Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie

Hovedartikel: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF.

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF blev stiftet (som Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg) 27. oktober 1902 på Frederiksberg af Holger Tornøe og Ludvig Valentiner, efter inspiration fra det engelske Boys Brigade.. Forbundet er dermed Danmarks ældste uniformerede børne- og ungdomsforening.

Den oprindelige ide må tilskrives Holger Tornøe, der fik samlet sine tanker og interesser til een ide. Han havde som knægt interesseret sig meget for det, vi i dag kalder woodcraft, og havde også fået samlet nogle skolekammerater i en bibelkreds. Han drømte også om at blive missionær i lande med hedninge, men det blev i første omgang 'kun' til leder i en søndagsskole. Hér var han god til at fange drengenes interesse i klassen, men han savnede en drengetype; de 'raske drenge'. Søndagsskolen var fyldt med flinke drenge fra kristne hjem, men hvor var spilopmagerne? Han havde hørt om Boys Brigade med deres marchture og aktiviteter, men kunne det overføres til Danmark? På en rejse til Italien fik han gennemtænkt ideen, og da han kom hjem, lykkedes det ham at finde den rette mand til at hjælpe ideen på vej. Det var hans gamle klassekammerat Ludvig Valentiner, der siden skoletiden var blevet teologisk student. De to stak hovederne sammen og gik i gang med den endelige udformning af planerne. I september 1902 forelagde Tornøe planen for en kreds af ungdomsarbejdere på Frederiksberg. De mødtes hjemme hos Tornøe og diskuterede de 14 punkter, der udgjorde planen om en ny ungdomsorganisation.

Ved næste møde, den 27. oktober, dannedes en bestyrelse for Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg med Tornøe som formand. Valentiner gik i gang med at uddanne førere, og henover vinteren havde de en halv snes unge mænd som delingsførere og 26 større drenge, der skulle være sektionsførere. Uddannelsen foregik i Tornøes fars atelier på Monradsvej.

1903

Mødevirksomheden kom først i gang senere på vinteren - på FDF's hjemmeside angives torsdag 19. februar 1903 som dagen for det første drengemøde, og aktiviteterne dengang beskrives som gymnastik, marchture, eksercits, bibelarbejde, svømning og roning. Minimumsalderen var dengang 11 år. I bogen Historien om FDF fra 1934 beskrives et forudgående informationsmøde lørdag d. 14. februar, hvor man samlede en indbudt kreds i Schneekloths Skole til opvisning, lysbilleder og en anbefaling fra Frederiksbergs provst V. Glahn.

Den 19. februar oprandt og 200 drenge mødte op ved gymnastiksalene på Godthåbsvejens og Nyelandsvejens skoler. Efter yderligere to prøveaftener skulle den endelige indmeldelse finde sted, og alle drengene meldte sig ind. De underskrev deres FDF-erklæring: Som medlem af FDF lover jeg at være et godt eksempel for mine kammerater. Uniformen var allerede planlagt og færdigsyet; en hvid matrosbluse med et dannebrogsskjold på armen og en blå sømadshue med kokarde. Der var etableret et afbetalingssystem så drengene kunne få uniformen på med det samme - uniformen kostede 4 kr.

Rygraden i forbundsarbejdet var de ugentlige såkaldte øvelsesmøder i en gymnastiksal. Til disse var der mødepligt. Her blev der indøvet gymnastik og eksercits. En af eksercitsøvelserne var en geværøvelse, hvortil der var indkøbt nogle engelske øvelsesgeværer. Man havde også lånt nogle tungere muskedonnere af krigsministeriet. Tanken bag geværeksercits var ikke militær, men blot disciplinær.

Fjortendagesmøderne blev gerne holdt i et menighedslokale, og forløb som KFUMs møder i ungdomsafdelingerne med oplæsning, foredrag, lysbilleder, taler m.m.

Da eksercitsen var lært og der var uddannet spillemænd (på fløjte og tromme), gik man den første marchtur. Den gik kun til damhussøen og tilbage igen, men senere ture gik helt til skovs. Inden sommerferien var der 300 drenge i forbundet i tre kredse. Hver kreds var tænk tilknyttet sit eget sogn, og de første sogne var Sct. Lukas, Frederiksberg og De Classenske Boligers sogn (nu en del af Godthåbs Sogn). Sidstnævnte var et arbejderkvarter (nedrevet i 1909), hvor det åbenbart ikke var nemt at styre drengene, for kredsen blev nedlagt efter et stykke tid.

