Det Danske Spejderkorps (1910-1972)

Det Danske Spejderkorps (1910-1972) (med kakifarvede uniformer) er sammen med Det Danske Pigespejderkorps (med mørkeblå uniformer) grundlaget for Det Danske Spejderkorps (de blå spejdere), der er resultatet af sammenlægningen pr. 1. januar 1973.

Scouting kommer til Danmark

Bygningen, hvor Gammel Hellerup Gymnasium lå i 1909

Korpset startedes som resultat af spejderbevægelsens indtog i Danmark. Det rygtedes hurtigt at en engelsk general - Robert Baden-Powell - havde taget initiativet til en ungdomsbevægelse for drenge med afsæt i friluftsaktiviteter. Der har givetvis været andre faktorer indblandet, men grundstenen menes lagt i et foredrag, som Dr. phil. Oscar Hansen holdt 19. november 1909 på gl. Hellerup Gymnasium for skolens elever efter aftale med hans gode bekendte, Hans Hartvig-Møller, der var forholdsvis ny rektor på skolen. Foredraget hed Scouting , og handlede om spejderbevægelsen, der startede i England året før.

Der var flere omtaler af det engelske fænomen scouting i Danmark efter at ideen var blevet udbredt i England. Allerede 25. november 1908 bringer ugeskriftet Krig og Fred en artikel af Axel Gerfalk om Baden-Powells drenge, hvor han beskriver den spirende spejderbevægelse som en slags forberedende paramilitær organisation. 7. november 1909 skriver Gunner Engberg fra KFUM i Juleklokken om stifindere, der har nået et antal af en halv million i England. Han har mere styr på spejderånden end Gerfalk. 25. september 1910 bringer Politiken en kronik af selve Johannes V Jensen om spejderlivet ud fra Cay Lembkes oversættelse af B-P's spejderbog. Han mener at opdragelse af unge mennesker bør forbeholdes lærere og forældre.

Disse artikler har givetvis fået drenge i hele landet til at interessere sig for fænomenet og selv prøve sig frem sammen med vennerne. Vi betragter dog Oscar Hansens foredrag som kimen til Det Danske Spejderkorps, fordi det nok er den første gang at der var et struktureret tilløb til det, vi i dag kalder en spejdertrop med tropsfører.

Allerede 20. november 1909 - dagen efter Oscar Hansens foredrag - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredie mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var Ove Holm, der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Rektor var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske Scouting for Boys og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt uniformer, spejderhatte og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. I begyndelsen kunne de ikke så godt tage til og fra møderne i uniform og da slet ikke spejderhat; de blev ofte mødt med tilråb om at det ikke var fastelavn hele året, og det skete også at de blev overfaldet af kvarterets drenge. Senere, da spejderne rigtigt kom på mode, var vinden vendt og de kunne nu sole sig i misundelse.

DDS stiftes 1910

korpsets første bestyrelse

I efteråret 1910 oversatte premierløjtnant i kavalleriet Cay Lembcke Baden-Powells bog Scouting for Boys til en forkortet dansk udgave. Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man bliver spejder. 16. december 1910 stiftedes Det Danske Spejderkorps. Bestyrelsen bestod af:

• Dr. phil.Oscar Hansen (formand)
• Rektor Hans Hartvig-Møller (sektretær)
• Premierløjtnant Cay Lembcke (korpschef)
• Konsul P. Nørgaard (kasserer)
• Læge E. Bøcher.

1911

Stokkebjerglejren

I 1911 begyndte bladet Spejderen at udkomme. Ved sommerferiens begyndelse var der 5000 spejdere i korpset, men de fleste manglede førere, hvilket bevirkede at enkelte vildfarne patruljer mere blev til drengebander.

17. - 30. juli afholdtes Stokkebjerglejren ved Nykøbing Sjælland - den første instruktionslejr for patruljeførere, ledet af Cay Lembcke. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere.

