Vera Barclay: Forskelle mellem versioner
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Bibliografi i udvalg: edith) |
Bot egel (diskussion | bidrag) m (Robot: Tilføjer es:Vera Barclay, it:Vera Barclay) |
||
| (7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[fil:Vera Barclay.jpg|thumb | [[fil:Vera Barclay.jpg|thumb|right|Vera Barclay.]] | ||
'''Vera Charlesworth Barclay''' ([[10. november]] [[1893]] – [[19. september]] [[1989]]) var en engelsk forfatter og pioner indenfor [[spejderbevægelsen]]. Hun begyndte som spejder i [[1912]]. | '''Vera Charlesworth Barclay''' ([[10. november]] [[1893]] – [[19. september]] [[1989]]) var en [[England|engelsk]] forfatter og pioner indenfor [[spejderbevægelsen]]. Hun begyndte som [[spejder]] i [[1912]]. | ||
== Tidlige liv == | == Tidlige liv == | ||
Vera var et ud af otte børn af ægteparret Charles W. Barclay og Florence Louisa Charlesworth. Faderen var præst i Herthford Heath i Herthfordshire lidt nord for London, og moderen en succesfuld forfatterinde. Familien ferierede ofte i St. Moritz i Schweiz, hvor Vera ivrigt dyrkede slædekørsel, specielt på isbane, og hun var en af de få kvinder, der kørte på Cresta Run, oftest i nederdel eller ridebukser. Denne sport er en slags forløber for den olympiske disciplin bobslæde, og Cresta Run blev i slutningen af 1920'erne forbudt for kvinder, dels på grund af mange tilskadekomster, dels at man frygtede at overdreven slædekørsel kunne udvikle brystkræft<ref>https://en.wikipedia.org/wiki/Cresta_Run</ref>. | Vera var et ud af otte børn af ægteparret Charles W. Barclay og Florence Louisa Charlesworth. Faderen var præst i Herthford Heath i Herthfordshire lidt nord for London, og moderen en succesfuld forfatterinde. Familien ferierede ofte i St. Moritz i Schweiz, hvor Vera ivrigt dyrkede slædekørsel, specielt på isbane, og hun var en af de få kvinder, der kørte på Cresta Run, oftest i nederdel eller ridebukser. Denne sport er en slags forløber for den olympiske disciplin bobslæde, og Cresta Run blev i slutningen af 1920'erne forbudt for kvinder, dels på grund af mange tilskadekomster, dels at man frygtede at overdreven slædekørsel kunne udvikle brystkræft<ref>https://en.wikipedia.org/wiki/Cresta_Run</ref>. | ||
== Spejderlivet == | == Spejderlivet == | ||
Vera blev spejder i 1912. Da første verdenskrig brød ud i juli [[1914]], gik byens mandlige spejderledere i militærtjeneste, og Vera overtog tjansen som tropsfører for drengespejderne. Byens yngre drenge plagede Vera om at måtte komme med (man skulle dengang være 12 år), og da [[Robert Baden-Powell|B-P]] i [[1913]] havde skitseret muligheden for at yngre drenge fra det elvte år kunne blive såkaldte ''[[Junior Scout]]s'' (i januar 1914 omdøbt til ''[[Wolf Cub]]s'' ( | Vera blev spejder i 1912. Da første verdenskrig brød ud i juli [[1914]], gik byens mandlige spejderledere i militærtjeneste, og Vera overtog tjansen som tropsfører for drengespejderne. Byens yngre drenge plagede Vera om at måtte komme med (man skulle dengang være 12 år), og da [[Robert Baden-Powell|B-P]] i [[1913]] havde skitseret muligheden for at yngre drenge fra det elvte år kunne blive såkaldte ''[[Junior Scout]]s'' (i januar 1914 omdøbt til ''[[Wolf Cub]]s'' ([[ulveunge]]r)), oprettede hun 1st Herthford Heath Wolf Cub Pack og overtalte sin søster Angela til at lede den. Vera indså at der nok var mange kvinder, der gerne ville lede en ulveflok, og skrev i januar [[1915]] en artikel til det officielle spejderblad ''[[Headquarters Gazette]]'' med titlen ''How a Lady Can Train the Cubs'' (hvordan en dame kan træne ulveungerne). | ||
I juni 1916 deltog Vera i B-P's relaunch af | I juni [[1916]] deltog Vera i [[Robert Baden-Powell|B-P's]] relaunch af ulveungerne i Caxton Hall i London. Hendes artikel havde åbenbart fanget B-P's opmærksomhed, for han spurgte hende om hun ville være Wolf Cub Secretary ved Imperial Headquarters. Hun tog imod tilbuddet, da en gammel knæskade fra et ski-uheld besværliggjorde hendes krigsjob ved Røde Kors på et hospital. | ||
