23.041
redigeringer
Cay Lembcke: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
mrere og lidt kilde
Jørgen (diskussion | bidrag) (mere) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (mrere og lidt kilde) |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
I løbet af 1910 går Lembcke ind i spejderarbejdet. Han oversætter ved eget initiativ ''[[Scouting for boys]]'' til dansk i løbet af 1910 og får den udgivet på Gyldendals forlag - ikke uden problemer. Det er først efter en henvendelse fra Oscar Hansen til forlaget at de vil udgive bogen<ref>http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf</ref>. Selve oversættelsen giver stof til eftertanke - det er ikke blot en oversættelse, men en kraftig bearbejdning. ''Scouting for boys'' er et værk på 310 sider med i snit omkring 380 ord pr. side, mens oversættelsen - ''Patrouilleøvelser for Drenge'' - er på 162 sider med ca 274 ord pr. side. Der er selvfølgeligt faldet en del stof ud, der kun var relevant for England og det britiske imperium, men mange historiske eksempler på ridderlighed kunne sagtens være erstattet af danske paralleller. Mest bemærkelsesværdigt er at Gud er totalt fraværende i oversættelsen - bl.a. er [[spejderløftet]] i [[Robert Baden-Powell|B-P]]'s udgave et løfte om troskab mod Gud, konge og fædreland, mod [[Spejderloven]] og om at hjælpe andre. I Lembckes spejderløfte loves lydighed overfor de foresatte i spejderkorpset, og overfor spejderloven, men ikke overfor Gud. | I løbet af 1910 går Lembcke ind i spejderarbejdet. Han oversætter ved eget initiativ ''[[Scouting for boys]]'' til dansk i løbet af 1910 og får den udgivet på Gyldendals forlag - ikke uden problemer. Det er først efter en henvendelse fra Oscar Hansen til forlaget at de vil udgive bogen<ref>http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf</ref>. Selve oversættelsen giver stof til eftertanke - det er ikke blot en oversættelse, men en kraftig bearbejdning. ''Scouting for boys'' er et værk på 310 sider med i snit omkring 380 ord pr. side, mens oversættelsen - ''Patrouilleøvelser for Drenge'' - er på 162 sider med ca 274 ord pr. side. Der er selvfølgeligt faldet en del stof ud, der kun var relevant for England og det britiske imperium, men mange historiske eksempler på ridderlighed kunne sagtens være erstattet af danske paralleller. Mest bemærkelsesværdigt er at Gud er totalt fraværende i oversættelsen - bl.a. er [[spejderløftet]] i [[Robert Baden-Powell|B-P]]'s udgave et løfte om troskab mod Gud, konge og fædreland, mod [[Spejderloven]] og om at hjælpe andre. I Lembckes spejderløfte loves lydighed overfor de foresatte i spejderkorpset, og overfor spejderloven, men ikke overfor Gud. | ||
Som titlen antyder, lægges hovedvægten på ''manøvrer'' for drengene, og mens B-P nævner et beredskab for at forsvare det britiske imperium, beholder Lembcke invasionsfrygten, sikkert med Tyskland i tankerne. Det kan fornemmes at han er hærofficer, og hans militaristiske tilgang tolereres - han har nemlig drengetække, og viser sig som en god instruktør og tilrettelægger af opvisninger, turneringer og lejre. Dog har han nogle stejle holdninger og et fascistisk syn på mange ting, hvorfor han jævnligt rager uklar med resten af korpsets bestyrelse og senere korpsråd. Det fører til en periode udenfor korpset (1914-1916) og er en medvirkende årsag til [[Spejderstriden]], der deler korpset i to i [[1922]]-[[1923]]. | Som titlen antyder, lægges hovedvægten på ''manøvrer'' for drengene, og mens B-P nævner et beredskab for at forsvare det britiske imperium, beholder Lembcke invasionsfrygten, sikkert med Tyskland i tankerne. Det kan fornemmes at han er hærofficer, og hans militaristiske tilgang tolereres - han har nemlig drengetække, og viser sig som en god instruktør og tilrettelægger af opvisninger, turneringer og lejre. | ||
<blockquote> | |||
