A new ssl certificate is installed on the ScoutWiki's. Everyone can now connect to the ScoutWiki again securely..

Danske Baptisters Spejderkorps' historie

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

Danske Baptisters Spejderkorps er resultatet af en sammenlægning af Danske Baptisters Pigespejderkorps (DBP) og Danske Baptisters Drengespejderkorps (DBD) i 1973.

Tanken om et uniformeret ungdomsarbejde indenfor baptistmenighederne begyndte allerede omkring 1920. Målet var at få knyttet de større børn til menigheden, da søndagsskolen ikke gav den fornødne udfordring. I 1922-25 blev der oprettet flere troppe under de lokale baptistmenigheder, og der hvor der ikke fra starten var en tilknytning til Det Danske Spejderkorps, kom den snart, da drengene fokuserede mere på spejderarbejdet end på menigheden. Omkring 1929 var troppene helt uden forbindelse til menigheden og fungerede fuldt ud som troppe under DDS.

Starten i 1930'erne

Danske baptisters søndagsskoleudvalg gentænkte spejderideen i 1929 og da man var skræmt af det første forsøg, søgte man andre veje end en tilknytning til DDS. Man vendte blikket mod det engelske Boys Brigade, hvortil FDF også var knyttet, og 2. juli 1930 vedtoges det på Danske Baptisters Ungdomsforbunds årsmøde i Århus at oprette Danske Baptisters Drengeforbund og Danske Baptisters Pigeforbund med løs tilknytning til hhv. Boys Brigade og Girls' Life Brigade.

Man skrev vedtægter og grundlov.

  • Formålet blev: At fremme Kristi herredømme blandt drenge (/piger).
  • Valgsprog: Sund og sand i sjæl og sind.
  • Motto: For Kristus og for menigheden.

Man lagde sig fast på arbejdsstof med blandt andet gymnastik, samariterøvelser, marchture, livredning, lysbilleder og foredrag. Peter Rasmussen blev landschef for begge forbund.

Af drengeuniform vaklede man mellem Boys Brigades og en egen, og resultatet blev en blå bluse, grønt tørklæde (og korte blå bukser). Det er i grove træk den uniform, der stadig bruges. Pigerne fik en blå bluse med lyseblåt tørklæde. I forbundsmærkerne optrådte hhv. et anker og en olielampe.

Den første drengekreds blev stiftet 17. maj 1931 i Odense med kredsfører V. Christensen, og 3. december samme år kom en kreds under Kristuskirken i København til.

Allerede 1932 afholdtes landslejr med deltagelse af begge korpsets kredse.

14. maj 1934 stiftedes den første pigekreds (i Kristuskirken, København), og i løbet af 1930'erne og 1940'erne blev der stiftet kredse over hele landet.

Det første førerstævne afholdtes i 1935 for begge forbund.

I 1939 holdt man den første store lejr ved Lundeborg på Fyns østkyst i forbindelse med baptistsamfundets 100-års jubilæum, og forbundene havde da nået en størrelse, der gjorde det aktuelt at opdele i divisioner.

1940'erne

I 1946 holdt man den første førertræningslejr for førere fra hele landet. Samme år blev H. C. Barkan ansat som forbundssekretær for både pige- og drengeforbund.

I 1948 var man nået så langt i begge forbund at man stort set lavede det samme som i de 'rigtige' spejderkorps, og havde samme opbygning, teorier og metoder. Ved førerstævnet i Odense dette år vedtog man helt og holdent at overgå til spejderkorps med spejderlov og spejderløfte. Korpsmærket blev ændret til hhv kløver og lilje med et rødt kors som baggrund, og det ideologiske og teoretiske grundlag blev bragt i overensstemmelse med det, man rent faktisk lavede i hovedparten af kredsene. Fra at føle sig som spejdere og lave det samme som spejderne, var man nu spejdere. Man besluttede også at søge international anerkendelse, en proces, der viste sig at vare mange år.

I 1949-1950 blev den første landspatruljekonkurrence afviklet. Den blev kaldt Øksefejden, og et par af opgaverne for patruljerne var at lave et terrænbord og en scrapbog over baptisternes missionsarbejde i Burundi.

1950'erne

Den nye spejderhåndbog Spejderdage af H. C. Barkan udkom i 1951.

27. juli til den 10. august 1953 var der lejr i Dronninglund Storskov nord for Ålborg. Korpsene var der ikke samtidig, men holdt deres tredje store lejr hver for sig i forlængelse af hinanden. Samme år valgte pigekorpset deres egen korpschef - en forudsætning for at kunne tilknyttes WAGGGS, hvilket først kom i stand i 1956 via en associering til KFUK-spejderne. Drengene fik først en aftale i stand i 1976.

I 1954 begyndte Spejdernyt at udkomme - et blad for spejderne, mens lederbladet Førernyt først kom på gaden i 1956, hvor sangbogen Spejdersange også udkom.

