John S. Wilson: Forskelle mellem versioner
Jørgen (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jørgen (diskussion | bidrag) (omskrevet, lidt info fra Lucas, tak for det.) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
På en rejse i Indien i [[1921]] mødte [[Robert Baden-Powell]] Wilson, der var distriktschef for spejderne i Calcutta. Han fik overtalt ham til at lede det internationale kontor, der var blevet oprettet som følge af den første internationale spejderkonference i London året før. Denne post passede han i 15 år (til 1953<ref>Væbneren 1953-9</ref>, hvor han blev afløst af Dan Spry), hvorefter han sad 4 år i Boy Scouts International Committee som honorary president. | På en rejse i Indien i [[1921]] mødte [[Robert Baden-Powell]] Wilson, der var distriktschef for spejderne i Calcutta. Han fik overtalt ham til at lede det internationale kontor, der var blevet oprettet som følge af den første internationale spejderkonference i London året før. Denne post passede han i 15 år (til 1953<ref>Væbneren 1953-9</ref>, hvor han blev afløst af Dan Spry), hvorefter han sad 4 år i Boy Scouts International Committee som honorary president. | ||
Han | Han overtog ledertræningscenteret [[Gilwell Park]] [[15. november]] [[1923]] efter [[Francis Gidney]]. Her satte han sit præg på lederuddannelsen, og forlod først Gilwell Park i 1939, hvor han blev headhunted til SOE. Wilson holdt i øvrigt det første 'Gilwellkursus' (wood badge course) i USA. Han besøgte Danmark i forbindelse med det første Gilwellkursus i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|DDS]] i [[1927]], og ledede også interskandinavisk Gilwellkursus på [[Storedam]] i [[1934]]. Han var blevet international commissioner, og hjalp mange lande i gang med lederuddannelserne. | ||
Under 2. verdenskrig ledede han den skandinaviske del af SOE (Special Operations Executive), hvor han koordinerede allieret indsats og modstandsarbejdet i de skandinaviske lande. Han har senere fortalt at ca 75 % af de modstandsfolk, han fik trænet til senere nedkastning i deres fædreland, faktisk havde været spejdere. | Under 2. verdenskrig ledede han den skandinaviske del af SOE (Special Operations Executive), hvor han koordinerede allieret indsats og modstandsarbejdet i de skandinaviske lande. Han har senere fortalt at ca 75 % af de modstandsfolk, han fik trænet til senere nedkastning i deres fædreland, faktisk havde været spejdere. | ||
Versionen fra 15. nov. 2023, 22:59
Oberst John Skinner "Belge" Wilson (1888-1969) var en engelsk officer og spejderleder. Han ledede en årrække spejderbevægelsens internationale kontor, der senere blev til sekretariatet for WOSM.
På en rejse i Indien i 1921 mødte Robert Baden-Powell Wilson, der var distriktschef for spejderne i Calcutta. Han fik overtalt ham til at lede det internationale kontor, der var blevet oprettet som følge af den første internationale spejderkonference i London året før. Denne post passede han i 15 år (til 1953[1], hvor han blev afløst af Dan Spry), hvorefter han sad 4 år i Boy Scouts International Committee som honorary president.
Han overtog ledertræningscenteret Gilwell Park 15. november 1923 efter Francis Gidney. Her satte han sit præg på lederuddannelsen, og forlod først Gilwell Park i 1939, hvor han blev headhunted til SOE. Wilson holdt i øvrigt det første 'Gilwellkursus' (wood badge course) i USA. Han besøgte Danmark i forbindelse med det første Gilwellkursus i DDS i 1927, og ledede også interskandinavisk Gilwellkursus på Storedam i 1934. Han var blevet international commissioner, og hjalp mange lande i gang med lederuddannelserne.
Under 2. verdenskrig ledede han den skandinaviske del af SOE (Special Operations Executive), hvor han koordinerede allieret indsats og modstandsarbejdet i de skandinaviske lande. Han har senere fortalt at ca 75 % af de modstandsfolk, han fik trænet til senere nedkastning i deres fædreland, faktisk havde været spejdere.
Han besøgte Danmark i sommeren 1945 og holdt en tale i KFUK's bygning i st. Kannikestræde om spejderbevægelsen i Europa efter krigen[2].
Efter krigen brugte han 6 år på at rejse verden rundt og fordybe sig i de forskellige landes spejderarbejde. Denne rejse gav ham stof til en bog: Scouting Round the World, Blandford Press 1959. Han fortsatte sin interesse for spejderbevægelsen og besøgte ofte lejre og arrangementer rundt om i verden. Han besøgte bl.a. Jamboretten i Rold Skov 1965 et par dage sammen med William Hillcourt.