QR-kode-løb

Fra SpejderWiki
Version fra 30. jan. 2020, 15:16 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (skrevet lidt af karsken bælg)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Et QR-kode-løb er et koncept, der forener spejderarbejdet og smartfonen. I bund og grund går det ud på at spejderne, når de kommer til en post, kan scanne en QR-kode med deres mobiltelefon, og på den måde finde ud af hvad de så skal. Posterne kan nøjes med at være ophængte manilamærker/sækkemærker med en etiket påklæbet. På den etiket har man printet en QR-kode, der er en digitalt skabt kodefigur, der af mobiltelefonen kan tolkes som en adresse på internettet. Denne form for løb er velegnet i byer, hvor døde poster er for synlige til at de får lov at hænge i fred, og hører til i Urban Scouting.

Opgaveløb med QR-koder

Orienteringsløb med QR-koder

Det er nok den nemmeste måde at lave et QR-løb på. Vi forudsætter at vi befinder os i et by-miljø. Posterne, spejderne skal finde, leder videre til den næste post - lidt ligesom huske-O-løb. Her skal de blot ikke huske en rute, men finde den videre vej ved hjælp af mobiltelefonen.

Et eksempel

  • Spejderne scanner QR-koden ved start og kommer ind på hjemmesiden for Statens Museum for Kunst. De skal her finde adressen på museet og ruten dertil, for den næste post er ved museets indgang. Måske står der ved den scannede kode Andet træ mod nord eller 10 meter til venstre.. Så er der dér, den næste kodeseddel hænger.
  • Ved museet finder de kodesedlen, og dér scanner de sig til hjemmesiden for Nyboder Skole. Ved koden står der Cykelstativ.
  • Ved Nyboder Skoles cykelstativ finder de koden til Baressos hjemmeside. Der står Spørg på sedlen. Nu skal de finde den nærmeste Baresso-cafe og spørge efter den næste kode ved disken. Her bliver de ført videre til SpejderWikis side om Pigespejderhuset. Altså er næste kode at finde ved Lundsgade 6.
  • Og så fremdeles. Opgaverne kan laves så svære eller kryptiske man vil. Man kan også gøre det til det rene Da-Vinci-løb ved at kombinere det med princippet for opgaveløbet og skrive ledetrådene til næste post ind på en hjemmeside.