Åbn hovedmenuen

Foreningen De Unges Idræt blev stiftet 10. november 1905. Ideen kom fra en tidligere FDF-fører, budet Louis Florin, der fik journalist og folketingsmand A.C. Meyer med på ideen. Han ville skabe noget lignende FDF, men uden det kristne arbejde, og uden det militaristiske præg. Florin havde selv været i FDF nogel år før, men udover sporten og kammeratskabet, fandt han intet tiltalende ved FDF. Han havde luftet sine tanker i Socialistisk Ungdomsforbund, og følte at de kunne blive realiseret[1]. Grundtanken var at børnene skulle være fri for politisk, nationalistisk og religiøs påvirkning. Meyer gik med , og fredag den 10. november kl '8½' samledes en kreds af interesserede i den lille sal (stuen, over gården) i Rømersgade 22, i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning (i daglig tale Folkets Hus). Bortset fra et par fremmødte modstandere var alle for et nyt forbund med rødder i arbejderbevægelsen. Ved et nyt møde 16. november skulle det praktiske gøres, og da der var mødt fem FDF-folk op, blev disse sendt bort fra mødet for at få arbejdsro[2]. En time senere var lovene vedtaget, den første bestyrelse valgt og omkring 200 drenge indmeldt.

Den første bestyrelse blev A.C. Meyer, Louis Florin, E. Adenørn, E. Lyngsie, E. Brandt, journalist Lundbeck og læge Arnold Møller. Formålet blev:at samle drenge og unge mennesker, navnlig fra arbejderhjem, til sunde legemsøvelser, som kan fremme deres fysiske og åndelige vel, lære dem disciplin, respekt for sig selv og andre og være dem til nytte under alle forhold i livet[3]. Mottoet blev en linje fra et digt, som Meyer havde lavet til at indlede mødet med: Vi vil pleje kraft og snilde.


Programmet var mest gymnastik, atletik, boldspil og svømning. Også på andre måder lignede arbejdet FDF's; man havde hvide matrosbluser som uniform (med sort hue), og drog også på marchture, endda med musik til. Målgruppen var drenge mellem 8 og 16 år. I 1915 åbnede man korpset for piger, og i 1920'erne indførte man lejrsporten, hvorfor man også indførte troppe, opdelt i patruljer. Her var uniformen også anderledes - en kaki skjorte med blåt slips. Lejrsporten var ikke for pigerne - officielt. Men der er eksempler på at man oprettede deciderede pigetroppe. Med lejrsportens indførelse så man nødvendigheden af at uddanne lederne.

I Pigespejderbogen 1966 beskrives uniformen som stærkblå med rødt tørklæde[4]

Medlemsblad

Først i 1907 prøvede man at udgive et medlemsblad - Ung Dag sammen med Det sportslige Pigeforbund[5], men allerede 1910 måtte man give op på grund af økonomien. I 1918 prøvede man igen, med ”Arbejdernes Børneblad”, som blev udgivet i samarbejde med en række ikke-religiøse søndagsskoler. Dette samarbejde holdt ikke, og i 1919 trak DUI sig ud igen. Fra 1932 udgav man sit eget blad - Rødfalken, der senere blev erstattet af Falken.

I de første mange år var DUI et uniformeret korps, men i 1968 afskaffede man den blå bluse officielt.


1905

  • 10. november 1905 blev De Unges Idræt stiftet af Louis Florin og A.C. Meyer. Næsten fra starten var der flere afdelinger i København: Nørrebro (incl Brønshøj), Frederiksberg, Vesterbro, Østerbro, Christianshavn og København I og II.
  • Det første arrangement foregik mandag 11. december i gymnastiksalen på kommuneskolen i Husumgade. Dagen efter på skolerne ved Østre Gasværk og i Hindegade. Her var tilstrømningen så stor at der oprettedes ekstra hold på Nansensgade Skole og Skolen i Vester Voldgade. Onsdag mødte et hold ind på Enghavevejens Skole.

