2. verdensjamboree

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
2. verdensjamboree

Danmark 1924
logoet for verdensjamboreen 1924 i Danmark
logoet for verdensjamboreen 1924 i Danmark
Start 9. august
Slut 17. august
Sted Ermelunden
By København
Land Danmark
Deltagere 4.549
Heraf danske 1.725

Koordinater: 55° 46′ 17,3″ n, 12° 32′ 32,8″ ?


Den anden verdensjamboree blev afholdt af et netop genforenet Det Danske Spejderkorps på Ermelunden nord for København 9. august - 17. august 1924. Til forskel fra den første verdensjamboree i London sov alle spejdere udendørs i telt, var opdelt i troppe og patruljer, og lavede mad på egen lejrplads - ting, der blev standard på de fremtidige jamboreer.


Optakt

I England holdt man en jamboree i Wembley for spejdere fra det britiske imperie. Den fandt sted 1. - 8. august 1924 og lå i forbindelse med det britiske imperies udstilling, der blev afholdt 1924-1925 for at fremme handelen med de 58 kolonilande[1]. Dette sikrede en bred international repræsentation på jamboreen i Danmark, da over 1000 spejdere fra commonwealthlandene og de britiske kolonier alligevel var 'i nærheden'.

Folkene bag lejren:
Stående fra venstre:
Hubert Martin
Admiral C.V.E. Carstensen
Robert Baden-Powell
Formand for korpsrådet Chr. Holm
General Castenschiold (dommer)
Hans Hartvig-Møller
Siddende fra venstre:
Ove Holm
Jens Hvass
Sven V. Knudsen
John S. Wilson
Tage Carstensen.

Der deltog også en mindre gruppe FDF'ere på lejren[2].


En af grundene til at Danmark blev valgt som værtsland var, at det var de danske deltagere på den første verdensjamboree havde vundet den store tovtrækningskonkurrence. Pokalen herfra beror ved Spejdermuseet Holmen. Der havde selvfølgelig været en del korrespondance mellem hovedsædet i London og de danske spejderkorps i de mellemliggende år.

Lejren tilrettelagdes af Jamboree-rådet, hvor Hans Hartvig-Møller var formand, og Ove Holm, Sven V. Knudsen og Jens Hvass udgjorde resten af rådet.

Jamboreen beskrives indirekte i Gunnar Jørgensens bog Da Svend blev Spejder, udgivet samme år. Ifølge Palle Huld gav lejren den lille isvirksomhed Hellerup Flødeis så meget omsætning at en større udvidelse var mulig[3]

Lejren

Luftfoto af lejren fra cirka sydvest.

Jamboreen var et større tilløbsstykke i København - dels var spejderbevægelsen meget populær, dels var det nok det største ryk-ind fra udlandet, Danmark nogensinde har modtaget. Avisen B.T. bragte hver dag to sider, der udelukkende var skrevet for de udenlandske gæster; resume af døgnets begivenheder og fakta fra lejren - på engelsk[4]. Alene lejrbålene i Ulvedalene i Dyrehaven var et tilløbsstykke med nok tusinder af tilskuere.

Iøvrigt var dagen, hvor B-P gæstede lejren, voldsomt plaget af regnvejr. B-P sagde i sin tale til spejderne: I have seen many scouts, but none as wet as you!. Baden-Powell fik på grund af regnen et øgenavn: Bademester Poulsen. Lejren var gennemblødt, og spejderne ligeså. Der indløb tilbud fra en stor mængde borgere på at huse en våd spejder eller to for en nat, så en del af lejrdeltagerne overnattede under mere ordnede forhold.

I forhold til den første verdensjamboree var konkurrencerne nedtonet en del, men mange af de, der blev holdt, blev vundet af spejderne fra USA, der havde trænet i et år. Danmark vandt kun tovtrækningskonkurrencen, hvor USA blev nummer to. siden den lejr har der ikke været konkurrencer på WSJ, da de skabte for meget mislyd drengene imellem[5].

Kong Christian X. og Dronning Alexandrine var til stede den sidste søndag - Kongesøndagen, hvor de besøgte de forskellige lande i den regnvåde lejr og deltog ved lejrens afslutningsceremoni.

Den tredje verdenskonference blev afholdt i København samtidig med lejren.


Efter lejren var de udenlandske spejdere inviteret til at blive i Danmark en uges tid på Home hospitality, hvor drengene enkeltvis eller parvis boede hos danske spejderfamilier og deltog i ture rundt i Nordsjælland, bl.a. til Helsingør. De var alle inviteret i Tivoli torsdag 21. august af Tivolis direktion. Spejderene blev budt velkommen med kanonsalut kl. 17, og ud over forskellige koncerter og forestillinger i haven, var der særlig optræden af nogle af de udenlandske spejdere: De japanske spejdere havde opvisning i Jiu-Jitsu, de amerikanske viste indianerdans, Ungarn havde et spejderorkester og de tyske underholdt med korsang. Aftenen sluttede med fakkeltog og festfyrværkeri.[6]

Et kig på den nederlandske afdeling i den almindelige lejr, med telte og et lejrbål


Lejrsangen

Alverdens glade Drenge! Vel mødt - du unge Slægt! - hvis Brodersind har Styrke, hvis Viljekraft har Vægt!
Mod Danmarks grønne Kyster I stævned hid til Fest! Vel mødt fra Syd og Øster, vel mødt fra Nord og Vest!

Snart dør de sidste Flammer i Verdens Kæmpebaal - hvor Krigens Rædsel rammer, der fødes Fredens Maal:
Hvad Had og Hovmod øder i Kamp med Blod og Bly, de nye Slægter bøder og læger op paany.

Var Tidens Byrder tunge og haard dens Tugterhaand, vi knytte vil - vi unge - de mange Brudte Baand!
Af Trængselstider strenge af Essens røde Baal skal viljestærke Drenge gaa frem mod Mandomsmaal!

Sangen var skrevet af forfatteren (og spejderen) Gunnar Jørgensen.

Eftermæle

Efter Jamboreen blev der udgivet en bog med billeder fra lejren - Minde-Album : Jamboree Danmark 1924 - både på dansk og engelsk, redigeret af Sven Spejder. Den kan ses HER hos Historisk Samling.

Bogen Da Svend blev Spejder af Gunnar Jørgensen handler om en dreng, der i allersidste øjeblik får lov af sin far til at blive spejder og deltage på jamboreen.

Mindestenen, afsløret 17. august 2019

Der er tradition for at der sættes et mindesmærke på det sted, en verdensjamboree er blevet holdt, men hidtil har der manglet et på Ermelunden. De danske spejdermuseer satte i foråret 2018 en indsamling i gang for at skaffe penge til at sætte en mindesten på stedet. Den kom på plads et års tid senere, og blev afsløret 17. august 2019. Datoen er ikke helt tilfældigt valgt, for på den dag, 95 år tidligere, var det tusindvis af spejderes sidste dag på lejren.

Film hos Filmcentralen

Se også


Kilder og eksterne henvisninger

  1. British Empire Exhibition
  2. Historien om FDF 1934, s. 70
  3. Så vidt jeg erindrer af Palle Huld, Fiskers Forlag 1992 ISBN 87-89077-79-2 side 18
  4. Borgerdydgruppen 1919-1944 s. 33
  5. Spejderjul 1937 side 15: Jamboree-tilbageblik af Tage Carstensen
  6. Invitation og program for aftenen