Det Danske Pigespejderkorps

Et hjemmegjort spejderbælte med korpsets logo på spændet.

Den første drengespejderpatrulje i Danmark blev startet på Gammel Hellerup Gymnasium 19. november 1909, og det varede ikke længe før de første piger også blev fanget af ideen. Der opstod rundt omkring nogle patruljer på pigernes eget initiativ - en af de første var med Hans Hartvig-Møllers egen datter Kirsten som medlem, og 10. oktober 1910 blev den første pigepatrulje indmeldt i det, der i december samme år endelig blev stiftet som Det Danske Spejderkorps som 3. patrulje i Frederiksberg Drengetrop. Af mangel på andre mærkedage blev det denne dag, der senere blev til pigespejdernes 'fødselsdag'. Ifølge Spejderliv (1912) blev den første pigespejdertrop dog oprettet i august 1910 i Hillerød.

Pigepatruljerne deltog ofte sammen med drengepatruljerne i spejderarbejdet, bl.a. i 1911 ved spejderopvisningen på flyvepladsen på Amager, som Kronprins Christian (den senere Christian X) overværede. Samme dag meldte han i øvrigt sine sønner ind i en trop i Hellerup.

I 1912 deltog 50 drengespejdere i 5. olympiade i Stockholm. Flere pigespejdere var med som tilskuere og heppede på drengene. På det tidspunkt var der vist ingen pigespejdere i Sverige, og muligvis var de - i uniform meget synlige - pigespejdere med til at skabe interessen i Sverige.

Samme år fik pigespejderne deres egen bestyrelse med grevinde Agnete Brockenhuus-Schack som præsident.

Gradvist skilte pigespejderarbejdet sig ud fra drengenes - der kom kvindelige tropsførere samme år, og bl.a. Inger Dalhoff-Nielsen var tropsfører i 5. Østerbro med ca 65 pigespejdere (medio 1912).

I 1914 fik pigespejderne deres første spejderchef - grevinde Agnete Brockenhuus-Schack - efter hun i et par år havde været 'præsident'. I 1916 kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde.

Korpset fik sit eget medlemsblad i 1918: Pigespejderne, der fortsatte til 1971.

Kun langsomt skilte korpsene sig fra hinanden. I begyndelsen var 'pigespejdernes organisation' en særlig afdeling af Det Danske Spejderkorps med fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. I 1921 afholdes første korpsrådsmøde for Det Danske Pigespejderkorps, og med dette er korpset i en alder af 11 år nu fuldstændigt selvstændigt. Til sammenligning begyndte det engelske pigespejderarbejde selvstændigt da det endelig gik op for B-P at spejderlivet også tiltrak pigerne (ved The Crystal Palace Scout Rally). Årsagen var at de engelske piger generelt ikke fik lov til så meget som de danske - B-P ville nødigt have en fælles organisation, da drengene nok ikke ville føle sig tiltrukket af en organisation med et aktivitetsprogram tilpasset pigerne.

I 1920 forlader Agnete Brockenhuus-Schack landet og spejderarbejdet, men bestemmer forinden at Johanne Marie Petersen skal efterfølge hende i embedet som spejderchef. Denne vane med at udpege sin efterfølger holder sig helt frem til 1968, hvor der på korpsrådsmødet første gang afholdes valg med flere kandidater. Godt nok skulle korpsrådet ifølge reglerne fra 1921 godkende valget af spejderchef, men når nu spejderchefen bestemmer....

Med den nye spejderchef kommer en større indsats i det organisatoriske. I 1921 oprettes korpsets eget korpsråd, og spejderchefen deltager i et større stævne i Oxford, hvor kimen til den internationale organisation WAGGGS (oprettet 1928) bliver lagt (WOSM blev oprettet af B-P 1922), og DDP bliver medlem af International Council (forløber for WAGGGS) 1922.

Spejderchefen giftede sig og kom til at hedde Willer, og måtte snart give sit embede videre til sin souschef Elisabeth Flagstad, der havde fungeret som lejrchef på korpslejren i 1922.

I 1922 opstår Spejderskolen efter ide fra Elisabeth Flagstad og Willer. Lensgrevinde Lucie Marie Reventlow skaffer udstyr og hus i Korinth nær sit gods Brahetrolleborg.