Spejderbevægelsens grundlægger, general Robert Baden-Powell, besøgte de danske spejdere. På Eremitagesletten holdt 400 spejdere parade og opvisning 4. september. Da B-P ankom, var der øde - ingen spejdere var at se, men de lå skjult og stormede frem ved et hornsignal.

I september dannedes Tropsførerforeningen.

15. september oprettedes de første 6 divisioner: Østerbro, Byen, Frederiksberg, Nørrebro, Københavns Amt og Frederiksborg Division.

Bladet Spejderen gik ind (ophører),og drengebladet Fri udkom.

15. oktober holdtes spejderopvisning på flyvepladsen ved Kløvermarken på Amager. Der deltog 534 spejdere, og H.K.H. Kronprins Christian (den senere Kong Christian 10.) overværede den sammen med sine to sønner, Prins Frederik (den senere Kong Frederik 9.) og Prins Knud. Efter opvisningen meldte kronprinsen de to prinser ind i Helleruptroppen.

Der blev tilsyneladende ryddet op i de danske spejdere. De såkaldte løse troppe forsvinder fra korpset og ved udgangen af 1911 er der 'kun' omkring 1500 spejdere i DDS.

1912

I 1912 blev Oberst Axel Liljefalk spejderchef ved en parade 7. januar. Cay Lembcke blev korpsinstruktør.

17. marts holdtes stor parade på Rosenborg eksercerplads. 6 drenge, der havde udført en redningsdåd med fare for eget liv, blev optaget i korpset.

31. marts afholdtes en spejdermarch. 17 troppe deltog i en stafetgang byen rundt, arrangeret af dagladet Riget.

3. - 6. april var der spejderudstilling i den gamle hovedbanegård (der lå omtrent hvor Palads-biograferne ligger i dag). Det er første gang det prøves.

Sølvulven tildeles Oberst Liljefalk, Frants Blom og Frk. Dalhoff-Nielsen.

7. april afholdtes forårsturnering med 21 deltagende troppe ved Wesselsminde ved Nærum.

Fyns Division oprettedes 27. april og Nørrejyske Division kom til 26. maj.

3. maj blev der optaget en spejderfilm, der blev vist første gang i Victoriateatret 30. september.

I forbindelse med den 5. olympiade, afholdt i Stockholm, deltog 57 spejdere, ledet af ritmester Zeemann og Premierløjtnant K.V. Høyer. De viste stokkeslag, signalering og tovtrækning. Der var samlet 1200 spejdere i lejr ved olympiaden, og der var flere danske pigespejdere med til at heppe på drengene. Olympiaden strakte sig fra 7. - 17. juli.

Det spejderarbejde, der startede i KFUM i 1910, lægges under DDS 15. august, således at KFUM-spejderne indtrådte som selvstændig division, KFUM-Divisionen.

7. september oprettedes Østjyske Division.

Den første større terrænleg blev afholdt ved Vedbæk 7.-8. september. Arrangementet hed Den Første Matabelekrig og ca 400 spejdere deltog.

Der afholdtes flere terrænlege og divisionsturneringer dette efterår.

Drengebladet Fri gik ind efter ca. et år på gaden.

Premierløjtnant Høyer oprettede den første søspejdertrop.

Hans Majestæt Kongen (Christian 10., der blev kronet i maj samme år) indbød spejderne til Sorgenfri Slot 6. oktober. Der mødte 670 spejdere op, og efter øvelse og parade trakteredes de med varm chokolade.

18. december nedlagde dr. phil. Oscar Hansen sit mandat som bestyrelsesformand.

Ved årets udgang talte korpset 9 divisioner med ialt 1500 spejdere fordelt på 70 troppe.

