De Grå Ulve: Forskelle mellem versioner
Jørgen (diskussion | bidrag) (brugt mange gange - også om klaner og forældrepatruljer) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (Han hed Torben, og døde iøvrigt 24/10-1919. Spanske Syge??) |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''De Grå Ulve''' er et ordspil, der oftest betegner en samling gamle spejdere i en given kontekst. Den første optræden af begrebet er muligvis i 1918, hvor en samling af veteraner i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] dannede en sammenslutning for spejdere over 16 år, som var mindst 2. klasses spejdere og havde været spejdere i mindst 2 år. Man havde planer om jævnlige ture, både sommer og vinter, leve et spejderliv for voksne, holde forbindelse til spejderkorpset og arbejde for dets udbredelse. Altså lidt ligesom [[Sct. Georgsgilderne]] etablerede sig for, omkring 15 år senere. | '''De Grå Ulve''' er et ordspil, der oftest betegner en samling gamle spejdere i en given kontekst. Den første optræden af begrebet er muligvis i 1918, hvor en samling af veteraner i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] dannede en sammenslutning for spejdere over 16 år, som var mindst 2. klasses spejdere og havde været spejdere i mindst 2 år. Man havde planer om jævnlige ture, både sommer og vinter, leve et spejderliv for voksne, holde forbindelse til spejderkorpset og arbejde for dets udbredelse. Altså lidt ligesom [[Sct. Georgsgilderne]] etablerede sig for, omkring 15 år senere. | ||
Man havde dannet en bestyrelse, bestående af [[Ove Holm]], [[Jens Hvass]], Djursholt, Salicath (sekretær) og Oscar Madsen (kasserer), omtalt i ''Spejdernes Magasin''april 1918, og allerede i majnummeret kunne man berette om en vandretur fra Haarlev-St. Heddinge - Klinten - Karise med to overnatninger. | Man havde dannet en bestyrelse, bestående af [[Ove Holm]], [[Jens Hvass]], Djursholt, Torben Salicath (sekretær) og Oscar Madsen (kasserer), omtalt i ''Spejdernes Magasin''april 1918, og allerede i majnummeret kunne man berette om en vandretur fra Haarlev-St. Heddinge - Klinten - Karise med to overnatninger. Hen over sommeren holdt de lejrbål ved Mølleåen de fire sidste lørdage i juni og en kanotur 10.-26. juli med 14 deltagere<ref>''Spejdernes Magasin''1918/9</ref><ref>''Spejdernes Magasin''1918-10 s21</ref>. | ||
I 1919 lavede man et særligt lejrafsnit på [[Hindsgavllejren]], hvor De Grå Ulve inviterede alle ældre, ikke-aktive spejdere med på lejr, og lejren skulle udformes som en Zulu-lejr med hyttebygning den første dag, og i løbet af lejrugen skulle denne lejr udbygges til en mønsterlejr, som allr korpsets spejdere kunne lade sig inspirere af<ref>[[Spejdernes Magasin (blad)]] 3. Årg#7 (april 1919)</ref>. | |||
[[Kategori:Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]] | [[Kategori:Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]] | ||
Nuværende version fra 3. jan. 2023, 00:46
De Grå Ulve er et ordspil, der oftest betegner en samling gamle spejdere i en given kontekst. Den første optræden af begrebet er muligvis i 1918, hvor en samling af veteraner i Det Danske Spejderkorps dannede en sammenslutning for spejdere over 16 år, som var mindst 2. klasses spejdere og havde været spejdere i mindst 2 år. Man havde planer om jævnlige ture, både sommer og vinter, leve et spejderliv for voksne, holde forbindelse til spejderkorpset og arbejde for dets udbredelse. Altså lidt ligesom Sct. Georgsgilderne etablerede sig for, omkring 15 år senere.
Man havde dannet en bestyrelse, bestående af Ove Holm, Jens Hvass, Djursholt, Torben Salicath (sekretær) og Oscar Madsen (kasserer), omtalt i Spejdernes Magasinapril 1918, og allerede i majnummeret kunne man berette om en vandretur fra Haarlev-St. Heddinge - Klinten - Karise med to overnatninger. Hen over sommeren holdt de lejrbål ved Mølleåen de fire sidste lørdage i juni og en kanotur 10.-26. juli med 14 deltagere[1][2].
I 1919 lavede man et særligt lejrafsnit på Hindsgavllejren, hvor De Grå Ulve inviterede alle ældre, ikke-aktive spejdere med på lejr, og lejren skulle udformes som en Zulu-lejr med hyttebygning den første dag, og i løbet af lejrugen skulle denne lejr udbygges til en mønsterlejr, som allr korpsets spejdere kunne lade sig inspirere af[3].
- ↑ Spejdernes Magasin1918/9
- ↑ Spejdernes Magasin1918-10 s21
- ↑ Spejdernes Magasin (blad) 3. Årg#7 (april 1919)