Blåmejsearbejdet

Delvist inspireret af KFUK-spejdernes grønsmuttearbejde siden 1920 (for de 8-10-årige), etableres i 1931 flokke for samme aldersgruppe - i begyndelsen havde de rødt tørklæde og kaldtes for rødkælke, men snart får de grønt tørklæde og kaldes for blåmejser udfra uniformsfarven. På denne måde skabtes et godt grundlag for pigespejderne - i stedet for at skulle rekruttere piger i spejderalderen, skabes nu grobund for yngre piger, der som en naturlig del rykker op i spejderpatruljerne når alderen nås. Også et godt sted for yngre søskende, der så ikke skal vente længe for at kunne følge storesøster. I 1933 afholdes den første lejr for blåmejser, og i 1944 udkommer 'Blåmejsearbejdet' - en håndbog for ledere. Ligesom ulveungerne i DDS, der arbejdede i bander, opdeltes blåmejserne også i mindre grupper. Der var i begyndelsen intet navn for disse grupper, men ret snart kom forslaget om at kalde dem kuld. Nogle i korpsets ledelse mente at det var for nytænkende, men kuld - det blev det. Betegnelsen er senere afsmittet til andre korps i ind- og udland.

Protektor

I 1935 bliver H.K.H. Kronprinsesse Ingrid protektor for pigespejderne. Kronprinsessen går op i spejderarbejdet med liv og sjæl - på jubilæumslejren i 1936 besøger hun lejren sammen med Lady B-P, hvor hun overrakte den kongelige belønningsmedaille i guld til Elisabeth Flagstad. Og ikke nok med det - kronprinsessen boede faktisk i telt i lejren et par dage.

Større lejre

• 1916 Første korpslejr i Barritskov
• 1920 Korpslejr ved Christiansminde
• 1922
  • 10.-11. juli Korpsturnering på Brahetrolleborg for 15 hold.
  • 13.-21. juli Korpslejr med 350 deltagere fra 35 troppe. Indkvartering på hølofter m.m.
• 1925 Korpslejr Brahetrolleborg
• 1926
  • Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg
  • Samme år afholdtes den første nordiske førerlejr samme sted.
• 1928 korpslejr på Brahetrolleborg.
• 1932 Korpslejr på Brændegård. For første gang i en årrække sover man i telt igen.
• 1933 Den første lejr for blåmejser.
• 1936 Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. Første gang med udenlandsk deltagelse.
• 1937 Den første patruljeførertræningslejr afholdes på Brahetrolleborg. Elisabeth Flagstad var lejrchef.
• 1946 Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere.
• 1951 Korpslejr Rohden ved Vejle - man ville variere geografien
• 1957 Nordisk blåmejseførerlejr.
• 1960 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P.
• 1964 Paralellejre
• 1970 Der afholdes korpslejr ved Hostrup Sø

1916

• I april oprettes en trop i Silkeborg

1918

• Bladet Pigespejderne begynder at udkomme.

1919

• Haderslev Trop oprettes - i begyndelsen var det mere genforeningsarbejde end spejderarbejde.

1920

• Korpslejr på Kristiansminde ved Horsens

1921

• I april oprettes Flensborg Trop

1922

• Spejderskolen i Korinth åbnes. Ledes af Elisabeth Flagstad.
• Korpslejr på Brahe-Trolleborg

1924

• Man deltager på den første internationale pigespejderlejr i England.

1925

• Korpslejr på Brahe-Trolleborg

1926

• 3. jui - 13. juli var der skandinavisk førerlejr på Brahetrolleborg
• 10. oktober Divisionschefmøde på Spejderskolen

1927

Divisioner nævnt i Pigespejderen nr 2:

• • Københavns Division (2.-4.-7.-8.-9. København)
  • Hellerup Division (1. Hellerup - 1. Øbro - 2. Øbro - Holte)
  • Sjællands Division (Vordingborg - Frederiksværk - Præstø - Stege - Roskilde - Slagelse - Birkerød - Helsingør)
  • Midtjyske Division (Horsens - Silkeborg m. fl.)
  • Sydjyske Division (Åbenrå - Esbjerg - Kolding m. fl.)
  • Fyns Division (Korinth - Fåborg - Odense - Ærø - Svendborg - Årup)
  • Vestjyske Division (1. Lemvig - 1. Thisted - 1. Ringkøbing)
• 14. april - 18. april førerkursus for tropsførere og -assistenter på Pederstrup på Lolland.
• Spejderne salmer ind/donerer penge til 'Landeværnet' - en indsamling for at hjælpe ønderjyderne.