1906

  • Man tog yderligere skoler i brug: Skolerne på Niels Ebbesensvej, Godthåbsvej, Lampevej (nu Finsensvej) samt Gothersgade ekscercerhus og i Brønshøj.
  • De 20 øre, man opkrævede i månedligt kontingent (samt 25 øre i afdrag på forbundsdragten) forslog ikke, så man bad om gaver og årlige bidrag fra vælgerforeninger og faglige forbund.
  • En fjern sidegren - Det Sportslige Pigeforbund - oprettedes 17. august med fru Lycinka Hansen som formand. Programmet var meget lig drengenes, blot ikke med brydning i gymnastik. Efter et par år sygnede DSP helt hen, og pigerne måtte vente til 1917 for at komme med i DUI.
  • Ordningen med at medlemmerne hentede en uniform hos skrædderfirmaet i Gothersgade mod en udbetaling på 25 øre og afdrog resten månedligt, gav bagslag; det viste sig at drenge, der ikke var medlem af DUI havde hentet matrosbluser og -huer for 25 øre, og gav dermed ikke de månedlige afdrag. DUI tog gælden på 3-4000 kr til sig, selv om fejlen lå hos skrædderen[6]. Pengene hentedes lidt lidt efter lidt fra overskuddet af en række fester og arrangementer i Rømersgade.
  • A.C. Meyer udgav selv Sangbog for De Unges Idræt med 12 sange.

1907

  • Medlemsbladet Ung Dag, udgivet sammen med Det sportslige Pigeforbund[7] ser dagens lys.

1908

  • Det sportslige pigeforbund nedlagdes[8]
  • Den første feriekoloni afholdtes 26. juli og 14 dage frem. Turen gik til gartnerboligen til Villa ‘Strandgård’ ved Kokkedal. Lejren blev delvist finansieret af Folkets Avis og dennes læsere. De lokale tog godt imod feriebørnene, bl.a. blev de inviteret til at tage sig af stikkelsbærbuskene på Rungstedlund. Senere kolonier foregik de næste år ved Strandmøllen (ved Jægersborg Hegn?).

1909

  • Hovedbestyrelsen begrænsedes til 5 medlemmer.
  • Louis Emilius Florin meldte sig ud af DUI midt på året - angiveligt på grund af en skuffelse over samarbejdsproblemer med nogle af førerne, Han vedbliver med at yde økonomisk støtte til forbundet til sin alt for tidlige død 29. september 1912. Han blev begravet 4. oktober på Vestre Kirkegård, hvor DUI var repræsenteret med banner og alle DUI-afdelingerne med hvert deres flag.[9].
  • 18. juli marcherede årets DUI-feriedrenge fra Trianglen til Strandmøllen ved Springforbi.
  • 20. december fejrede DUI sin 4-års stiftelsesfest i Harmoniens festsal i Nørrevoldgade 23.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1910

  • Ung Dag ophører på grund af dårlig økonomi.
  • Fællesbestyrelsen bevilgede 15 kr til indkøb af en tromme og to fløjter. Man havde i enkelte afdelinger indført orkestre - Afdeling K i København var vistnok den første.

1911

1912

1913

  • I formålsparagraffen indføjedes at DUI 'gennem foredrag, sang og musik skal modvirke al militaristisk agitation'.


1914

  • I januar oprettedes Musikfonden, der skulle støtte orkestrene, og i øvrigt indkassere indtægter ved salg af postkort med orkestrene, honorarer ved assistance for andre foreninger mm.
  • Sidste år med koloni ved Strandmøllen.
  • DUI udsendte en ny sangbog, der praktisk nok også var medlemskort. Den indeholdt de samme sange son den fra 1906 og et par tilføjelser.

1915

  • Fra 1915 er De Unges Idræt også for piger.(enkelt kilde (arbejdermuseet) siger 1917).
  • Årets koloni foregik dette år i en lade ved Brøndby Strand, da Strandmøllen var belagt med soldater på grund af verdenskrigen.
  • Ved generalforsamlingen 20. september blev afdelingerne fuldt selvstændige, blot skal deres love og arbejde være i overensstemmelse med DUI's formål.

1918

  • DUI ekspanderede i provinsen: Nye afdelinger i Hedehusene, Bogense, Brabrand, Ringsted, Nørresundby, Odder, Lyngby, Horsens, Aarhus og Ålborg
  • Man gik med i et samarbejde om ”Arbejdernes Børneblad”, men trak sig ud igen efter et års tid.

1919

  • Landsforbundet stiftedes. Samlet var der et medlemstal på knap 5.000.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1920

  • Ved en afsmitning fra Spejderbevægelsen begyndte man så småt at snuse til lejrsporten ude i afdelingerne.

1921

  • Man ændrede formålsparagraffen fra at der skulle oprettes ungdomsafdelinger til at der kunne.