1913

3. Bytrop opførte et spejderhus ved Ermelundssletten - indviet 1. januar

Ved korpsrådsmødet i januar vedtoges nye love, der bl.a. sikrede at tropsførerne blev repræsenteret i korpsets bestyrelse (foreslået af Tropsførerforeningen). Loven om at Divisionschefen vælges af tropsførerne indføres også, men stryges igen i marts

Tropsførerforeningen begyndte at udgive førerbladet Spejderliljen.

8. - 18. juli: Kalølejren med 600 danske, 10 svenske og 24 engelske spejdere som deltagere. Christian 10. besøger lejren. Ove Holm var redaktør for lejrbladet Skonroggen, hvor han bl.a. bragte sin føljeton Liget i tønden.

I en korpskonkurrence vandt Helleruptroppen en ærespræmie på 1000 kr og tog en tur på hesteryg gennem Island i august måned. Præmien blev givet af grev C. Moltke.

10. juli blev Sølvulven tildelt rektor Hartvig-Møller og Premierløjtnant Cay Lembcke.

Korpset er stadig på 1500 spejdere.

1914

4. januar holdt man korpsøvelse i Nordsjælland.

Sydsjællands Division og Lolland-Falsters Division oprettedes.

Ved Den Baltiske Udstilling ved Malmø 4. - 12. juli deltager 100 danske spejdere i 1000-mandslejren. Lejrdeltagerne besøger København 10. juli, heriblandt nogle tyske spejdere. Korpsets ledelse er splittet - enkelte er massivt imod tyskere, men besøget gennemføres ud fra princippet om at spejderbevægelsen er global, og tyskerstriden, som den kaldes, bevirker at Liljefalk går af som spejderchef og Lembcke forlader også korpset. Bestyrelsesformand admiral Middelboe fungerer som spejderchef indtil oberstløjtnant Wegener tager tjansen senere på året.

Da første verdenskrig bryder ud i august, stiller 600 københavnske spejdere sig til tjeneste for myndighederne til støtte for forsvarsberedskabet.

1915

31. marts - 1. april holdt man korpsøvelse ved Frederiksdal.

Ved korpsrådsmødet foreslår Cay Lembcke at bestyrelsen afskaffes så korpsrådet er øverste myndighed og spejderchefen nærmest enevældig. Forslaget forkastes.

Korpset fik eget kontor i Nørregade og var nu opdelt i følgende divisioner:

• By Division
• Pigespejder Division
• Hellerup Division
• Frederiksberg Division
• Østerbro Division
• K.F.U.M. Division
• Vesterbro Division
• Fyens Division
• 3. Sjællands Division
• Frederiksborg Division
• Lolland-Falster Division
• Søspejder Division
• Nørrejyske Division
• Østjyske Division

1916

Oberstløjtnant Wegener går af som spejderchef. Man beder om god vind hos Cay Lembcke og får ham ind som spejderchef igen. Han bliver også formand for bestyrelsen.

Bladet Spejderliljen går ind.

I disse år skilles Det Danske Pigespejderkorps gradvist ud fra drengene, og Pigespejder Division overgår til det nye korps. De to korps har stadig fælles korpsråd og bestyrelsesformand.

Divisionerne omlægges til:

• København Division
• Københavns Amt Division
• Hellerup Division
• Frederiksborg Division
• Vestsjælland Division
• Sydsjælland Division
• Fyens Division
• Bornholm Division
• Midtjyske Division
• Søspejder Division
• Nørrejyske Division
• Østjyske Division

K.F.U.M. Division melder sig ud af korpset og danner sit eget korps.

15. oktober var der instruktionskursus for førere ved Fiskebæk med 145 deltagere

Spejdernes Magasin, udgives af korpset fra oktober måned. Det fortsætter som spejdernes blad helt til 1970, hvor det afløses af Spejd.

Lederbladet Spejdersport begyndte også at udkomme.

Sølvulven tildeltes kontorchef Steenberg.

Korpset tæller nu 1843 spejdere fordelt på 68 troppe.

