Det Danske Spejderkorps (1910-1972)

Det Danske Spejderkorps (1909-1972) (med kakifarvede uniformer) er sammen med Det Danske Pigespejderkorps (med mørkeblå uniformer) grundlaget for Det Danske Spejderkorps (de blå spejdere), der er resultatet af sammenlægningen pr. 1. januar 1973.

Scouting kommer til Danmark

Korpset startedes som resultat af spejderbevægelsens indtog i Danmark. Det rygtedes hurtigt at en engelsk general - Robert Baden-Powell - havde taget initiativet til en ungdomsbevægelse for drenge med afsæt i friluftsaktiviteter. Der har givetvis været andre faktorer indblandet, men grundstenen menes lagt i et foredrag, som Dr. phil. Oscar Hansen holdt 19. november 1909 på gl. Hellerup Gymnasium for skolens elever efter aftale med hans gode bekendte, Hans Hartvig-Møller, der var forholdsvis ny rektor på skolen. Foredraget hed Scouting , og handlede om spejderbevægelsen, der startede i England året før.

Der var flere omtaler af det engelske fænomen scouting i Danmark efter at ideen var blevet udbredt i England. Allerede 25. november 1908 bringer ugeskriftet Krig og Fred en artikel af Axel Gerfalk om Baden-Powells drenge, hvor han beskriver den spirende spejderbevægelse som en slags forberedende paramilitær organisation. 7. november 1909 skriver Gunner Engberg fra KFUM i Juleklokken om stifindere, der har nået et antal af en halv million i England. Han har mere styr på spejderånden end Gerfalk. 25. september 1910 bringer Politiken en kronik af selve Johannes V Jensen om spejderlivet ud fra Cay Lembkes oversættelse af B-P's spejderbog. Han mener at opdragelse af unge mennesker bør forbeholdes lærere og forældre.

Disse artikler har givetvis fået drenge i hele landet til at interessere sig for fænomenet og selv prøve sig frem sammen med vennerne. Vi betragter dog Oscar Hansens foredrag som kimen til Det Danske Spejderkorps, fordi det nok er den første gang at der var et struktureret tilløb til det, vi i dag kalder en spejdertrop med tropsfører.

Allerede 20. november dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredie mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var Ove Holm, der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Rektor var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske Scouting for Boys og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt uniformer, spejderhatte og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. I begyndelsen kunne de ikke så godt tage til og framøderne i uniform og da slet ikke spejderhat; de blev ofte mødt med tilråb om at det ikke var fastelavn hele året, og det skete også at de blev overfaldet af kvarterets drenge. Senere, da spejderne rigtigt kom på mode, var vinden vendt og de kunne nu sole sig i misundelse.

DDS stiftes 1910

I efteråret 1910 oversatte premierløjtnant i kavalleriet Cay Lembcke Scouting for boys til en forkortet dansk udgave. Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man bliver spejder. 16. december 1910 stiftedes Det Danske Spejderkorps. Bestyrelsen bestod af:

• Dr. phil.Oscar Hansen (formand)
• Rektor Hans Hartvig-Møller (sektretær)
• Premierløjtnant Cay Lembcke (korpschef)
• Konsul P. Nørgaard (kasserer)
• Læge E. Bøcher.

1911

I 1911 begyndte bladet Spejderen at udkomme. Ved sommerferiens begyndelse var der 5000 spejdere i korpset, men de fleste manglede førere, hvilket bevirkede at enkelte vildfarne patruljer mere blev til drengebander.

17. - 30. juli afholdtes Stokkebjerglejren ved Nykøbing Sjælland - den første instruktionslejr for patruljeførere, ledet af Cay Lembcke. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere.

Spejderbevægelsens grundlægger, general Robert Baden-Powell, besøgte de danske spejdere. På Eremitagesletten holdt 400 spejdere parade og opvisning 4. september. Da B-P ankom, var der øde - ingen spejdere var at se, men de lå skjult og stormede frem ved et hornsignal.

I september dannedes Tropsførerforeningen.

15. september oprettedes de første 6 divisioner: Østerbro, Byen, Frederiksberg, Nørrebro, Københavns Amt og Frederiksborg Division.

Bladet Spejderen gik ind (ophører),og drengebladet Fri udkom.

15. oktober holdtes spejderopvisning på flyvepladsen ved Kløvermarken på Amager. Der deltog 534 spejdere, og H.K.H. Kronprins Christian (den senere Kong Christian 10.) overværede den sammen med sine to sønner, Prins Frederik (den senere Kong Frederik 9.) og Prins Knud. Efter opvisningen meldte kronprinsen de to prinser ind i Helleruptroppen.

Der blev tilsyneladende ryddet op i de danske spejdere. De såkaldte løse troppe forsvinder fra korpset og ved udgangen af 1911 er der 'kun' omkring 1500 spejdere i DDS.