"Jeg vil driste mig til den Paastand, at alle Drenge er fødte Soldater – at de i ethvert Fald til at begynde med er besjælet af de rette krigeriske Instinkter… Kamplege er, om man vil, en Slags Manøvre med Drenge." | |||
</blockquote> | |||
Dog har han nogle stejle holdninger og et fascistisk syn på mange ting, hvorfor han jævnligt rager uklar med resten af korpsets bestyrelse og senere korpsråd. Det fører til en periode udenfor korpset (1914-1916) og er en medvirkende årsag til [[Spejderstriden]], der deler korpset i to i [[1922]]-[[1923]]. | |||
Det er givetvis Lembcke, der tager kontakt til Hartvig-Møller om at ophøje spejderbevægelsen til et korps og gøre den landsdækkende - | Det er givetvis Lembcke, der tager kontakt til Hartvig-Møller om at ophøje spejderbevægelsen til et korps og gøre den landsdækkende - ifølge [[Ove Holm]] i 1943. | ||
Lembcke udnævnes til korpschef ved stiftelsen af korpset i 1910. Senere har han titel af korpsinstruktør (til [[1914]]) og han er [[spejderchef]] [[1916]] - [[1923|23]], hvor han udtræder af korpset. | Lembcke udnævnes til korpschef ved stiftelsen af korpset i 1910. Senere har han titel af korpsinstruktør (til [[1914]]) og han er [[spejderchef]] [[1916]] - [[1923|23]], hvor han udtræder af korpset. | ||
Han arrangerede i [[1911]] i forbindelse med [[Robert Baden-Powell|Baden-Powells]] besøg det første store spejdertræf på Eremitagesletten ved Klampenborg | Han arrangerede i [[1911]] i forbindelse med [[Robert Baden-Powell|Baden-Powells]] besøg det første store spejdertræf på Eremitagesletten ved Klampenborg. | ||
I begyndelsen af 1920'erne var spejderkorpset i krise, splittet af forskellige holdninger til spejderarbejdet, og Cay Lembcke søgte en tilnærmelse til arbejderbevægelsens DUI (i dag [[DUI – Leg og Virke]]). Korpset blev splittet i to, men de to dele fandt det svært at fungere hver for sig, og i [[1923]] trådte Cay Lembcke tilbage som spejderchef og korpset blev samlet igen. | I begyndelsen af 1920'erne var spejderkorpset i krise, splittet af forskellige holdninger til spejderarbejdet, og Cay Lembcke søgte en tilnærmelse til arbejderbevægelsens DUI (i dag [[DUI – Leg og Virke]]). Korpset blev i den såkaldte spejderstrid splittet i to, men de to dele fandt det svært at fungere hver for sig, og i [[1923]] 'trådte Cay Lembcke tilbage' som spejderchef og korpset blev samlet igen. Han blev faktisk nærmest 'smidt ud', da man mente at nogle af hans holdninger var uforenelige med spejderbevægelsen. Han ville have politik ind i spejderarbejdet, og det var der ikke enighed om. Man tog ikke stilling til, hvilken slags politik, blot tanken var nok<ref>Det Danske Spejderkorps historie 1909-1973 af Svend Ranvig. ISBN87-88646-33-5</ref>. | ||
Lembcke fortsatte sin tilknytning til friluftslivet uden for korpset, åbnede en forretning: ''Lejr- og Spejderhuset'' og helligede sig efterhånden andre interesseområder. Han blev formand for Gardehusarernes Idrætskommité og indførte gymnastisk træning inspireret af Niels Bukh, en gymnastikpædagog, der arbejdede meget med kropsholdning og -smidighed, og bl.a. grundlagde han en idrætshøjskole. | Lembcke fortsatte sin tilknytning til friluftslivet uden for korpset, åbnede en forretning: ''Lejr- og Spejderhuset'' og helligede sig efterhånden andre interesseområder. Han blev formand for Gardehusarernes Idrætskommité og indførte gymnastisk træning inspireret af Niels Bukh, en gymnastikpædagog, der arbejdede meget med kropsholdning og -smidighed, og bl.a. grundlagde han en idrætshøjskole. | ||
| Linje 37: | Linje 38: | ||
== Kilder == | == Kilder == | ||
* Illustreret dansk konversationsleksikon, Berlingske forlag 1936. | * Illustreret dansk konversationsleksikon, Berlingske forlag 1936. | ||
{{reflist}} | |||
[[Kategori:Det Danske Spejderkorps]] | [[Kategori:Det Danske Spejderkorps]] | ||
[[Kategori:Spejdere fra Danmark]] | [[Kategori:Spejdere fra Danmark]] | ||
