De grønne pigespejderes historie

De grønne pigespejdere er et dansk spejderkorps, stiftet 4. maj 1919 som KFUK-spejderne i Danmark, idet korpset udsprang af KFUK.

Der er delte meninger om præcis hvordan ideen til et kristent korps for pigespejdere blev til virkelighed. Ifølge Esbjerg Spejdermuseum siger et jubilæumsskrift at Ingrid Ulbricht modtager et brev fra en pige - Dagny Grauballe - der vil starte et spejderkorps i KFUK, mens andre kilder nævner at flere piger havde henvendt sig til pastor Gunner Engberg, der var stifter af KFUM-spejderne, og at denne videresendte til Ingrid Ulbricht med en opfordring til at arbejde videre med ideen.

Grønne Stier - de grønne pigespejderes egen 'historiebog' for de første 75 år af korpsets historie - hælder selv til at det var den unge frøken Grauballe, der med sit brev til Professorinde Ulbricht fik denne til at forelægge ideen for KFUK's bestyrelse. Ideen faldt vist ikke i god jord, men fru Ulbricht henvendte sig i stedet til en KFUK-gymnastiklærerinde, Augusta Frydendahl (Fryd), der gav efter og fik samlet fem piger, der gerne ville tage fat.

Med hjælp fra KFUM-spejdernes sekretær, pastor Fabricius, fik den grundige Fryd lavet love og paragraffer til et nyt spejderkorps, ligesom hun fik lov til at deltage i en drengespejderførerpatrulje, som Fabricius selv underviste i spejderfærdigheder 2 timer ugentligt på Borgerdyd skole.

Fryd videregav sine færdigheder ved 2 ugentlige møde med pigerne, og da de efter nogle måneder mente sig dygtige nok til at samle en trop (og havde syet sig nogle spejderdragter), sendte de indbydelser ud til et stiftende møde 4. maj 1919 i KFUK i Kannikestræde i København. Der var kun plads til 50 i salen og der var sendt 2000 invitationer ud. Der kom så 'kun' 50, men de 30 havde allerede tilladelse hjemmefra til at melde sig ind. Den første KFUK-trop var hermed en realitet og en landsbestyrelse blev oprettet samme år d. 11. december.

KFUK var dengang en organisation med meget traditionelle værdier, og tanken om at pigerne skulle være spejdere var de fleste inderligt imod. Et oplysningsmøde for alle KFUK-ledere i de tilstødende sogne med emnet Dan et nyt fremstød indenfor ungdomsarbejdet gav en del fremmøde, men da de på mødet fandt ud af at det handlede om spejderarbejde, sagde de alle fra. Inger Ulbricht havde opnået hvad hun ville; nabosognene var informeret, og hvis de ikke selv fandt ud af at lave spejderarbejde, måtte de finde sig i at deres unge piger søgte derhen hvor det skete. Og det kom faktisk til at ske, og 'gav en masse vrøvl'. De allerfleste ledere i KFUK fulgte holdningen hos formanden for KFUK - komtesse Henriette Knuth - der var imod spejderbevægelsen.

Trods modstand fra KFUK's top vandt spejderarbejdet frem. I juni 1919 kunne man i Århus stille med en hel division, da 130 piger fra Det Danske Pigespejderkorps gik over til KFUK-spejderne. De kunne af forskellige grunde først optages officielt til november, så i mellemtiden bar de den blå uniform, men med hvidt tørklæde. Dette gav dem tilnavnet blespejderne.

Det første spejderløfte lød:

• Jeg lover paa min Ære efter bedste Evne at være tro mod Gud og mit Fædreland, at være hjælpsom mod alle Mennesker og at holde Spejderloven.

Og spejderloven lød:

• En Spejder taler altid Sandhed.
• En Spejder er tro, ærlig og paalidelig.
• En Spejder er ren i Tanke, Ord og Handling.
• En Spejder er lydig.
• En Spejder er frejdig.
• En Spejder er nyttig og hjælpsom mod alle.
• En Spejder er høflig og velopdragen i al sin Færd.
• En Spejder er sparsommelig og ordentlig.
• En Spejder er Dyrenes Ven.
• En Spejder er en god Kammerat.

Spejderlov og -løfte er blevet justeret og omskrevet nogle gange, bl.a. 1952, hvor KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps får fælles lov og løfte. Senere ændres det efter DDP's sammenlægning i 1970'erne og igen i 1991.

1920

I 1920 blev der startet troppe flere steder i landet, så til mønstringen Kristi Himmelfartsdag 1920 var der 541 spejdere i korpset, fordelt på 271 i Københavns 2 divisioner, 23 i Holbæk, 50 i Nyborg, 107 i Århus, 38 i Grenå, 36 i Haderslev og 16 i Christiansfeld.

Den første uniform var en grøn bluse, blå nederdel, blåt slips og en brun spejderhat. Den grønne uniformsbluse kunne i begyndelsen ikke købes nogen steder - den måtte man selv sy (eller få hjælp til det). Korpsmærket var KFUK's emblem i rødt og guld, anbragt på en hvid trekant på venstre overarm.

1921

Til KFUK's landsbestyrelsesmøde i august 1921 blev der stillet forslag (fra privat) om at spejderne kunne holde møder samme aftener som ungdomsafdelingerne og være med til den fælles aftenandagt, der afslutter møderne. Mange steder indførtes der mødepligt for spejderne til ungdomsafdelingernes møder een gang om måneden. I 1926 beslutter man på landsledermødet at spejderne indgår i KFUK på lige fod med yngsteafdelingerne og ungdomsafdelingerne (YA og UA). Accepten af at pigerne vil være spejdere kommer kun trevent - først i 1929 så komtesse Henriette Knuth ideen med spejderbevægelsens værdier og fortalte korpssekretæren Inger Buchardt at 'fra i dag skal det have en plads i min kærlighed og i min forbøn'.

