Grønsmutte

Fra SpejderWiki
(Omdirigeret fra Smutte)
Skift til: navigering, søgning

En grønsmutte, i daglig tale ofte kaldet smutte, er almindeligvis betegnelsen for de 8-9-årige spejdere hos de grønne pigespejdere. En smutteflok er normalt opdelt i kuld på 4-10 smutter. De tilsvarende betegnelser for aldersgruppen er henholdsvis ulveunger hos KFUM-Spejderne, minier hos Det Danske Spejderkorps og mejser hos Dansk Spejderkorps Sydslesvigs pigespejdere.

Arbejdet i smutteflokken er mere fagligt funderet end hos spirerne, hvor færdighederne i højere grad leges ind. Typisk er det som smutte, at spejderen lærer at håndtere kniv og sav, ligesom der tages de første skridt udi pioneringens kunst. Andre færdigheder som førstehjælp, båltænding og lejrliv kan også grundlægges i smuttetiden.

Efter tiden som smutte får spejderen mulighed for at rykke op til spejderflokken.

Grønsmutternes motto er: ”Vi vil stå sammen, vi vil gøre vort bedste”.

Kuriosum

I Anders Ands univers findes der en pendant, Gærdesmutterne, der kunne være inspireret af grønsmuttetanken.