ene selv har fundet frem til det nyudkomne blad Spejderen. Snart er der dannet en patrulje blandt klassens drenge. De lærer spejderlivet ved selvstudium af bogen og bladet Spejderen og kommer gradvist videre ved learning by failing, dels i de praktiske ting, men i høj grad også i deres tilgang til Spejderideen.
Bogen er på flere punkter autentisk, da både spejderbogen og bladet Spejderen reelt udkom på de angivne tidspunkter, ligesom de fleste drenge selv måtte definere deres spejderidentitet af mangel på fortilfælde og voksne ledere.
Endvidere er bogen ret selvbiografisk for forfatteren, der faktisk FIK den omtalte bog i julegave det pågældende år, og i store træk selv måtte stå for sin spejderuddannelse, da familien i den periode flyttede rundt i landet på grund af faderens arbejde, og ikke alle steder var der et spejderarbejde igang. At bogen omhandler en 'tigerpatrulje' er heller ikke tilfældigt - forfatteren var selv i Tigerpatruljen i sin første tid i 1. Aarhus.
Kuriosa
I sidste kapitel i bogen er tigerpatruljen på tur, og skråler en sang, de havde lært fra en bog, der hed Svend Spejder. Bogen fandtes rigtignok og udkom i 1911. Den indeholder teksten til en sang, der endda er sat melodi til, og som sådan den første danske spejdersang.