1917

Korpsøvelse:Nordpolsekspedition i Dyrehaven 4. februar.

Første verdenskrig gav stedse størrre råstofmangel, og spejderne hjalp med indsamling af nælder til tøjfabrikation.

13. - 16. juli afholdtes idrætsturnering ved Hornbæk. Københavns Division vandt og Midtjyske Division fik andenpladsen.

Idrætsturneringen afsluttes med en 5-dages patruljevandring fra Hornbæk over Tisvilde, Lumsås, Pindalen (Høve), Egemark (Havnsø) til Jyderup i dagene 17. - 21. juli. Hellerup trop vandt, Sydfynske blev nr. 2 og Lyngby fik tredjepladsen.

Sommerlejrene har vundet indpas. 1200 spejdere lå i sommerens løb i lejr i 9 dage i snit.

Der er 2170 spejdere og 191 førere fordelt på 75 troppe.

1918

Udover nælderne indsamlede spejderne nu også tang, ligesom de dyrkede kartofler. Deter blevet til næsten 12 ton tørrede brændenælder.

23. april stiftede pastor Schindler Hertug Knuds Division.

Den spanske syge hærgede i landet. Spejderne hjalp med ved bl.a. at bringe mad ud til hjem med syge.

Sølvulven blev tildelt kontorchef Ulrich og fabrikant Black.

De første ulveflokke blev oprettet.

Nordisk Spejderchefskonference holdtes for første gang. For Danmark deltager Cay Lembcke og adjunkt Klavs Vedel.

Sangbog for Spejdere blev udgivet.

Korpset er nået til 2878 spejdere og 257 førere.

1919

Spejdernes hjælpetjeneste fortsatte kartoffeldyrkningen.

Førerbladet Spejdersport afløses af Nordisk Spejdersport - det nye fælles førerblad for Norden.

Man satte et større reklamefremstød i gang i april. En 'spejderuge' med mottoet Vi skal videre frem. Formålet var at skaffe både flere spejdere og flere førere.

Hindsgavllejren afholdtes 16. juli som den anden korpslejr. Der deltog 1600 danske, 50 norske og 50 svenske spejdere. To af lejrdagene (23. - 24. juli) besøgte spejderne Sønderborg og Dybbøl (tysk område 1864-1920). De sejlede dertil med damper og blev overstrømmende modtaget). Der blev også holdt korpsturnering, hvor Hellerup division vandt. Kongens Ærespræmie tilfaldt 1. Horsens.

Sølvulven tildeltes direktør Westenholz.

Reklamefremstødet ser ud til at have haft effekt - ved årets udgang talte korpset 4350 spejdere og ulve, og 254 førere fra ialt 150 troppe.

1920

Kolonnerne organiseredes i januar.

I Marts oprettedes roverafdelingerne.

3. - 7. april holdtes førerkursus i København trods generalstrejken.

Ved 3. nordiske spejderchefkonference, der blev holdt i København 6. - 7. april tages der beslutning om en fælles indstilling til de internationale spørgmål som første verdenskrig har skabt. Lembcke og Vedel deltager for Danmark.

Spejderløftet besluttedes af bestyrelsen til ordlyden:

• Jeg vil love at gøre mit bedste for
  • at være tro mod Gud og mit land
  • at være modig, vågen og ren
  • og at holde spejderloven

1. verdensjamboree blev holdt i London 30. juli – 8. august. 120 spejdere deltog fra Danmark. Vi stillede med et konkurrencehold på 50, der vandt Daily Mirror's vandrepokal. Tage Carstensen ledte de danske deltagere.

Sølvulven tildeltes B-P, adjunkt Klavs Vedel og Tage Carstensen.

I oktober oprettedes De Danske Søspejdere og blev tilknyttet Det Danske Spejderkorps.

Den omorganisering af korpsrådet, der blev begyndt i 1916, faldt endelig på plads med en ændring af korpsets love.