En af hendes første opgaver var at hjælpe B-P med at redigere hans udkast til ''The Wolf Cub's Handbook'', som blev udgivet i december 1916. Hun fandt på mange af de prøver og duelighedstegn, der kom med i anden udgave. I 1920 organiserede hun et ulvehyl med 500 ulveunger på den [[1. verdensjamboree|første verdensjamboree]] på Olympia i London. Ved afslutningsceremonien fik hun tildelt ''The Silver Wolf'' for 'veludført tjeneste' for spejderbevægelsen. | [[billede:1st World Jamboree Cubs Grand Howl.jpg|thumb|right|Ved den [[1. verdensjamboree|første verdensjamboree]] udførte 500 [[ulveunge]]r et [[ulvehyl]], ledet af Vera Barclay.]] | ||
En af hendes første opgaver var at hjælpe B-P med at redigere hans udkast til ''The Wolf Cub's Handbook'', som blev udgivet i december 1916. Hun fandt på mange af de prøver og [[duelighedstegn]], der kom med i anden udgave. I [[1920]] organiserede hun et [[ulvehyl]] med 500 ulveunger på den [[1. verdensjamboree|første verdensjamboree]] på Olympia i London. Ved afslutningsceremonien fik hun tildelt ''The Silver Wolf'' for 'veludført tjeneste' for spejderbevægelsen. | |||
Hun konverterede siden til den romersk-katolske tro og tilbragte en kort tid som nonne i Sisters of Providence i Canada. Senere flyttede hun til Birmingham-egnen i England, hvor hun genoptog sine spejderaktiviteter og blev et ledende medlem af 'The Catholic Scout Guild', der drev en lejrplads for ulveunger og spejdere fra familier med ringe kår. | Hun konverterede siden til den romersk-katolske tro og tilbragte en kort tid som nonne i Sisters of Providence i Canada. Senere flyttede hun til Birmingham-egnen i England, hvor hun genoptog sine spejderaktiviteter og blev et ledende medlem af 'The Catholic Scout Guild', der drev en lejrplads for ulveunger og spejdere fra familier med ringe kår. | ||
I de tidlige 1920'ere besøgte hun jævnligt Frankrig, hvor hun støttede orettelsen af 'Les Louveteaux' - ulveungerne i '[[Scouts de France]]'. Hendes forbindelse med spejderbevægelsen blev brudt i 1931 ved hendes emigrering til Frankrig, | I de tidlige 1920'ere besøgte hun jævnligt Frankrig, hvor hun støttede orettelsen af 'Les Louveteaux' - ulveungerne i '[[Scouts de France]]'. Hendes forbindelse med spejderbevægelsen blev brudt i 1931 ved hendes emigrering til Frankrig, senere Schweiz. | ||
Vera vendte tilbage til England i begyndelsen af anden verdenskrig. | Vera vendte tilbage til England i begyndelsen af anden verdenskrig. Hun fik senere i livet problemer med synet, og døde i september 1989 i Norfolk, England. | ||
== Forfatterskabet == | == Forfatterskabet == | ||
Vera skrev en del børnebøger, bl.a. en serie om pigen Jane. En kortere serie om Danny, der var spejder, blev det også til. Hendes generelle genrer var detektivhistorier og bøger om spejderarbejdet; hun skrev en del håndbøger om ulvearbejdet. | Vera skrev en del børnebøger, bl.a. en serie om pigen Jane. En kortere serie om Danny, der var spejder, blev det også til. Hendes generelle genrer var detektivhistorier og bøger om spejderarbejdet; hun skrev en del håndbøger om ulvearbejdet. | ||
=== Bibliografi i udvalg === | === Bibliografi i udvalg === | ||
* ''Danny the Detective: A Story for Wolf Cubs'' (1918) | * ''Danny the Detective: A Story for Wolf Cubs'' (1918) | ||
| Linje 71: | Linje 74: | ||
*The Holy Shroud: A Divine Message For Our Day – Through Photography (1956) --> | *The Holy Shroud: A Divine Message For Our Day – Through Photography (1956) --> | ||
== | == Kilder og eksterne henvisninger == | ||
{{reflist}} | |||
{{FD|1893|1989|Barclay, Vera}} | |||
[[Kategori:Spejdere fra Storbritannien]] | [[Kategori:Spejdere fra Storbritannien]] | ||
[[Kategori:Forfattere]] | |||
[[es:Vera Barclay]] | |||
[[fr:Vera Barclay]] | |||
[[it:Vera Barclay]] | |||
Nuværende version fra 25. aug. 2019, 18:56
Vera Charlesworth Barclay (10. november 1893 – 19. september 1989) var en engelsk forfatter og pioner indenfor spejderbevægelsen. Hun begyndte som spejder i 1912.