1932

• Korpslejr på Brændegård ved Korinth

1935

• Efter at kronprinsessen takkede ja til at være protektrice for korpset, har hun deltaget i bl.a. et patruljemøde og besøgt Spejderskolen.
• Der blev oprettet nye troppe i Grenå, Helsingør, Hillerød, Køge, Kolding, Københavns Seniortrop, Nordborg, Nysted og Ringsted. der blev genoprettet troppe i Horsens, Næstved og Odder. Troppe blev nedlagt i Årup, Assens, 1. København og Vordingborg.
• I april blev der afholdt Tropsførerkursus på Spejderskolen med ca 60 førere og assistenter.
• I august deltog 14 spejdere på landslejr i Norge, 8 på international lejr i Polen, 8 i Irland, 6 i seniorstævne i Belgien og 2 spejdere på Our Chalet.
• Vendelbo division holdt divisionsturnering.
• 10. oktober fejredes korpsets 25-års jubilæum med en radioudsendelse og en festmiddag i officersforeningen med 300 deltagere.
• 12.-13- oktober samledes de jyske spejdere til jubilæumsfest i Aarhus, ligeledes med ca 300 deltagere.
• Dybbøl Division holdt divisionsstævne, ligeledes i oktober.
• Korpset tæller 2051 spejdere i 72 troppe. Det er 231 spejdere mere end året før.

1936

• Ifølge medlemsbladet Pigespejderne, bor både Spejderchefen og Souschefen i Korinth. Elisabeth Flagstad bor på Spejderskolen, og Naka Haugwitz bor i Villa Rocca. Korpsets kontor ligger også på Spejderskolen sammen med Korpsets depot. Depotet har dog en filial på Vester Voldgade 94³ (åbent dagligt 14-18).
• 28. marts fejrede korpsets protektrice, HKH Kronprinsesse Ingrid, ´for første gang sin fødselsdag i Danmark. Idet korpset sendte en lykønskning, modtoges kronprinsessens tak: Det Danske Pigespejderkorps bedes modtage min varmeste Tak for de dejlige Blomster og for den smukke Plaquette, hvormed De glædede mig paa min Fødselsdag. Underskrevet Ingrid.
• I forbindelse med Jubilæumslejrens udenlandske deltagere blev det pointeret at man ikke måtte bytte emblemer med spejdere fra andre korps, endsige bære fremmede mærker på sin uniform. Det blev også understreget at man ikke måtte bede hverken Kronprinsessen eller Lady B-P om autografer.

• Jubilæumslejr på Brahetrolleborg, for første gang med udenlandsk deltagelse. 1700 deltagere i alt. lady B-P besøger lejren. Der blev optaget en film af lejren, som spejdergrupperne senere kunne låne hos korpskontoret incl. en 16mm fremviser..
• Divisionerne forventedes at indsende nyt til Pigespejderne hvert kvartal. I nr 4 og 8 var der nyt fra:
  • Lolland-Falsters Division (Nakskov-Nykøbing-Rødby-Stubbekøbing-Nysted)
  • Reventlow Division (Fåborg-Korinth-Rudkøbing - Svendborg)
  • Dybbøl Division (Åbenrå-Haderslev-Nordborg-Sønderborg)
  • Marskdivisionen (Løgumkloster-Ribe)
  • Blaavand Division (Esbjerg - Varde - Tarm (Vestjysk kostskoletrop) - Grindsted)
  • Olaf Ryes Division (1. Fredericia - 2. Fredericia - Vor frue Trop (Vejle) - Kolding Trop - 1. Vejle Trop (nystartet))
  • Hede Divisionen (Herning - Lemvig)
  • Tjele Division (Randers - Viborg - Hobro)
  • Nørrejyske Division (Skørping - 1. Aalborg - 1. Aalborgs Blaamejser - 2. Aalborg - Hals)
  • Limfjords Division (Thisted)
  • Vendelbo Division (Hjørring - Sindal - Frederikshavn - Skagen - Sæby - Brønderslev) Og i nr 8 tillige:
  • Aarhus Division (I. Aarhus - II. Aarhus - Dr. Dagmar)
  • Himmelbjerg Division (Horsens - Odder - Silkeborg)
  • Djursland Division (Grenaa)
  • København Division (II. Kbh - IV. Kbh. - V. Kbh. - Kbh. Senior)
  • Frederiksberg Division (Frederiksberg - Fuglebakken - Grågæssene - Mejserne)
  • Frederiksborg Division (Gentofte - Helsingør - Hillerød - Holte - Hvidegaard - Folehave - Birkerød)
  • Hellerup Division (1. Hellerup - 2. Hellerup - 1. Øbro - 2. Øbro)
  • Hroar Division (Roskilde - Ringsted - Køge)
  • Antvorskov Division (Samsø - Korsør - Sorø - Næstved - Slagelse)
  • Sct. Knuds Division (Odense Trop)
  • Der er givetvis troppe og divisioner, der ikke er nyt fra.
• Korpsets sekretær i København - Ingse (Inge Ehrenskiöld) - etablere et ekstra korpskontor i forbindelse med depotet i Vestervoldgade, der iøvrigt overtager hele depotet, så depotet i Korinth lukker.