1907

I 1907 udkom medlemsbladet for første gang. Det hed Danske Drenge, og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad.

1908

I løbet af de første år bredte ideen sig til resten af København og ud i hele landet med Aalborg som den første provinsby, der dannede en kreds. Navnet ændredes derfor ret hurtigt til Frivilligt Drenge Forbund. I 1908 var det blevet til 5.000 medlemmer i 55 kredse.

1912

Ved 10-års jubilæet var der 65 kredse med 6500 drenge som medlemmer.

1919

Uniformen var i begyndelsen en hvid matrostrøje, blå knæbukser og blå matroshue, men i 1919 har forbundet en kort flirt med KFUM-spejderne, og i den forbindelse skiftes uniformen ud til en reel uniformsskjorte i grå med tørklæde og skråhue. Denne uniform føres helt frem til 1970, hvor den erstattedes af striktrøjen i akryl.

Denne 'flirt' med KFUM-spejderne var i realiteten en sammenlægning, og i omkring et halvt år var de eet korps. Der var en uenighed om den forkyndelsesmæssige linje, og dette førte til at de to organisationer gik hvert til sit.

1919 var også året hvor man indførte 'Væbneridrætten', der bestod af lejrliv, pionerarbejde og primitiv madlavning.

1923

Den første instruktionslejr afholdes ved Himmelbjerget.

1926

I 1926 afholdes den første landslejr i Hørhaven ved Marselisborg i Århus med 2200 deltagere.

1927

I 1927 køber forbundet 14 tønder land ved Silkeborgsøerne for overskuddet fra landslejren. Grunden bliver senere til FDF Friluftscenter Sletten .

1929

2. udgave af March og Lejr udkom. Herefter kom der en ny udgave hvert år.

1939

På Sletten byggedes Slettehytten med en stor skolestue med pejs, samt et køkken og et par værelser.

1951

I 1951 stiftes den første kreds for piger, og i 1952 stiftes Frivilligt Pige Forbund (FPF). De to forbund eksisterer side om side, og i 1969 oprettes de første fælleskredse med både drenge og piger. Endelig i 1974 slås de to forbund sammen til FDF/FPF. Navnet forenkles til FDF i 1994.

1952

Jubilæumshæfte fra 1952 med de første 50 år i tekst og navnlig billeder.

Man kunne fejre 50-års jubilæum. Der var i 1952 105 kredsorkestre med ialt ca 1500 orkestermedlemmer. Dertil ca 500 kredsspillemænd, der mestrede enten tromme, fløjte eller signalhorn.

• Samme år stiftedes FPF - Frivilligt Pige Forbund.

1967

Landslejren afholdes for første gang på Sletten

1970

Den grå uniform med tørklæde erstattedes af striktrøjen i akryl. I de første år har trøjen farve efter klasse.

1973

Medlemsbladet Danske Drenge ændrede navn til Glimt med henblik på den forestående sammenlægning med FPF.

1974

FDF og FPF lægges sammen til eet forbund. Navnet blev FDF/FPF. Striktrøjen bliver blå for alle.

1980

I 1980 runder FDF 40.000 medlemmer i over 450 kredse.

1988

Striktrøjen havde ændret sig med tiden til nu at være en sweatshirt. Den erstattedes af den blå skjorte.

1994

Forbundet skiftede navn fra FDF/FPF til Frivilligt Drenge og Pige Forbund, FDF

2001

År 2001 afholdes landslejr nr 15 på Sletten, hvor 12.000 deltager

2002

I 2002 fylder organisationen 100 år og fejrer dette med et stort arrangement i Tivoli.

Kilder og eksterne henvisninger

• FDF.dk
• FDF Lystrups hjemmeside
• 25 GRØNNE SPEJDERAAR af Gunnar Ipsen, KFUM-spejdernes Depot, 1935.
• Historien om FDF af Hilbert Skjøt-Pedersen. danske Drenges Forlag 1934