1922

De første år havde korpset fælles blad med KFUM-spejderne, men 15. maj 1922 udkommer K.F.U.K. SPEJDERNE for første gang. Her kan man læse at der er 1020 medlemmer i 32 troppe. I næste nummer korrigeres medlemsantallet til 1024, da man havde glemt at tælle 4 divisionschefer med.

1924

• Korpset har 5 års jubilæum og fejrer det med en stor udstilling i industribygningen. Der udstilles ting fra hele landet og i alle aspekter af korpsets spejderarbejde: Billeder, dagbøger, håndarbejder, samariterudstilling og meget andet.
• Der afholdes festgudstjeneste i Københavns Domkirke på selve 5-årsdagen.

1925

Landslejr på Samsø med 700 deltagere

1926

Førerbladet Førerkredsen udkommer.

1927

Efter førerstævnet indføres et nyt korpsmærke, der forbliver uforandret indtil 1988.

1929

• 10-års jubilæet fejres ved et optog gennem Københavns gader og en fest i Forum. Der samledes 5-ører ind til et velgørende formål.
• Landslejr ved Tybrind Vig mellem Assens og Middelfart på Fyn med 1000 deltagere

1931

Trekløveren indføres i emblemet - det sker på verdensplan, så pigespejderne logomæssigt adskiller sig fra drengene. Trekløveren er valgt af flere grunde - bl.a. fordi Lady B-P var født i Irland

1933

Uniformsforbuddet indføres i påsken.

1934

• Man fejrede ikke 15-års jubilæum, men afholdt en 50-øres-indsamling for at rejse penge til en kirkeklokke i Siloam nær Jerusalem i det senere Israel. Klokken kostede 270 kroner og det kostede 15 kroner at sende den derned.

1935

Landslejr ved Sønderballehoved mellem Åbenrå og Hadeslev med 1300 deltagere

1937

KFUK-spejderne deltager sammen med de andre spejderkorps og de øvrige uniformerede ungdomskorps i en parade på Rosenborg Excercerplads. Anledningen er Kong Christian 10.'s 25 års regeringsjubilæum. Daværende kronprinsesse Ingrid deltog også i uniform på denne regnvåde dag.

1939

Landslejr ved Hørhaven lige syd for Århus med 2800 deltagere

1942

Uniformsforbuddet ophæves 1. april

1944

25-års jubilæum. JUBI-lejre flere steder i landet på grund af besættelsen. Lejrene afholdes divisions- eller distriktsvis.

1947

Landslejr på Hindsgavl ved Middelfart på Fyn med 7000 deltagere.

1952

Landslejr ved Eskildstrup mellem Ringsted og Haslev med 8000 deltagere. Som noget nyt tillægger man lejren et tema eller særpræg; stenalderlejren.

1955

• Paradislejren indvies, det er en gave fra Sct. Georgs Gilderne til KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps, og der afholdes fælles lejre på stedet - lige i Dronning Ingrids og fællesrådets ånd.

1957

Landslejr ved Sanderumgård ved Odense med 11000 deltagere. Eventyrlejren.

1962

Landslejr ved Hald nær Viborg med 13000 deltagere.

1967

Landslejr ved Borup på Sjælland med 15000 deltagere. Strikpigen var lejrens særpræg.

1972

Landslejr ved Serridslevgård nær Horsens med 12000 deltaere. Hesten var lejrens særpræg

1977

Landslejr ved Frederikshavn med 13000 deltagere. Rødspætten.

1982

Landslejr ved Englerupgård mellem Ringsted og Glumsø

1987

Landslejr i Rold Skov med Roldine

1991

• Mullemuslejr for grønsmutterne - den første landslejr for de yngre (under 10år). Lejren blev, ligesom de følgene grønsmuttelejre, opdelt og afholdt fem steder i landet. Ialt 3009 grønsmutter detog i lejren.
• På delegeretmødet vedtoges det at det fremover ikke skal hedde førere, men ledere. Man indførte også en ny korpsstruktur, hvor mindre distrikter blev slået sammen, og ligeledes med divisioner. Man indførte en mere logisk navgivning efter geografien, så det tydeligere fremgik hvor distriktet lå. Denne politik er bibeholdt i den nyere struktur med regioner.

1992

Landslejr - Grøn Lejr - ved Sundstrup ned til Limfjorden med Gurli Græshoppe. Området er senere blevet til et spejdercenter: Spejderklinten

1995

Smuttelandslejr -Hoppeline.

1997

Landslejr - SlaraftenLand - på Spejderklinten med maskotten RafteRie

2000

Smuttelandslejr - Stjernetræf

2002

Landslejr - Alle Tiders Lejr - på Spejderklinten med maskotten Ursula

2005

Smuttelandslejr - Eventyrlejr

2007

Landslejr - Liv07 - på Spejderklinten. Lejrmaskot: Liv

2010

Smuttelandslejr - Pil 2010.

Kilder

• Grønne stier, KFUK-spejderne i Danmark de grønne pigespejdere i 75 år. 1994. Udgivet af KFUK-spejderne de grønne pigespejdere. ISBN 87-88988-12-0