Der var førerkursus i Hillerød 22. - 24. oktober med 29 deltagere, og i Ry 27. - 30. december med 50 deltagere.

Bladet Ulveungen udkom.

Nordisk Spejdersport ophørte med at være fælles nordisk førerblad ved årets udgang.

Korpset er nået op på 76 ulve og 4883 spejdere - ialt 4959.

1921

24. - 27. marts var der førerkursus på Ryslinge Højskole med 96 deltagere.

Der blev holdt roverturnering for første gang af Sydjyske og Sønderjyske Division.

4. - 5. maj lå spejdere i weekendlejr på Eremitagesletten. Om søndagen var der parade for H.K.H. Prinsesse Margrethe, der her tog imod hvervet som korpsets Æreschef.

Sølvulven tildeltes Prinsesse Margrethe.

I Ganløse Eged blev der holdt Instruktion i lejrledelse 14. - 16. maj

22. august udnævntes Ove Holm til korpsinstruktør

15. - 18. oktober blev der afholdt førerkursus i Espergærde med 30 deltagere.

For at skaffe penge til korpset holdt man et landslotteri.

Spejdersangen I Morgenskær skrives af Axel Juel til en melodi af Sibelius.

Sir Robert Baden-Powell blev dekoreret med storkorset af Dannebrog. Hans våbenskjold ophængtes på Frederiksborg og hænger der endnu.

Korpset er nået op på 263 ulve, 4603 spejdere, 431 rovere og 424 førere - ialt 5723.

1922

17. april splittedes korpset ved korpsrådsmødet. Der var en stigende utilfredshed blandt troppene med korpsets linje, og en stor del af dem meldte sig ud af Det Danske Spejderkorps og dannede Dansk Spejderforbund i det, vi siden har kaldt Spejderstriden.

Kaptajn Helge Bennike blev spejderchef for Dansk Spejderforbund.

Det Danske Spejderkorps fortsatte med Cay Lembcke som spejderchef. Ove Holm og Finn Weiergang blev korpsinstruktører.

15. - 18. oktober var der førerkursus ved Skodsborg. Denne gang blev det lagt an efter den måde, man holdt kurser på Gilwell.

Sølvulven tildeltes professor Lindhard og grosserer Chr. Holm.

I november holdt Cay Lembcke selv førerkursus. Der deltog DUI-førere fra hele Sjælland.

26. november meddelte Statsbanerne at hvis en gruppe på mindst 14 spejdere under 18 år skal med toget, kan de rejse 2 på een billet.

I januar talte korpset 440 ulve og 5227 spejdere - i alt 5667. Ved årets udgang var der kun ca 2500.

1923

Det danske Spejderkorps:

• 150 spejdere besøgte spejdere i Kent i England i juli.
• 50 spejdere deltog i Sveriges Scoutförbundets lejr ved Göteborg
• Roldlejren bestod af 3 dele:
  • Turneringen Grevens Fejde 21. - 23. juli
  • Lejr 24. - 29. juli
  • Vandrelejr 30. juli - 2. august.
• Frøken Secher holdt 3 kurser for ulveførere.
• Der kom nye bestemmelser for duelighedstegn
• 11. november fratrådte ritmester Cay Lembcke som spejderchef for Det Danske Spejderkorps og frk. Ida Christensen forlod sekretærposten.
• 2. december blev professor Lindhard formand for bestyrelsen. I bestyrelsen indtrådte: Viceskoledirektør Svane, Rektor Hartvig-Møller, lektor Regnar Knudsen, amtsskolekonsulent Mortensen ogamtsskolekonsulent Nielsen.

Det Danske Spejderforbund:

• 9. - 11. juli var Trælde Næs-lejren med terrænleg mellem kulsvierne og hvideslægten. 2. Vesterbro blev bedste trop.
• 21. august var der svømmestævne for spejdere på Helgoland.

1924

2. verdensjamboree foregik i Danmark.