1922

  • Protester fra afdelingerne gjaldt ikke indførelse af lejrsporten, men samarbejdet med spejderne. Dog blev det til et enkelt lederkursus afholdt i samarbejde med spejdere. Det blev afholdt 25. - 26. november i et blokhus i Skodsborg. Kurset blev holdt af Cay Lembcke, Klavs Vedel, Ove Holm og Sven Spejder, der til lejligheden havde medbragt en trop af Hellerup Division til de praktiske opgaver.

1923

  • Ungdomsafdelingerne blev ophævet. Når en DUIer fyldte 16, var det bedst at de overgik til DSU. Her kunne et tættere samarbejde sikre DUI nogle unge ledere.
  • Ved kongressen i Aarhus blev det vedtaget at indføre lejrsport. Man var bange for at det blev for militaristisk, og søgte at holde spejderbevægelsen i arms længde. Men da ungerne gerne ville lejrsporten, måtte det være DUI's opgave at drive den på egen vis. Spejderne havde stukket en føler ud om et tættere samarbejde - dette blev afvist.
  • Man var kommet op på 53 musikkorps med ialt 1532 elever.

1924

1925

  • 15. oktober udkom DE UNGES IDRÆTS LEDERBLAD. Fire sider månedligt.
  • 20-års stiftelsesfest med over 2000 børn. Mange børn kom fra provinsen og boede i gæstfri arbejderhjem

1926

  • Man definerede formålsparagraffen som:
    • De Unges Idræt er arbejdernes børneorganisation i Danmark; den er fremkommet som et naturligt led i den danske arbejderbevægelse og ledes i overenstemmelse med socialdemokratiets program for undervisning og folkeopdragelse.

1929

  • Ny uniform: Den hvide matrosbluse skiftedes ud med en blå uniformsbluse med et rødt tørklæde.
  • Man holdt en lejr med international deltagelse: Børnerepublikken Ermelunden. Her boede op mod 700 tyske, svenske og danske børn i teltlejr i 3 uger. Lejren var opdelt i byer med folkevalgte borgmestre og byråd. Lejren lededes af et parlament og et præsidium, ligeledes valgt af falkene. Lejren var en stor succes, men led en smule under udefrakommende unge mennesker (desværre også spejdere), der kom med tilråb og ødelagde lejrens røde flag.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1930

1931

  • Medlemstallet var steget til omkring 9.000.
  • I januar blev DE UNGES IDRÆTS LEDERBLAD slået sammen med DSU's lederblad Rådgiveren til BØRNE- OG UNGDOMSLEDEREN.
  • DUI begyndte et samarbejde med Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Formålsparagraffen ændredes derfor til:
    • De Unges Idræt har til opgave at organisere arbejderklassens børn for derigennem at opdrage dem til bevidste medkæmpere i den danske arbejderbevægelse. De Unges Idræt er et led i den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Organisationens opdragelsesarbejde udføres på socialistisk grundlag

1932

1933

  • Landslejr på Oksø i Flensborg fjord

1934

  • Landslejr ved Vejle

1935

  • Organisationens 9 bud blev formuleret:
    • Vi er Arbejderbørn.
    • Arbejder- drenge og – Piger holder sammen.
    • Vi er gode Kammerater.
    • Vi vil holde Disciplin, og man kan stole paa vort Ord.
    • Vi forhaaner eller bagtaler ingen.
    • Vi vil undgaa Alkohol og bekæmpe Nikotinnydelse.
    • Vi vil læse gode Bøger.
    • Vi vil holde vort Legeme rent og sundt.
    • Vi vil lære at forstaa vor Parole: Orden – Solidaritet – Venskab.
  • Landslejr ved Aarhus.

1936

  • Der var landslejr i Ålborg med 1800 deltagere med tjekkiske, norske og svenske gæstegrupper. Et skybrud bevirkede at børnene blev indkvarteret et par dage i Ålborghallen og hos private.

1937

  • Samarbejdet med DSU stoppede. Formålet ændredes derfor til:
    • - at udvikle børnenes selvstændighed og ansvarsfølelse, give dem kendskab til kulturelle værdier og sociale forhold samt bibringe dem forståelse for arbejderbevægelsens indsats i nutidens samfundsliv.
  • Forbundet brød med det partipolitiske islæt og fremtrådte som en pædagogisk børnebevægelse.
  • Lederbladet skiftede navn til BØRNELEDEREN, da samarbejdet med DSU var ophørt.
  • Landslejr i Tønder

1938

  • Københavnskredsen holdt en stor udstilling 13. - 15. maj i Idrætshuset. Udstillingen hed Fritidsbarnet og blev gentaget i Aarhus og Ålborg i 1947.