1955 - 25-års jubilæum med jubifejder, jubilæumsførerstævne og jubilotteri. Korpset fejrede sig selv med købet af Øksedal, en ejendom på 15 tønder land ca 10 km vest for Nibe. Her holdt man bl.a. førertræning, og den første korpslejr (kimbrerlejr) på stedet var i 1958.

1970'erne

1970 var der skandinavisk baptistspejderlejr på Tromøy i Norge. Samme år aflyste man en projektrejse for en række førere til Burundi på grund af en massakre i landet.

På førerstævnet i 1973 vedtog man at pige- og drengekorpset skulle sammenlægges til Danske Baptisters Spejderkorps, og at korpset skulle arbejde i den såkaldte 4-deling, (flok, trop, gruppe og RS). Der var også en fælles korpslejr for de 2 korps på Øksedal det år. Lejren hed 'Afrikalejren', og hentydede til korpsets engagement i u-landsarbejde og ydremission.

I 1974 fik pigerne og drengene så samme korpschef i Hannah Fenger, og i forbindelse med korpssammenlægningen fik man både ny grundlov, vedtægter og korpsmærke. Man besluttede sig også til at udvide Øksedal.

i 1975 blev det nye fælles korps medlem af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), og der blev holdt skandinavisk baptistspejderlejr med ca. 1200 deltagere på Øksedal.

Først i 1976 fik drengespejdernes del af korpset en observatørstatus i Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere og pigerne fik fuldgyldigt medlemsskab af Pigespejdernes Fællesråd. Korpset blev ligeledes medlem af Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd. Øksedals udbygning stod også færdig dette år.

1978: Korpset får del i tipsmidlerne for første gang, korpskontoret flytter til egne lokaler i Ålborg og det nye førertræningssystem godkendes på førerstævnet.

Projekt Afrika-81 skydes i gang i 1979 - et fælles projekt mellem spejderkorpset og ungdomsforbundet. Projektet består af en bred orientering om forholdene for børn og unge i et udviklingsland. Det skulle munde ud i en gruppe unges ophold i en arbejdslejr i Rwanda/Burundi.

1980'erne

1980 var jubilæumsår - 50 år. JUBI-førerstævne, JUBI-flokløb og fødselsdagsstafetter, JUBI- lejr på Øksedal med radiogudstjeneste på dagen (2. juli) og lejrbål med 2000 deltagere.

I 1981 var AGI-år, hvor nyt agitations- og aktivitetsmateriale kom i brug både til hverdag og til weekends/lejre. Det blev også et Afrikaår, for Baptistsamfundet, ungdomsforbundet og spejderkorpset samarbejdede om et projekt om Rwanda og Burundi under navnet UROKUNDO-81. Det mundede ud i at 28 spejdere besøgte de 2 lande. Øksedals 25-års jubilæum fejredes ligeledes, og endnu en udvidelse af Øksedal besluttedes.

I 1982 kunne resultatet af AGI-året ses med det største medlemstal nogensinde, nemlig 2308 spejdere. Dette år deltog spejdere fra korpset på Nordisk Lejr på Trehörningen i Sverige (melem Vänern og Vättern).

Korpslejren på Øksedal i 1985 havde 950 deltagere. Temaet var På hat med naturen, og lejrugen gik med alternative energiformer, samt at være på lejr uden at frådse med naturens ressourcer. Lejren blev besøgt af Prinsesse Benedikte.

Efter en 4-årig forsøgsperiode med spejderarbejde for de 5-7-årige, besluttede førerstævnet i 1986 at gøre Klyngearbejdet permanent.

Den 5. nordiske spejderlejr blev afholdt på Tromöy i Norge i 1987. Der deltog 1500 baptistspejdere, heraf 882 fra Danmark. Hjemturen foregik i særtog.

I 1988 blev der justeret i arbejdsgrundlaget for korpsråd og udvalg efter færdiggørelsen af en rapport fra et 'fremtidsudvalg'.

Korpsets 10. øksefejde blev afholdt i 1989 og markerede samtidig 40-året for den første øksefejde i 1949. Der deltog 37 patruljer i finalen på Øksedal.

Baptistkirken fyldte 150 år i 1989, og gaven fra baptistspejderne var et maleri af spejdere ved bålet. Det var malt af Henning Aardestrup, og der tilgik en kopi til hver menighed.

1990'erne

Korpsets 60 års jubilæum fejredes i 1990 med korpslejr - eller rettere - korpslejre, da lejren var delt op i 5 lejre på bedste Spejd-80-vis. Der var lejr i Hvalsø, Næsbycentret, Assenbækmølle Spejdercenter, Bækken og Sæby. Mottoet var 'Spejderven - naturligvis', og på selve jubilæumsdagen var alle i korpset inviteret til lejrene med ens aktiviteter i alle 5 lejre. Den 30. juni kl 14 blev alle tørklæder indsamlet; både drengenes grønne og pigernes lyseblå. Alle fik derefter udleveret det nye fælles turkis tørklæde. De gamle tørklæder blev sendt til spejderne i Burundi og Rwanda.

