Det Danske Spejderkorps (1910-1972)

Det Danske Spejderkorps (1909-1972) (med kakifarvede uniformer) er sammen med Det Danske Pigespejderkorps (med mørkeblå uniformer) grundlaget for Det Danske Spejderkorps (de blå spejdere), der er resultatet af sammenlægningen pr. 1. januar 1973.

Scouting kommer til Danmark

Korpset startedes som resultat af spejderbevægelsens indtog i Danmark. Det rygtedes hurtigt at en engelsk general - Robert Baden-Powell - havde taget initiativet til en ungdomsbevægelse for drenge med afsæt i friluftsaktiviteter. Der har givetvis været andre faktorer indblandet, men grundstenen menes lagt i et foredrag, som Dr. phil. Oscar Hansen holdt 19. november 1909 på gl. Hellerup Gymnasium for skolens elever efter aftale med hans gode bekendte, Hans Hartvig-Møller, der var forholdsvis ny rektor på skolen. Foredraget hed Scouting , og handlede om spejderbevægelsen, der startede i England året før.

Der var flere omtaler af det engelske fænomen scouting i Danmark efter at ideen var blevet udbredt i England. Allerede 25. november 1908 bringer ugeskriftet Krig og Fred en artikel af Axel Gerfalk om Baden-Powells drenge, hvor han beskriver den spirende spejderbevægelse som en slags forberedende paramilitær organisation. 7. november 1909 skriver Gunner Engberg fra KFUM i Juleklokken om stifindere, der har nået et antal af en halv million i England. Han har mere styr på spejderånden end Gerfalk. 25. september 1910 bringer Politiken en kronik af selve Johannes V Jensen om spejderlivet ud fra Cay Lembkes oversættelse af B-P's spejderbog. Han mener at opdragelse af unge mennesker bør forbeholdes lærere og forældre.

Disse artikler har givetvis fået drenge i hele landet til at interessere sig for fænomenet og selv prøve sig frem sammen med vennerne. Vi betragter dog Oscar Hansens foredrag som kimen til Det Danske Spejderkorps, fordi det nok er den første gang at der var et struktureret tilløb til det, vi i dag kalder en spejdertrop med tropsfører.

Allerede 20. november dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredie mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var Ove Holm, der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Rektor var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske Scouting for Boys og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt uniformer, spejderhatte og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. I begyndelsen kunne de ikke så godt tage til og fra møderne i uniform og da slet ikke spejderhat; de blev ofte mødt med tilråb om at det ikke var fastelavn hele året, og det skete også at de blev overfaldet af kvarterets drenge. Senere, da spejderne rigtigt kom på mode, var vinden vendt og de kunne nu sole sig i misundelse.

DDS stiftes 1910

I efteråret 1910 oversatte premierløjtnant i kavalleriet Cay Lembcke Baden-Powells bog Scouting for Boys til en forkortet dansk udgave. Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man bliver spejder. 16. december 1910 stiftedes Det Danske Spejderkorps. Bestyrelsen bestod af:

• Dr. phil.Oscar Hansen (formand)
• Rektor Hans Hartvig-Møller (sektretær)
• Premierløjtnant Cay Lembcke (korpschef)
• Konsul P. Nørgaard (kasserer)
• Læge E. Bøcher.

1911

I 1911 begyndte bladet Spejderen at udkomme. Ved sommerferiens begyndelse var der 5000 spejdere i korpset, men de fleste manglede førere, hvilket bevirkede at enkelte vildfarne patruljer mere blev til drengebander.

17. - 30. juli afholdtes Stokkebjerglejren ved Nykøbing Sjælland - den første instruktionslejr for patruljeførere, ledet af Cay Lembcke. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere.

Spejderbevægelsens grundlægger, general Robert Baden-Powell, besøgte de danske spejdere. På Eremitagesletten holdt 400 spejdere parade og opvisning 4. september. Da B-P ankom, var der øde - ingen spejdere var at se, men de lå skjult og stormede frem ved et hornsignal.

I september dannedes Tropsførerforeningen.

15. september oprettedes de første 6 divisioner: Østerbro, Byen, Frederiksberg, Nørrebro, Københavns Amt og Frederiksborg Division.

Bladet Spejderen gik ind (ophører),og drengebladet Fri udkom.

