Det Danske Pigespejderkorps

Et hjemmegjort spejderbælte med korpsets logo på spændet.

Den første drengespejderpatrulje i Danmark blev startet på Gammel Hellerup Gymnasium 19. november 1909, og det varede ikke længe før de første piger også blev fanget af ideen. Der opstod rundt omkring nogle patruljer på pigernes eget initiativ - en af de første var med Hans Hartvig-Møllers egen datter Kirsten som medlem, og 10. oktober 1910 blev den første pigepatrulje indmeldt i det, der i december samme år endelig blev stiftet som Det Danske Spejderkorps som 3. patrulje i Frederiksberg Drengetrop. Af mangel på andre mærkedage blev det denne dag, der senere blev til pigespejdernes 'fødselsdag'. Ifølge Spejderliv (1912) blev den første pigespejdertrop dog oprettet i august 1910 i Hillerød.

Pigepatruljerne deltog ofte sammen med drengepatruljerne i spejderarbejdet, bl.a. i 1911 ved spejderopvisningen på flyvepladsen på Amager, som Kronprins Christian (den senere Christian X) overværede. Samme dag meldte han i øvrigt sine sønner ind i en trop i Hellerup.

I 1912 deltog 50 drengespejdere i 5. olympiade i Stockholm. Flere pigespejdere var med som tilskuere og heppede på drengene. På det tidspunkt var der vist ingen pigespejdere i Sverige, og muligvis var de - i uniform meget synlige - pigespejdere med til at skabe interessen i Sverige.

Samme år fik pigespejderne deres egen bestyrelse med grevinde Agnete Brockenhuus-Schack som præsident.

Gradvist skilte pigespejderarbejdet sig ud fra drengenes - der kom kvindelige tropsførere samme år, og bl.a. Inger Dalhoff-Nielsen var tropsfører i 5. Østerbro med ca 65 pigespejdere (medio 1912).

I 1914 fik pigespejderne deres første spejderchef - grevinde Agnete Brockenhuus-Schack - efter hun i et par år havde været 'præsident'. I 1916 kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde.

Kun langsomt skilte korpsene sig fra hinanden. I begyndelsen var 'pigespejdernes organisation' en særlig afdeling af Det Danske Spejderkorps med fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. I 1921 afholdes første korpsrådsmøde for Det Danske Pigespejderkorps, og med dette er korpset i en alder af 11 år nu fuldstændigt selvstændigt. Til sammenligning begyndte det engelske pigespejderarbejde selvstændigt da det endelig gik op for B-P at spejderlivet også tiltrak pigerne (ved The Crystal Palace Scout Rally). Årsagen var at de engelske piger generelt ikke fik lov til så meget som de danske - B-P ville nødigt have en fælles organisation, da drengene nok ikke ville føle sig tiltrukket af en organisation med et aktivitetsprogram tilpasset pigerne.

I 1920 forlader Agnete Brockenhuus-Schack landet og spejderarbejdet, men bestemmer forinden at Johanne Marie Petersen skal efterfølge hende i embedet som spejderchef. Denne vane med at udpege sin efterfølger holder sig helt frem til 1968, hvor der på korpsrådsmødet første gang afholdes valg med flere kandidater. Godt nok skulle korpsrådet ifølge reglerne fra 1921 godkende valget af spejderchef, men når nu spejderchefen bestemmer....

Med den nye spejderchef kommer en større indsats i det organisatoriske. I 1921 oprettes korpsets eget korpsråd, og spejderchefen deltager i et større stævne i Oxford, hvor kimen til den internationale organisation WAGGGS (oprettet 1928) bliver lagt (WOSM blev oprettet af B-P 1922), og DDP bliver medlem af International Council (forløber for WAGGGS) 1922.

Spejderchefen giftede sig og kom til at hedde Willer, og måtte snart give sit embede videre til sin souschef Elisabeth Flagstad, der havde fungeret som lejrchef på korpslejren i 1922.

I 1922 opstår Spejderskolen efter ide fra Elisabeth Flagstad og Willer. Lensgrevinde Lucie Marie Reventlow skaffer udstyr og hus i Korinth nær sit gods Brahetrolleborg.

Blåmejsearbejdet

Delvist inspireret af KFUK-spejdernes grønsmuttearbejde siden 1920 (for de 8-10-årige), etableres i 1931 flokke for samme aldersgruppe - i begyndelsen havde de rødt tørklæde og kaldtes for rødkælke, men snart får de grønt tørklæde og kaldes for blåmejser udfra uniformsfarven. På denne måde skabtes et godt grundlag for pigespejderne - i stedet for at skulle rekruttere piger i spejderalderen, skabes nu grobund for yngre piger, der som en naturlig del rykker op i spejderpatruljerne når alderen nås. Også et godt sted for yngre søskende, der så ikke skal vente længe for at kunne følge storesøster. I 1933 afholdes den første lejr for blåmejser, og i 1944 udkommer 'Blåmejsearbejdet' - en håndbog for ledere. Ligesom ulveungerne i DDS, der arbejdede i bander, opdeltes blåmejserne også i mindre grupper. Der var i begyndelsen intet navn for disse grupper, men ret snart kom forslaget om at kalde dem kuld. Nogle i korpsets ledelse mente at det var for nytænkende, men kuld - det blev det. Betegnelsen er senere afsmittet til andre korps i ind- og udland.

Protektor

I 1935 bliver H.K.H. Kronprinsesse Ingrid protektor for pigespejderne. Kronprinsessen går op i spejderarbejdet med liv og sjæl - på jubilæumslejren i 1936 besøger hun lejren sammen med Lady B-P, hvor hun overrakte den kongelige belønningsmedaille i guld til Elisabeth Flagstad. Og ikke nok med det - kronprinsessen boede faktisk i telt i lejren et par dage.

Større lejre

• 1916 Første korpslejr i Barritskov
• 1920 Korpslejr ved Christiansminde
• 1922
  • 10.-11. juli Korpsturnering på Brahetrolleborg for 15 hold.
  • 13.-21. juli Korpslejr med 350 deltagere fra 35 troppe. Indkvartering på hølofter m.m.
• 1925 Korpslejr Brahetrolleborg
• 1926
  • Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg
  • Samme år afholdtes den første nordiske førerlejr samme sted.
• 1928 korpslejr på Brahetrolleborg.
• 1932 Korpslejr på Brændegård. For første gang i en årrække sover man i telt igen.
• 1933 Den første lejr for blåmejser.
• 1936 Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. Første gang med udenlandsk deltagelse.
• 1937 Den første patruljeførertræningslejr afholdes på Brahetrolleborg. Elisabeth Flagstad var lejrchef.
• 1946 Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere.
• 1951 Korpslejr Rohden ved Vejle - man ville variere geografien
• 1957 Nordisk blåmejseførerlejr.
• 1960 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P.
• 1964 Paralellejre
• 1970 Der afholdes korpslejr ved Hostrup Sø

Litteratur og kilder

• Pigespejderliv - Det Danske Pigespejderkorps' korpskrønike af Annesofie Hermann
• Pigespejderbogen Det Danske Pigespejderkorps' modstykke til spejderbogen.