Samme år blev baptistsamfundets årsmøde holdt i Ålborg, og de 550 mødedeltagere blev inviteret til Øksedal til grillmad og lejrbål.

I 1992 blev korpskontoret udvidet. Eventyrlejr på Øksedal med deltagelse af spejdere fra Sverige, Norge, Tyskland, Litauen og Skotland. Spejdere fra Burundi og Rwana er med til at starte Amahoro-projektet (Amahoro=fred), og der udarbejdes infomateriale og arbejdsstof. Skolerne er interesserede i det. En planlagt rejse for 20 spejdere til Afrika bliver aflyst på grund af borgerkrigen i Rwanda.

I 1993 kom der en ny sangbog til erstatning for den gamle fra 1958. Lidt færre sange, men halvdelen var nye.

I 1994 blev Scout-Team etableret, med en fuldtidsansat og 4 andre tog teamet rundt til kredsene for at inspirere og udvikle.

I 1994 kom den nye uniform i farven 'french blue', og korpskontoret overtager forhandlingen af både uniform og tilbehør fra Spejder Sport.

På korpslejren i 1995 på Øksedal gjorde man op med sædvanen om faste menuer. Intendanturen blev ført som et supermarked, og kredsene fik et beløb pr. spejder at handle for. Ellers gik meget af lejren på 'de gamle spejderaktiviteter', og på 40-års jubilæumsdagen 2. juli mødte mange fra korpsets start op.

I 1996 fik korpset sin første hjemmeside, lavet af en lille ad-hoc-gruppe. Første nogle år senere etableredes Internetudvalget.

Nyt arbejdsstof begynder at udkomme i 1997.

Samme år var der skandinavisk lejr i Randsberg i Sverige, og det var også året for 'Narnia-fejden'.

2000'erne

I 2000 lod man bladet Førernyt gå ind, da man på Førerstævnet godkendte at der kun skulle være eet blad, fælles for spejdere, førere og forældre.

Samme år var der 'Brobyggerlejr' på Øksedal - en lejr med det formål at lade spejderne lære hinanden at kende på tværs af kredse og geografi.

En PR-kampagne med temaet 'Be scout, be proud' løb af stabelen med tryk på t-shirts m.m. Ligeledes deltog korpset i den fælleskorpslige kampagne 2002 for de 6-10-årige gennem eventyret om en Groggl. Temaet var 'Spejderne - et friere liv', og kampagnen blev kørt i foldere, på internettet og på tv.

Ligeledes i 2002 var der nordisk lejr i Eidsskog i Norge.

I 2004 samledes 450 klynge- og flokspejdere til Asterixlejr.

Ligeledes i 2004 vedtog Førerstævnet en ny struktur for korpset med færre medlemmer af korpsrådet (fra 18 til 12) og en mere fleksibel udvalgsstruktur.

Korpsets 75 års jubilæum den 2. juli 2005 lå i forbindelse med Festivallejren på Øksedal. Der blev ligeledes udgivet en jubilæumsbog: 75 Spejderår, redigeret af Greta Jørgensen, Niels Christensen og Peer Albin.

Med fokus på fornuftig udnyttelse af naturens ressourcer afholdtes en international lejr på Øksedal med mottoet 'Ren energi'. Samme år blev et jordvarmeanlæg indviet på Øksedal.

5 spejdere rejste verden rundt i 2008 under navnet 'Global Team'. De besøgte Rwanda, Burundi, Indien, Papua Ny Guinea og Hondouras - alle steder er baptisterne engageret i aktiviteter for børn og unge. Efter hjemkomsten bød de næste 3 måneder på en rundrejse i Danmark for at fortælle om projekterne og derigennem at øge interessen for dem.

2010'erne

Venner, Verden og Virkeligheden var mottoet for korpslejren på Øksedal i 2010. Lejren havde fokus på venskaber uanset kredse, alder og køn.

Der blev tilkøbt 3 hektar jord til Øksedal i 2011.

I 2012 deltog mange af korpsets spejdere på Spejdernes Lejr 2012

I 2013 var der Riksscoutläger i Sverige med deltagelse fra Danmark, Norge og Sverige.

Spejdernes Landsgilde fejrede 60 års jubilæum på Øksedal i august 2014.


Korps/spejderchefer gennem tiderne:

Korpschefer DBD:

  • 1940-1948 Aage Baungaard Thomsen
  • 1948-1959 M. C. Andersen
  • 1959- H.C. Barkan
  • -1974 Sven Toldam

Korpschefer DBP:

  • 1940-1948 Aage Baungaard Thomsen
  • 1948-1953 M. C. Andersen
  • 1953-1971 Grethe Grarup
  • 1971-1974 Hannah Fenger

Korpschefer DBS:

  • 1974-1975 Hannah Fenger
  • 1975-1986 Inge Jensen
  • 1986-1994 Frank Korsbro
  • 1994-2000 Ole Broholm Andersen
  • 2000-2006 Jan Christensen
  • 2006-2008 Trine Engbo Larsen
  • 2008- Niels Dam

Kilder og eksterne henvisninger