15. oktober holdtes spejderopvisning på flyvepladsen ved Kløvermarken på Amager. Der deltog 534 spejdere, og H.K.H. Kronprins Christian (den senere Kong Christian 10.) overværede den sammen med sine to sønner, Prins Frederik (den senere Kong Frederik 9.) og Prins Knud. Efter opvisningen meldte kronprinsen de to prinser ind i Helleruptroppen.

Der blev tilsyneladende ryddet op i de danske spejdere. De såkaldte løse troppe forsvinder fra korpset og ved udgangen af 1911 er der 'kun' omkring 1500 spejdere i DDS.

1912

I 1912 blev Oberst Axel Liljefalk spejderchef ved en parade 7. januar. Cay Lembcke blev korpsinstruktør.

17. marts holdtes stor parade på Rosenborg eksercerplads. 6 drenge, der havde udført en redningsdåd med fare for eget liv, blev optaget i korpset.

31. marts afholdtes en spejdermarch. 17 troppe deltog i en stafetgang byen rundt, arrangeret af dagladet Riget.

3. - 6. april var der spejderudstilling i den gamle hovedbanegård (der lå omtrent hvor Palads-biograferne ligger i dag). Det er første gang det prøves.

Sølvulven tildeles Oberst Liljefalk, Frants Blom og Frk. Dalhoff-Nielsen.

7. april afholdtes forårsturnering med 21 deltagende troppe ved Wesselsminde ved Nærum.

Fyns Division oprettedes 27. april og Nørrejyske Division kom til 26. maj.

I forbindelse med den 5. olympiade, afholdt i Stockholm, deltager 57 spejdere, ledt af ritmester Zeemann og Premierløjtnant K.V. Høyer. De viser stokkeslag, signalering og tovtrækning. Der var samlet 1200 spejdere i lejr ved olympiaden, og der var flere danske pigespejdere med til at heppe på drengene. Olympiaden strakte sig fra 7. - 17. juli.

3. maj blev der optaget en spejderfilm, der blev vist første gang i Victoriateatret 30. september.

I forbindelse med den 5. olympiade, afholdt i Stockholm, deltog 57 spejdere, ledet af ritmester Zeemann og Premierløjtnant K.V. Høyer. De viste stokkeslag, signalering og tovtrækning. Der var samlet 1200 spejdere i lejr ved olympiaden, og der var flere danske pigespejdere med til at heppe på drengene. Olympiaden strakte sig fra 7. - 17. juli.

Det spejderarbejde, der startede i KFUM i 1910, lægges under DDS 15. august, således at KFUM-spejderne indtrådte som selvstændig division, KFUM-Divisionen.

7. september oprettedes Østjyske Division.

Den første større terrænleg blev afholdt ved Vedbæk 7.-8. september. Arrangementet hed Den Første Matabelekrig og ca 400 spejdere deltog.

Der afholdtes flere terrænlege og divisionsturneringer dette efterår.

Drengebladet Fri gik ind efter ca. et år på gaden.

Premierløjtnant Høyer oprettede den første søspejdertrop.

Hans Majestæt Kongen (Christian 10., der blev kronet i maj samme år) indbød spejderne til Sorgenfri Slot 6. oktober. Der mødte 670 spejdere op, og efter øvelse og parade trakteredes de med varm chokolade.

18. december nedlagde dr. phil. Oscar Hansen sit mandat som bestyrelsesformand.

Ved årets udgang talte korpset 9 divisioner med ialt 1500 spejdere fordelt på 70 troppe.

1913

3. Bytrop opførte et spejderhus ved Ermelundssletten - indviet 1. januar

Ved korpsrådsmødet i januar vedtoges nye love, der bl.a. sikrede at tropsførerne blev repræsenteret i korpsets bestyrelse (foreslået af Tropsførerforeningen). Loven om at Divisionschefen vælges af tropsførerne indføres også, men stryges igen i marts

Tropsførerforeningen begyndte at udgive førerbladet Spejderliljen.

8. - 18. juli: Kalølejren med 600 danske, 10 svenske og 24 engelske spejdere som deltagere. Christian 10. besøger lejren. Ove Holm var redaktør for lejrbladet Skonroggen, hvor han bl.a. bragte sin føljeton Liget i tønden.