1939

  • Nordisk lejr i Falkenberg i Sverige. Som optakt arrangerede man et stafetløb fra Skagens Gren til København,hvor 1000 DUI'ere løb en halv kilometer hver. Ideen er nok taget fra Kuduhornsløbet.
  • 1300 sønderjyske DUIere besøgte København


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1940

1941

  • Landsforbundet bestod af 131 afdelinger med tilsammen omkring 12.000 medlemmer (Falke) og ca 5.000 såkaldt bidragydende medlemmer.[10]
  • Bladet Rødfalken redigeres af Otto V. Nielsen
  • Formand: Forstander Hjalmar Gammelgaard, sekretær: Ernst Drosthede.
  • Helsingør Kommune tilbyder et gammelt husvildehjem til ungdomsorganisationerne. DUI Helsingør slog til, men opgaven var for stor for afdelingen, så hovedforbundet trådte til.

1942

  • Gården i Helsingør indvies som feriehjem og navngaves Stauninggården.

1945

  • Medlemstallet havde passeret 13.000

1946

  • International venskabslejr i Roskilde.

1947

  • Håndbold blev indført for pigerne.
  • Udstillingen Fritidsbarnet blev holdt i Aarhus og Ålborg.

1949

  • Medlemsbladet Rødfalken går ind i januar på grund af alt for høj papirpris. Sidst på året prøvede man så igen:
  • Bladet Falken udkom, og i modsætning til Rødfalken skulle medlemmerne betale 3 kr om året for 10 numre.
  • Drengene indfører også håndbolden som disciplin. Et af argumenterne var at de små afdelinger havde svært ved at stille et helt fodboldhold.'
  • Stor nordisk lejr ved Gjøvik i Norge.
  • 15. oktober stiftedes Weekend-Magasinet - DUI's eget depot.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1950

  • DUI har 152 afdelinger med 9.729 medlemmer

1951

  • Deltagelse på International lejr i England

1952

  • Medlemstallet var 11.888 fordelt på 135 afdelinger, der igen udgjorde samlet 18 kredse[11].
  • Deltagelse på International lejr i Tyskland. I Danmark arrangeredes landsdelslejre ved Skagen og på Bornholm.

1953

  • Deltagelse på International lejr ved Hangø i Finland. Man havde en 'republik'-lejr som på Ermelunden i 1929. Der deltog over 2000 piger og drenge fra Finland, Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Danmark.
  • Stauninggården blev til- og ombygget - nu med plads til 60 liggende gæster. Den overgik til først og fremmest at være center for lederuddannelsen.

1954

  • Man er kommet op på ca. 25 feriehjem og weekendhytter på landsplan.[12]
  • Det lille blad Du og dit barn begyndte at udkomme og udsendtes kvartalsvist sammen med Falken. Målet var at oplyse og inddrage forældrene noget mere.

1955

  • Jubilæumslejren i Hørhaven ved Århus.
  • I jubilæumsbogen Børn, Beskæftigelse, Borgere beskrives strukturen for DUI:
    • Hver afdeling består af fire grupper: For de 8-10 år, 10-12 år, 12-14 år og 14-16 år. Hver gruppe består af et antal flokke.
    • Afdelingerne i et afgrænset område samles i kredse, der er tilsluttet landsforbundet.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1960

1968

  • Uniformen afskaffedes.
  • Navnet ændredes til DUI-LEG og VIRKE.

1969


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1970


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1980

  • Efterskolen Blykobbe på Bornholm etableredes.

1981

1982

  • Efterskolerne Bisnapgård ved Hals og Billeshave ved Middelfart blev etableret.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1990


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


2000


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


2010


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


2020

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Børn, Beskæftigelse, Borgere side 22
  2. Børn, Beskæftigelse, Borgere side 24
  3. Børn, Beskæftigelse, Borgere side 25
  4. Pigespejderbogen 1966 side 68
  5. Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945 s 436
  6. Børn, Beskæftigelse, Borgere side 29
  7. Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945 s 436
  8. https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/temaer/socialdemokratiet/sider-duis-historie/
  9. Folkets Avis 5. oktober 1912
  10. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 540
  11. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 384
  12. BBB side 51