The wikis have been moved to another server on 26 January 2021. If you see any problems, please let us know as soon as possible and we will try to solve them.

Urban Scouting

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Her holder en spejdergruppe i Barcelona til. Der er mange kilometer til naturen.

Urban Scouting, også kaldet byspejd, er en type spejderarbejde, spejdergrupper i bymiljøer ofte er henvist til. Der findes spejdergrupper i de større byer, der ikke har meget albuerum når det drejer sig om traditionelle spejderaktiviteter som pionerarbejde, båltænding, orienteringsløb m.m.

Når naturen mangler, så må det daglige spejderarbejde tage en drejning over i aktiviteter, der kan afvikles i byen. Det behøver ikke være kedeligt eller begrænsende. For de mindste spejdere ligger det lige til højrebenet at lade noget af spejderarbejdet gøre dem til trygge storbybørn med hensyn til trafiksikkerhed og at finde vej. Boldspil og vildere lege kan være henvist til nærvedliggende skolegårde eller parkområder, hvis ikke spejderne har en egen grund at boltre sig på.

Et lille opgaveløb på et spejdermøde kan/skal nødvendigvis udformes på anden måde end opgaver ophængt på poststedet i en A4-lomme. I byer har den slags en tendens til at forsvinde, når 'behjertede sjæle' flytter dem eller river dem ned. Med den rette planlægning kan man måske få lov at lægge et ark ind bag en butiksrude eller blot lave opgaven ud fra hvad man ser i udstillingsvinduet. For de lidt større spejdere kan man udnytte deres mobiltelefoner til at lave et QR-kode-løb. Det kræver at man har adgang til en hjemmeside, hvor man kan lave opgaverne, men som QR-O-løb behøver man blot en printer og måske nogle selvklæbende etiketter. For de mindre kan et fotoløb laves i forskellig sværhedsgrad.

By-spejd er lidt oppe for tiden. Både DDS og KFUM-Spejderne har udtænkt aktivitetsideer, og der er mange tips og ideer at finde på internettet.

Kilder og eksterne henvisninger