Ny bestyrelsesformand for Det Danske Spejderkorps blev Viceskoledirektør Svane.

9. marts var forholdene nu igen til et enigt spejderarbejde, og Dansk Spejderforbunds troppe trådte tilbage ind i Det Danske Spejderkorps. Det vedtoges at spejderløftet skulle være det internationale, men at de enkelte afdelinger (troppe/flokke) kunne søge om at få godkendt en anden form. K.F.U.M.-spejderne blev internationalt anerkendt i WOSM, og man oprettede en overenskomst de to korps imellem.

Ove Holm blev sekretær i korpsets forretningsudvalg.

10. - 17. august var der den 2. internationale jamboree på Ermelundssletten. 1725 danske spejdere deltog sammen med 3006 udlændinge, ialt 4731 spejdere fra 34 forskellige nationer. Vejret er ikke det bedste, og under sit besøg på lejren holdt B-P en tale til spejderne og sagde blandt andet: I have seen many scouts in my life, but none as wet as you. Ved denne lejlighed fik Baden-Powell kælenavnet Bademester Poulsen. Hele lejren samledes til kongeparade på Eremitagesletten og lejrbål i ulvedalene.

I ugen efter lejren - 17. - 23. august var der arrangeret home hospitality i den såkaldte Københavneruge (kaldet danmarksugen for de udenlandske gæster). De udenlandske spejdere blev indkvarteret i private hjem i København og var på udflugt til seværdigheder i København og omegn.

Verdensjamboreen gav 100.000 kr i overskud.

Sølvulven tildeltes Ove Holm og Jens Hvass

Københavns Rådhus lagde lokaler til 3. internationale spejderkonference.

De Danske Søspejdere lagdes ind under Det Danske Spejderkorps som selvstændig division.

Der udnævntes 3 æresmedlemmer af korpset: Grev Brockenhuus-Schack, dr. phil. Oscar Hansen og rektor Hans Hartvig-Møller.

Efter sit besøg i Danmark får B-P tilsendt Wegeners bronzestatuette En Spejder.

22. - 23. november|23. , 29. - 30. november og 6. - 7. december var der førerkursus på Høje Sandbjerg.

Efter sammenlægningen tæller korpset 4505 medlemmer pr. 1. juni.

1925

Korpsmærke fra Det Danske Spejderkorps, brugt fra 1925-1972)

Bagsiden af korpsmærket.

1. januar skænkede Danmarkssamfundet korpset en fane ved parade på Rosenborg eksercerplads.

I påsken holdt søspejderne førerkursus.

Som støtte for forretningsudvalget nedsatte man 2 arbejdsgrupper: Ulverådet og Roverrådet.

Som forberedelse til gennemgribende lovændringer nedsatte man et Lovudvalg til at arbejde med forslag til nye korpslove.

19. - 21. august holdt man bålaftener i Dyrehaven til støtte for Nationalmuseet.

For at fremme vandrelivet nedsatte man et Hytteudvalg i korpset.

29. - 30. august holdt man korpsøvelse i Bøndernes Hegn ved Gladsaxe.

Det grønne og hvide emaillekorpsmærke indføres. Korpsmærkerne var med serienummer (medlemsnummer) bagpå og sad fast i uniformen med 3 små øjer gennem 'knap'huller i stoffet. Så kunne der sidde en springring på bagsiden.

I Genéve beslutter Folkeforbundsrådet at henstille til alle staters regeringer - på baggrund af spejderbevægelsens store internationale betydning - at yde spejderne særlige rejselettelser.

1. november stiftede rektor Hartvig-Møller den første vandrehytte: Fjælstauan (Danmarks første vandrerhjem, nu privat sommerhus) nær Paradisbakkerne på Bornholm. 29. december anmeldte Godsejer E. Andersen Moshytten i Nørreskov ved Vissinggård i Jylland som den næste. Den var delvist bygget af rovere fra 5. Østerbro Trop et par år før.