I en korpskonkurrence vandt Helleruptroppen en ærespræmie på 1000 kr og tog en tur på hesteryg gennem Island i august måned. Præmien blev givet af grev C. Moltke.

10. juli blev Sølvulven tildelt rektor Hartvig-Møller og Premierløjtnant Cay Lembcke.

Korpset er stadig på 1500 spejdere.

1914

4. januar holdt man korpsøvelse i Nordsjælland.

Sydsjællands Division og Lolland-Falsters Division oprettedes.

Ved Den Baltiske Udstilling ved Malmø 4. - 12. juli deltager 100 danske spejdere i 1000-mandslejren. Lejrdeltagerne besøger København 10. juli, heriblandt nogle tyske spejdere. Korpsets ledelse er splittet - enkelte er massivt imod tyskere, men besøget gennemføres ud fra princippet om at spejderbevægelsen er global, og tyskerstriden, som den kaldes, bevirker at Liljefalk går af som spejderchef og Lembcke forlader også korpset. Bestyrelsesformand admiral Middelboe fungerer som spejderchef indtil oberstløjtnant Wegener tager tjansen senere på året.

Da første verdenskrig bryder ud i august, stiller 600 københavnske spejdere sig til tjeneste for myndighederne til støtte for forsvarsberedskabet.

1915

31. marts - 1. april holdt man korpsøvelse ved Frederiksdal.

Ved korpsrådsmødet foreslår Cay Lembcke at bestyrelsen afskaffes så korpsrådet er øverste myndighed og spejderchefen nærmest enevældig. Forslaget forkastes.

Korpset fik eget kontor i Nørregade og var nu opdelt i følgende divisioner:

• By Division
• Pigespejder Division
• Hellerup Division
• Frederiksberg Division
• Østerbro Division
• K.F.U.M. Division
• Vesterbro Division
• Fyens Division
• 3. Sjællands Division
• Frederiksborg Division
• Lolland-Falster Division
• Søspejder Division
• Nørrejyske Division
• Østjyske Division

1916

Oberstløjtnant Wegener går af som spejderchef. Man beder om god vind hos Cay Lembcke og får ham ind som spejderchef igen. Han bliver også formand for bestyrelsen.

Bladet Spejderliljen går ind.

I disse år skilles Det Danske Pigespejderkorps gradvist ud fra drengene, og Pigespejder Division overgår til det nye korps. De to korps har stadig fælles korpsråd og bestyrelsesformand.

Divisionerne omlægges til:

• København Division
• Københavns Amt Division
• Hellerup Division
• Frederiksborg Division
• Vestsjælland Division
• Sydsjælland Division
• Fyens Division
• Bornholm Division
• Midtjyske Division
• Søspejder Division
• Nørrejyske Division
• Østjyske Division

K.F.U.M. Division melder sig ud af korpset og danner sit eget korps.

15. oktober var der instruktionskursus for førere ved Fiskebæk med 145 deltagere

Spejdernes Magasin, udgives af korpset fra oktober måned. Det fortsætter som spejdernes blad helt til 1970, hvor det afløses af Spejd.

Lederbladet Spejdersport begyndte også at udkomme.

Sølvulven tildeltes kontorchef Steenberg.

Korpset tæller nu 1843 spejdere fordelt på 68 troppe.

1917

Korpsøvelse:Nordpolsekspedition i Dyrehaven 4. februar.

Første verdenskrig gav stedse størrre råstofmangel, og spejderne hjalp med indsamling af nælder til tøjfabrikation.

13. - 16. juli afholdtes idrætsturnering ved Hornbæk. Københavns Division vandt og Midtjyske Division fik andenpladsen.

Idrætsturneringen afsluttes med en 5-dages patruljevandring fra Hornbæk over Tisvilde, Lumsås, Pindalen (Høve), Egemark (Havnsø) til Jyderup i dagene 17. - 21. juli. Hellerup trop vandt, Sydfynske blev nr. 2 og Lyngby fik tredjepladsen.

Sommerlejrene har vundet indpas. 1200 spejdere lå i sommerens løb i lejr i 9 dage i snit.

Der er 2170 spejdere og 191 førere fordelt på 75 troppe.

1918

Udover nælderne indsamlede spejderne nu også tang, ligesom de dyrkede kartofler. Deter blevet til næsten 12 ton tørrede brændenælder.

