Jens Hvass

Fra SpejderWiki
Version fra 15. mar. 2016, 22:19 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (videre fra forskellige kilder)
Spring til navigation Spring til søgning

Jens Hvass (1898 - 1996) var en af landets første spejdere og nåede i sit lange liv at sætte sit præg på både spejderbevægelsen og forstvæsenet.

Han boede på frederiksberg og gik i sin første skoletid på Det danske Selskabs Skle på Frederiksberg, der var en skole med et frisindet og humanistisk grundlag. Jens oprettede Foreningen til Panikkens Fremme med det formål at skabe panik i timerne. Han var den fødte formand....

Senere skiftede han til Henrik Madsens Skole, der mere var 'den sorte skole', og herfra blev han sproglig student.

Jens Hvass blev spejder i Det Danske Spejderkorps 1910, en tid hvor spejderne var et helt nyt fænomen i gadebilledet, og de fik ofte tilråb som f. eks: 'Lever, lunge, kattetunge, din beskidte spejderunge' af gadens unger. Det var spejderlivet ude i naturen og særligt i skoven, der fastlagde hans livsbane. På en spejderlejr i Odsherred så han en statsskovrider i uniform, og tænkte at 'gid det var mig', måske en drøm forstærket af det imponerende i at skovrideren samme morgen havde skudt en råbuk.

Jens var med som patruljefører på den første verdensjamboree i London i 1920, hvor han var med til at vinde konkurrencen i tovtrækning. Han mødte også spejderbevægelsens stifter, Robert Baden-Powell, og han blev senere venner med familien.

I sin lange tid som spejderfører og igangsætter i korpset fik Jens Hvass sat sit præg på korpset. Han var med til at indføre landspatruljeturneringer i 1934, var kursusinstruktør på adskillige primitive spejderførerkurser og lejrchef på korpslejre. Han opfandt begrebet jamborette, og var den første skovrider, der indså at skoven ikke kun var et produktionsapparat for tømmer, men tillige et rekreativt område for publikum (og i særdeleshed en tumleplads for spejdere).

Da DDS og Dansk Spejderforbund blev genforenet i 1924 kort før verdensjamboreen på Ermelunden, var Jens Hvass med i planlægningen til jamboreen, bl.a. sammen med Ove Holm. Disse 2 herrer blev samme år tildelt sølvulven. I 1926 var der international konference i Kandersteg, hvor forstassistent Jens Hvass deltog sammen med grosserer Chr. Holm og Landsretssagfører Tage Carstensen.

I 1927 ledte han det danske kontingent (800 spejdere) på Sveriges Scoutförbundets lejr ved Saltsjöbaden.

I 1934 var der interskandinavisk Gilwellkursus på Storedam. Kurset blev ledet af mr. Wilson, Jens Hvass, Rolf Lykken og Gunnar Ipsen, og i 1936 begyndte et fornyet fokus på patruljesystemet og det primitive spejderliv gennem de primitive spejderførerkurser. Det første kursus blev ledet af Jens Hvass på Storedam. Året efter var han syg, så Thorkil Glad overtog kursusledelsen. Jens var tilbage på plads i 1938, hvor han også ledede et stort byløb i København, Det Store Spørgsmålstegn.

I 1939 kastede han sig ind i arbejdet med Spejdernes Hjælpekorps og ledede Spejdernes Ordonnanskorps efter oprettelsen i 1940. Han måtte give mange lederposter fra sig da han senere det år blev skovrider i Rold Skov. Gunnar Ipsen overtog ordonnanskorpset, og de primitive spejderførerkurser overtog Thorkil Glad.

I Rold Skov kastede han sig over spejderarbejdet på lidt lavere pln, idet han blev divisionschef for Nørrejyske Division. Som skovrider havde han rige mulighder for at gøre skoven mere brugbar for spejderne, og han oprettede jamborettepladsen i Rold, vistnok uden tilladelse fra højere myndigheder.

Vist en af de sidste gerninger han gjorde for DDS var en tale ved åbningen af korpslejren ved Hvalpsund i 1974



Kilder

  • Kongen af Rold - Jens Hvass den navnkundige spejderfører og kongelig skovrider af Helge v. Qvistorff. Jysk Lokalhistorisk Forlag 1994. ISBN 87-88293-1-1
  • Det danske spejderkorps 1910-73 af Svend Ranvig.