Råb

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Et råb er et vers, vekselsang eller remse, der råbes/synges som hyldest til en præstation, enten ved en præmieoverrækkelse efter et løb eller efter en optræden ved et lejrbål.

Der er forskellig sædvane med råb i korpsene, og også i de forskellige grupper og på centrene.


Råb i kor

Tjikkerlikker fra Spejdernes Magasin marts 1920.
Tjikkerlikker.

I Det Danske Spejderkorps har det ultimative råb nok altid været Tjikkerlikker. Oprindelsen er uklar, men alderen er betydelig; allerede i 1927 gengives det i drengebogen Tropsfører Krølles Trop af Sigurd Strangen, og Vilhelm Bjerregaard beskriver det i Spejdernes Haandbog fra 1924, og dele deraf er gengivet i Gunnar Jørgensens Da Svend blev Spejder fra samme år. Rent faktisk er det trykt på side 5 i Spejdernes Magasins martsnummer 1920 uden at det helt er forklaret hvor det kommer fra, men bladet havde det forløbne år en løs klumme med titlen Patentbureauet for Råb, hvor troppene og patruljerne kunne sende deres råb ind. Råbet er bragt som afslutning på en artikel om indholdet af den kommende verdensjamboree i Olympia, London samme sommer, så mon ikke råbet er konstrueret som et særkende for de danske spejdere?

Råbet er uheldigt ved tværkorpslige arrangementer, da det i sagens natur kun benyttes af DDS:

Tjikkerlikker tjikkerlikker tjaw tjaw tjaw
Bommerlikker bommerlikker baw baw baw (eller bommerlacker, som det blev beskrevet i 1920)
Tjikkerlikker bommerlikker tjis bom bas
Det Danske Spejderkorps 'ra 'ra 'ra

I Det Danske Pigespejderkorps brugte man også råbet, men med en ændret sidste-linje.

I tværkorpslig sammenhæng kan man 'lappe' lidt på det ved at lave sidste linje om til De danske spejdere 'ra 'ra 'ra. Det kræver dog at alle er med på den...

Skjalden Kim Larsen udgav i 1988 sangen Tjikker likker tjau tjau med dele af råbet, iblandet lidt af ulvehylet: Tjikker likker tjau tjau; bomalada bow bow; tjikker likker tjau tjau oui oui gob gob geb.


1-2-3 VUF!.

Det gamle råb fra ulveflokkene. Det benyttes stadig rundt omkring, hvor forbindelsen til begrebet ulveunger stadig findes.

1-2-3 VUF!!.


Stavebravo.
B - R - A siger bra
V - O siger vo
siger bra, siger vo
siger BRAVO!!!
(Dem kan vi li', dem er der krum-mer i! Knas!)
Jordbærbravo.
B - R - A siger jord
V - O siger bær
siger jord, siger bær
siger KOLDSKÅL!!!
Tju, hej, Ævlegrød!
Rullende bravo.

Lejrbålslederen går langs tilskuerfronten (eller peger rundt med strakt arm), imens han får tilskuerne med på at sige BRRRRRR.. når han når til dem.

Ved enden af rækken løfter han hænderne og lader råbet ende med et ......RRRavo!.

En variation går på at han blot bestemmer stemmehøjden ved at variere højden af sin fremstrakte hånd.
Den var vandet.
(Mest til meget plat og vandet underholdning)
Den var vandet, den var våd.
Vi har ingen redningsbåd.

eller:

Den var vandet, over måde,
Vi har ingen redningsbåde.

ofte ses den afsluttet med

Hu, hej, vilde dyr - små elefanter på cykelstyr.
Vi råber ej.
(remses taktfast af med stigende stemmeføring)
Vi råber ej, vi skriger ej, men når vi end'lig ta'r på vej,
så skyder vi kanoner af, og det er det vi gør i dag!
Hu, hej, hul i ho'det.
Hu, hej, hul i ho'det, den var værre end vi troede!

Vekselråb

Who is the man?
Who is the man with the big red nose?
Hu! Ha! Hu, ha ha!!
And how did he get that big red nose?
Hu! Ha! Hu, ha ha!!
Drinking whisky I suppose!!
Hu! Ha! Hu, ha ha!!
Yakiyakiyaki!
Yakiyakiyaki!
Hey hey hey!
Yakiyakiyaki!
Hey hey hey!
Yaki!
Hey!
Yaki!
Hey!
Yakiyakiyaki!
Hey hey hey!

Vekselsange

Se også