Den spanske syge hærgede i landet. Spejderne hjalp med ved bl.a. at bringe mad ud til hjem med syge.

Sølvulven blev tildelt kontorchef Ulrich og fabrikant Black.

De første ulveflokke blev oprettet.

Nordisk Spejderchefskonference holdtes for første gang. For Danmark deltager Cay Lembcke og adjunkt Klavs Vedel.

Sangbog for Spejdere blev udgivet.

Korpset er nået til 2878 spejdere og 257 førere.

1919

Spejdernes hjælpetjeneste fortsatte kartoffeldyrkningen.

Førerbladet Spejdersport afløses af Nordisk Spejdersport - det nye fælles førerblad for Norden.

Man satte et større reklamefremstød i gang i april med mottoet Vi skal videre frem. Formålet var at skaffe både flere spejdere og flere førere.

Hindsgavllejren afholdtes 16. juli som den anden korpslejr. Der deltog 1600 danske, 50 norske og 50 svenske spejdere. To af lejrdagene (23. - 24. juli) besøgte spejderne Sønderborg og Dybbøl (tysk område 1864-1920). De sejlede dertil med damper og blev overstrømmende modtaget). Der blev også holdt korpsturnering, hvor Hellerup division vandt. Kongens Ærespræmie tilfaldt 1. Horsens.

Sølvulven tildeltes direktør Westenholz.

Reklamefremstødet ser ud til at have haft effekt - ved årets udgang talte korpset 4350 spejdere og ulve, og 254 førere fra ialt 150 troppe.

1920

Kolonnerne organiseredes i januar.

I Marts oprettedes roverafdelingerne.

3. - 7. april holdtes førerkursus i København trods generalstrejken.

Ved 3. nordiske spejderchefkonference, der blev holdt i København 6. - 7. april tages der beslutning om en fælles indstilling til de internationale spørgmål som første verdenskrig har skabt. Lembcke og Vedel deltager for Danmark.

Spejderløftet besluttedes af bestyrelsen til ordlyden:

• Jeg vil love at gøre mit bedste for
  • at være tro mod Gud og mit land
  • at være modig, vågen og ren
  • og at holde spejderloven

1. verdensjamboree blev holdt i London 30. juli – 8. august. 120 spejdere deltog fra Danmark. Vi stillede med et konkurrencehold på 50, der vandt Daily Mirror's vandrepokal. Tage Carstensen ledte de danske deltagere.

Sølvulven tildeltes B-P, adjunkt Klavs Vedel og Tage Carstensen.

I oktober oprettedes De Danske Søspejdere og blev tilknyttet Det Danske Spejderkorps.

Den omorganisering af korpsrådet, der blev begyndt i 1916, faldt endelig på plads med en ændring af korpsets love.

Der var førerkursus i Hillerød 22. - 24. oktober med 29 deltagere, og i Ry 27. - 30. december med 50 deltagere.

Bladet Ulveungen udkom.

Nordisk Spejdersport ophørte med at være fælles nordisk førerblad ved årets udgang.

Korpset er nået op på 76 ulve og 4883 spejdere - ialt 4959.

1921

24. - 27. marts var der førerkursus på Ryslinge Højskole med 96 deltagere.

Der blev holdt roverturnering for første gang af Sydjyske og Sønderjyske Division.

4. - 5. maj lå spejdere i weekendlejr på Eremitagesletten. Om søndagen var der parade for H.K.H. Prinsesse Margrethe, der her tog imod hvervet som korpsets Æreschef.

Sølvulven tildeltes Prinsesse Margrethe.

I Ganløse Eged blev der holdt Instruktion i lejrledelse 14. - 16. maj

22. august udnævntes Ove Holm til korpsinstruktør

15. - 18. oktober blev der afholdt førerkursus i Espergærde med 30 deltagere.

For at skaffe penge til korpset holdt man et landslotteri.

Spejdersangen I Morgenskær skrives af Axel Juel til en melodi af Sibelius.

Sir Robert Baden-Powell blev dekoreret med storkorset af Dannebrog. Hans våbenskjold ophængtes på Frederiksborg og hænger der endnu.

Korpset er nået op på 263 ulve, 4603 spejdere, 431 rovere og 424 førere - ialt 5723.