Tidlige liv
Vera var et ud af otte børn af ægteparret Charles W. Barclay og Florence Louisa Charlesworth. Faderen var præst i Herthford Heath i Herthfordshire lidt nord for London, og moderen en succesfuld forfatterinde. Familien ferierede ofte i St. Moritz i Schweiz, hvor Vera ivrigt dyrkede slædekørsel, specielt på isbane, og hun var en af de få kvinder, der kørte på Cresta Run, oftest i nederdel eller ridebukser. Denne sport er en slags forløber for den olympiske disciplin bobslæde, og Cresta Run blev i slutningen af 1920'erne forbudt for kvinder, dels på grund af mange tilskadekomster, dels at man frygtede at overdreven slædekørsel kunne udvikle brystkræft[1].
Spejderlivet
Vera blev spejder i 1912. Da første verdenskrig brød ud i juli 1914, gik byens mandlige spejderledere i militærtjeneste, og Vera overtog tjansen som tropsfører for drengespejderne. Byens yngre drenge plagede Vera om at måtte komme med (man skulle dengang være 12 år), og da B-P i 1913 havde skitseret muligheden for at yngre drenge fra det elvte år kunne blive såkaldte Junior Scouts (i januar 1914 omdøbt til Wolf Cubs (ulveunger)), oprettede hun 1st Herthford Heath Wolf Cub Pack og overtalte sin søster Angela til at lede den. Vera indså at der nok var mange kvinder, der gerne ville lede en ulveflok, og skrev i januar 1915 en artikel til det officielle spejderblad Headquarters Gazette med titlen How a Lady Can Train the Cubs (hvordan en dame kan træne ulveungerne).
I juni 1916 deltog Vera i B-P's relaunch af ulveungerne i Caxton Hall i London. Hendes artikel havde åbenbart fanget B-P's opmærksomhed, for han spurgte hende om hun ville være Wolf Cub Secretary ved Imperial Headquarters. Hun tog imod tilbuddet, da en gammel knæskade fra et ski-uheld besværliggjorde hendes krigsjob ved Røde Kors på et hospital.
En af hendes første opgaver var at hjælpe B-P med at redigere hans udkast til The Wolf Cub's Handbook, som blev udgivet i december 1916. Hun fandt på mange af de prøver og duelighedstegn, der kom med i anden udgave. I 1920 organiserede hun et ulvehyl med 500 ulveunger på den første verdensjamboree på Olympia i London. Ved afslutningsceremonien fik hun tildelt The Silver Wolf for 'veludført tjeneste' for spejderbevægelsen.
Hun konverterede siden til den romersk-katolske tro og tilbragte en kort tid som nonne i Sisters of Providence i Canada. Senere flyttede hun til Birmingham-egnen i England, hvor hun genoptog sine spejderaktiviteter og blev et ledende medlem af 'The Catholic Scout Guild', der drev en lejrplads for ulveunger og spejdere fra familier med ringe kår.
I de tidlige 1920'ere besøgte hun jævnligt Frankrig, hvor hun støttede orettelsen af 'Les Louveteaux' - ulveungerne i 'Scouts de France'. Hendes forbindelse med spejderbevægelsen blev brudt i 1931 ved hendes emigrering til Frankrig, senere Schweiz.
Vera vendte tilbage til England i begyndelsen af anden verdenskrig. Hun fik senere i livet problemer med synet, og døde i september 1989 i Norfolk, England.
Forfatterskabet
Vera skrev en del børnebøger, bl.a. en serie om pigen Jane. En kortere serie om Danny, der var spejder, blev det også til. Hendes generelle genrer var detektivhistorier og bøger om spejderarbejdet; hun skrev en del håndbøger om ulvearbejdet.
Bibliografi i udvalg
- Danny the Detective: A Story for Wolf Cubs (1918)
- På dansk i 1922 Danny som opdager
- Cubbing: A Guide-book for Cub Masters' (1920)
- The Mysterious Tramp (1921)
- På dansk i 1925 Den hemmelighedsfulde landstryger
- Character Training in the Wolf Cub Pack (1923)
- Jungle Wisdom a book for cubmasters(1925)
- The Book of Cub Games (1926)
- Potted Stories to Tell Scouts and Cubs (1926)
- Good Scouting: Notes on Scouting in the Catholic Parish (1927)
- Peter the Cub (1928, under peudonymet Margaret Beech)
- Danny's Pack (1928)
- På dansk i 1948 Dannys Flok
- The Scout Way (1929)
- Saints of These Islands (1931)
- Saints by Firelight: Stories for Guides and Rangers (1931)
- Jeux pour Mowgli (1931)
- Danny and the Rattlesnakes: Yarns for Scouts and Cubs (1931)
- På dansk i 1948 Dannys Flok, nye eventyr
- Camp Fire Yarns and Stunts (1932)
- Games for Camp and Club-Room (1932)
- Talks by Firelight (1932)
- Practical Psychology in Character Development (1934, med Rudolf Allers)
- Camp Fire Singing for Scouts and Guides (1934)
- Scout Discipline (1934)
- More Potted Stories (1935)