1912

I 1912 blev Oberst Axel Liljefalk spejderchef ved en parade 7. januar. Cay Lembcke blev korpsinstruktør.

17. marts holdtes stor parade på Rosenborg eksercerplads. 6 drenge, der havde udført en redningsdåd med fare for eget liv, blev optaget i korpset.

31. marts afholdtes en spejdermarch. 17 troppe deltog i en stafetgang byen rundt, arrangeret af dagladet Riget.

3. - 6. april var der spejderudstilling i den gamle hovedbanegård (der lå omtrent hvor Palads-biograferne ligger i dag). Det er første gang det prøves.

Sølvulven tildeles Oberst Liljefalk, Frants Blom og Frk. Dalhoff-Nielsen.

7. april afholdtes forårsturnering med 21 deltagende troppe ved Wesselsminde ved Nærum.

Fyns Division oprettedes 27. april og Nørrejyske Division kom til 26. maj.

I forbindelse med den 5. olympiade, afholdt i Stockholm, deltager 57 spejdere, ledt af ritmester Zeemann og Premierløjtnant K.V. Høyer. De viser stokkeslag, signalering og tovtrækning. Der var samlet 1200 spejdere i lejr ved olympiaden, og der var flere danske pigespejdere med til at heppe på drengene. Olympiaden strakte sig fra 7. - 17. juli.

3. maj blev der optaget en spejderfilm, der blev vist første gang i Victoriateatret 30. september.

I forbindelse med den 5. olympiade, afholdt i Stockholm, deltog 57 spejdere, ledet af ritmester Zeemann og Premierløjtnant K.V. Høyer. De viste stokkeslag, signalering og tovtrækning. Der var samlet 1200 spejdere i lejr ved olympiaden, og der var flere danske pigespejdere med til at heppe på drengene. Olympiaden strakte sig fra 7. - 17. juli.

Det spejderarbejde, der startede i KFUM i 1910, lægges under DDS 15. august, således at KFUM-spejderne indtrådte som selvstændig division, KFUM-Divisionen.

7. september oprettedes Østjyske Division.

Den første større terrænleg blev afholdt ved Vedbæk 7.-8. september. Arrangementet hed Den Første Matabelekrig og ca 400 spejdere deltog.

Der afholdtes flere terrænlege og divisionsturneringer dette efterår.

Drengebladet Fri gik ind efter ca. et år på gaden.

Premierløjtnant Høyer oprettede den første søspejdertrop.

Hans Majestæt Kongen (Christian 10., der blev kronet i maj samme år) indbød spejderne til Sorgenfri Slot 6. oktober. Der mødte 670 spejdere op, og efter øvelse og parade trakteredes de med varm chokolade.

18. december nedlagde dr. phil. Oscar Hansen sit mandat som bestyrelsesformand.

Ved årets udgang talte korpset 9 divisioner med ialt 1500 spejdere fordelt på 70 troppe.

1913

3. Bytrop opførte et spejderhus ved Ermelundssletten - indviet 1. januar

Tropsførerforeningen begyndte at udgive førerbladet Spejderliljen.

8. - 18. juli: Kalølejren med 600 danske, 10 svenske og 24 engelske spejdere som deltagere. Christian 10. besøger lejren. Ove Holm var redaktør for lejrbladet Skonroggen, hvor han bl.a. bragte sin føljeton Liget i tønden.

I en korpskonkurrence vandt Helleruptroppen en ærespræmie på 1000 kr og tog en tur på hesteryg gennem Island i august måned. Præmien blev givet af grev C. Moltke.

10. juli blev Sølvulven tildelt rektor Hartvig-Møller og Premierløjtnant Cay Lembcke.

Korpset er stadig på 1500 spejdere.

1914

4. januar holdt man korpsøvelse i Nordsjælland.

Sydsjællands Division og Lolland-Falsters Division oprettedes.

Ved Den Baltiske Udstilling ved Malmø 4. - 12. juli deltager 100 danske spejdere i 1000-mandslejren. Lejrdeltagerne besøger København 10. juli, heriblandt nogle tyske spejdere. Korpsets ledelse er splittet - enkelte er massivt imod tyskere, men besøget gennemføres ud fra princippet om at spejderbevægelsen er global, og tyskerstriden, som den kaldes, bevirker at Liljefalk går af som spejderchef og Lembcke forlader også korpset. Bestyrelsesformand admiral Middelboe fungerer som spejderchef indtil oberstløjtnant Wegener tager tjansen senere på året.

Da første verdenskrig bryder ud i august, stiller 600 københavnske spejdere sig til tjeneste for myndighederne til støtte for forsvarsberedskabet.

Kilder og eksterne henvisninger

• Det Danske Spejderkorps 1910-1935 - jubilæumsbog redigeret af sognepræst Frits Lerche, medlem af korpsets forretningsudvalg.
• Spejderminder, 1961, redigeret af Frits Møller.