Spejderstriden

Spejderstriden var en intern uoverensstemmelse i 1922 i Det Danske Spejderkorps, der førte til en deling af korpset i to organisationer - Det Danske Spejderkorps og Dansk Spejderforbund.

En af grundene til splittelsen var spejderchefen Cay Lembcke, der nok i de flestes øjne var for egenrådig. Han havde bl.a. i 1915 ved korpsrådsmødet foreslået at bestyrelsen afskaffes så korpsrådet er øverste myndighed og spejderchefen nærmest enevældig. Forslaget forkastedes i øvrigt.

Der har givetvis også været forskellige holdninger til korpsets linje, men det var spejderchefen, der var den største årsag til bruddet i korpset. Ved korpsrådsmødet 17. april 1922 brød uenighederne ud i lys lue, og efter mødet spaltedes DDS i to, idet omkring halvdelen ag troppene meldte sig ud af korpset og dannede Dansk Spejderforbund med Helge Bennike som spejderchef. I januar 1922 talte korpset 5667 medlemmer, mens der ved årets udgang kun var 2500 tilbage.. Nogle steder gik hele divisioner over til Dansk Spejderforbund, mens splittelsen andre steder var mere udtalt. Der var eksempler på at selv troppe var indbyrdes uenige og splittedes i to.

De to korps fortsatte så godt de nu kunne. I DDS holdt man i oktober det første førerkursus efter Gilwell-mønsteret, og Cay Lembcke begyndte at flirte med arbejderbevægelsen vde at holde et lførerkursus for DUI-førere i november. I 1923 holdt man korpslejr i Rold Skov med 300 deltagere, og holdt det første ulvegilwell. Ove Holm