Spejderforfatterne

I dansk børnelitteratur omfatter begrebet spejderforfatterne de drengebogsforfattere, der i begyndelsen af 1900-tallet havde berøringsflade med de uniformerede ungdomsbevægelser. De havde sammen den største indflydelse på børneromanen i første halvdel af det 20. århundrede. Deres popularitet var understøttet af tidens begyndende opgør med 'den sorte skole' og den strenge opdragelse. Med (oftest) drengene som selvstændige hovedpersoner med høj moral og ansvarsfølelse i et miljø, der levnede albuerum til skøre ideer og gale streger, vandt den 'nye generation drengebøger' hurtigt terræn. Det nye syn på drengen som individ var også på vej ind i skolesystemet, hvor der skete store forandringer efter den nye folkeskolelov i 1899. Det første elevråd blev f. eks. dannet på Gammel Hellerup Gymnasium i 1909.

Med begrebet Spejderforfatterne tænkes mest på:

• Rudolf Bruhn, der selv var fører i FDF
• Torry Gredsted, der var tropsfører i Viborg i en årrække
• Gunnar Jørgensen, der bl.a. var redaktør af Spejdernes Magasin
• Walther Christmas, der skrev den første skønlitterære spejderbog, men ellers var kendt for sin bogserie om Peder Most, der i sig selv var banebrydende.
• Estrid Ott, der selv var spejder og senere tropsfører. Hun rejste jorden rundt i uniform.

Spejderforfatterne er ikke en lukket klub - der er mange, der kunne nævnes. Holger Buchhave har for eksempel gået stille med dørene i sit forfatterskab. Han var delingsfører i Hellerup og redaktør af Danske Drenge i en årrække, men har ikke nævnt spejdere eller FDF i sine bøger, selvom flere af dem foregår i et ret passende miljø.

Se også

• Skønlitteratur med spejdertema

Kilder

• Historien om børnelitteratur - dansk børnelitteratur gennem 400 år af Torben Weinreich. Branner og Korch 2006 ISBN 87-411-0199-5