1922

17. april splittedes korpset ved korpsrådsmødet. Der var en stigende utilfredshed blandt troppene med korpsets linje, og en stor del af dem meldte sig ud af Det Danske Spejderkorps og dannede Dansk Spejderforbund i det, vi siden har kaldt Spejderstriden.

Kaptajn Helge Bennike blev spejderchef for Dansk Spejderforbund.

Det Danske Spejderkorps fortsatte med Cay Lembcke som spejderchef. Ove Holm og Finn Weiergang blev korpsinstruktører.

15. - 18. oktober var der førerkursus ved Skodsborg. Denne gang blev det lagt an efter den måde, man holdt kurser på Gilwell.

Sølvulven tildeltes professor Lindhard og grosserer Chr. Holm.

I november holdt Cay Lembcke selv førerkursus. Der deltog DUI-førere fra hele Sjælland.

26. november meddelte Statsbanerne at hvis en gruppe på mindst 14 spejdere under 18 år skal med toget, kan de rejse 2 på een billet.

I januar talte korpset 440 ulve og 5227 spejdere - i alt 5667. Ved årets udgang var der kun ca 2500.

1923

Det danske Spejderkorps:

• 150 spejdere besøgte spejdere i Kent i England i juli.
• 50 spejdere deltog i Sveriges Scoutförbundets lejr ved Göteborg
• Roldlejren bestod af 3 dele:
  • Turneringen Grevens Fejde 21. - 23. juli
  • Lejr 24. - 29. juli
  • Vandrelejr 30. juli - 2. august.
• Frøken Secher holdt 3 kurser for ulveførere.
• Der kom nye bestemmelser for duelighedstegn
• 11. november fratrådte ritmester Cay Lembcke som spejderchef for Det Danske Spejderkorps og frk. Ida Christensen forlod sekretærposten.
• 2. december blev professor Lindhard formand for bestyrelsen. I bestyrelsen indtrådte: Viceskoledirektør Svane, Rektor Hartvig-Møller, lektor Regnar Knudsen, amtsskolekonsulent Mortensen ogamtsskolekonsulent Nielsen.

Det Danske Spejderforbund:

• 9. - 11. juli var Trælde Næs-lejren med terrænleg mellem kulsvierne og hvideslægten. 2. Vesterbro blev bedste trop.
• 21. august var der svømmestævne for spejdere på Helgoland.

1924

Ny bestyrelsesformand for Det Danske Spejderkorps blev Viceskoledirektør Svane.

9. marts var forholdene nu igen til et enigt spejderarbejde, og Dansk Spejderforbunds troppe trådte tilbage ind i Det Danske Spejderkorps. Det vedtoges at spejderløftet skulle være det internationale, men at de enkelte afdelinger (troppe/flokke) kunnesøge om at få godkendt en anden form. K.F.U.M.-spejderne blev internationalt anerkendt i WOSM, og man oprettede en overenskomst de to korps imellem.

Ove Holm blev sekretær i korpsets forretningsudvalg.

10. - 17. august var der den 2. internationale jamboree på Ermelundssletten. 1725 danse spejdere deltog sammen med 3006 udlændinge, ialt 4731 spejdere fra 34 forskellige nationer. Vejret er ikke det bedste, og under sit besøg på lejren holdt B-P en tale til spejderne og sagde blandt andet: I have seen many scouts in my life, but none as wet as you. Ved denne lejlighed fik Baden-Powell kælenavnet Bademester Poulsen. Hele lejren samledes til kongeparade på Eremitagesletten.

Københavns Rådhus lagde lokaler til 3. internationale spejderkonference.

De Danske Søspejdere lagdes ind under Det Danske Spejderkorps som selvstændig division.

Der udnævntes 3 æresmedlemmer af korpset: Grev Brockenhuus-Schack, dr. phil. Oscar Hansen og rektor Hans HArtvig-Møller.

Efter sit besøg i Danmark får B-P tilsendt Wegeners bronzestatuette En Spejder

Kilder og eksterne henvisninger

• Det Danske Spejderkorps 1910-1935 - jubilæumsbog redigeret af sognepræst Frits Lerche, medlem af korpsets forretningsudvalg.
• Spejderminder, 1961, redigeret af M. Friis Møller. Bog om den danske spejderbevægelses første 50 år - for alle korps.