1941

Ifølge Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 536 var Korpsrådsformanden Paul Guildal (Kbh), Hanna Holmblad Lund (Odense) spejderchef og Märta Stjernswärd (Kbh) var souschef. Bestyrelsens formand var Suzanne Lassen. Ved årets slutning var der 30 divisioner med tilsammen 140 troppe - ialt 4300 medlemmer.

1957

• Spejderkorpsene holdt 'spilddag', hvor de drog ud og rensede naturområder for affald.
• Korpset, særligt de københavnske pigespejdere, trådte til og hjalp Døvelotteriet, da salget af lodsedler her gik trægt. Med spejdernes hjælp blev stort set alle 500.000 lodsedler solgt.
• WAGGGS konference i Brasilien i juni. Hanna Lund (DDP), Ruth Petersen (KFUK-spejderne) og Sybille Bruun (DDP) deltager
• Korpset afholdt en patruljekonkurrence (Jubilæumskonkurrencen) henover året med kåring i september. De patruljer, der kom helt igennem, kunne kalde sig BP-patruljer og fik et skjold til standeren.
• I jubilæumsåret (100 år siden BP's fødsel) blev der afholdt 4 verdenslejre - i Schweiz, England, Canada og på Philippinerne. Der var dansk deltagelse på dem alle fire.
• Korpset udskrev via bladet Pigespejderne en konkurrence om, hvilke Bambi- eller Svale-patrulje, der får samlet flest frimærker. De gik til pastor Klausen i Utterslev, der skulle rejse midler til at bygge en kirke. Ligeledes lod man distrikts- og divisionschefer konkurrere om samme gerning. derimod kunne Falke- og Egernpatruljerne strikke 15x15-cm's lapper til tæpper, og sy dem sammen til tæpper. Den vindende patrulje fik 25 kr til patruljekassen, og alle tæpperne blev givet til Mødrehjælpen.

1958

• Korpset deltog i en nordisk patruljekonkurrence, hvor alle pigespejderpatruljer i Norden kunne deltage. Opgaverne var af skriftlig karakter. Præmierne var 1.:et gavekort på 100,- til depotet. 2.:1 patruljekøkkentelt. 3.: Den nye pigespejderhåndbog. Dertil abonnenementer på skandinaviske spejderblade.
• 15. april|15. - 21. april fik Danmark besøg af Dame Leslie Whatley, direktør for WAGGGS verdenskontor. Hun besøgte spejderchefen for DDP (og KFUK-spejderne 16. april), holdt tale til en blågrøn føreraften og til korpsrådsmøde på Christiansborg Slot.
• På prinsesse Margrethes 18-års fødseldag 16. april fik hun overrakt en fødselsdagsgave af repræsentanter fra KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps (Karen Elizabeth Pedersen og Hanne Minor Rasmussen, begge ligeledes 18 år gamle). Gaven bestod af en stor æske chokolade camoufleret som græsplæne med et stykke stof, og med gavlen af et lille telt samt en totempæl og to små træspejdere i grøn og blå. Totempælen bar de to korps' emblemer, et lejrbål og øverst en ugle, symboliserende prinsessens skolegang (hun fik studenterksamen året efter). Gaven var prydet af ti tegninger - een fra hvert distrikt. Under besøget fik spejderne også hilst på kongen og dronningen.

Litteratur og kilder

• Pigespejderliv - Det Danske Pigespejderkorps' korpskrønike af Annesofie Hermann
• Pigespejderbogen Det Danske Pigespejderkorps' modstykke til spejderbogen.
• Forskellige numre af Pigespejderne (blad).