Korpset anskaffede 2 lurer.

Man indgik en overenskomst med DUI, FDF, KFUM-spejderne og DDS om en grå- og en sortliste.

Sølvulven tildeltes Kaptajn K. V. Høyer.

Ved årets udgang var der oprettet tropsråd for alle troppene i korpset.

I april måned talte korpset 662 ulve, 4594 spejdere, 404 rovere og 402 førere, ialt 6062.

1926

14. januar kom den tredje vandrehytte til; et hus tilhørende Valdemar Sejr Trop i Ringsted.

24. januar holdt man 3. Almindelige Førermøde i København.

25 søspejdere deltager i søspejderjamboreen i Antwerpen.

Der var international konference i Kandersteg; grosserer chr. Holm, Landsretssagfører Tage Carstensen og forstassistent Jens Hvass deltog for Danmark.

55 spejdere deltog på Ungarsk Jamboree i Budapest, ledet af grosserer Kaj Lundby.

På korpsrådsmødet vedtages de forslag til lovændringer, Lovudvalget har udarbejdet.

Ove Holm bliver formand for forretningsudvalget.

31. oktober - 2. november holdt man almindeligt Førermøde i København og 25. november i Ringsted.

5. december holdt alle sjællandske spejdere terrænleg ved Lejre.

Hytteudvalget har fået gang i flere hytter. Hytteringen har ved årets udgang fået tilmeldt 18 hytter. Året har givet 1852 overnatninger i dem.

Korpset er nået op på 867 ulve, 466 spejdere, 416 rovere, ialt 5950 excl. ledere.

1927

7. - 11. april var 76 deltagere på førerkursus i påsken på Ryslinge Højskole. Der blev samtidig holdt Gilwellkursus samme sted med 27 spejderførere og 16 ulveførere.

24. april vedtog korpsrådsmødet endeligt de nye love. Der indkaldtes til ekstraordinært korpsrådsmøde for at vedtage nogle nødvendige grundlovsændringer. Dette sker 17. juni.

Hver spejder skal betale et årligt korpskontingent på 2 kr.

Ved en parade på Ermelundssletten overbragtes en 'tak for gaven'-hilsen fra de japanske spejdere via hr. Mollerup Thomsen og dr. Mishina.

Landsindsamling til foreningen Landeværnet, der som privat kreditforening gav fordelagtige lån til trængte sønderjyske landmænd. De danske spejdere fik 'samlet' 55.000 kroner ind.

8. - 18. juli deltog 800 danske spejdere på Sveriges Scoutförbundets lejr ved Saltsjöbaden. Jens Hvass ledte det danske kontingent.

Sølvulven tildeltes major Ebbe Lieberath.

31. juli - 14. august var der 2. internationale søspejderstævne ved Kronborg. Der deltog 10 lande med ialt 400 spejdere. Samtidig afholdtes 2. internationale søspejderkonference i København.

24. - 25. september var der Gilwell-gensyn sammen med KFUM-spejderne ved Hjortekjær. Oberst John S. Wilson, der dengang var leder af Gilwell Park i England og var kursusleder på det første Rover Scout Wood Badge course for spejderne i USA, deltog i arrangementet. Han blev senere leder af den internationale komite i WOSM og blev iøvrigt chef for den skandinaviske del af SOE under anden verdenskrig.

1. november døde formand for korpsrådet 1910 - 1920 og æresmedlem i korpset, Greve Ludvig Brockenhuus-Schack, i København. Han var gift med Agnete Brockenhuus-Schack, der var den første spejderchef i Det Danske Pigespejderkorps.

Korpset er nået op på 6672 medlemmer ialt. Der er nu - foruden tropsråd - også kolonneråd og divisionsråd overalt.

1928

Baronesse Clara Adeler (? - 18. juli 1922) har testamenteret renterne af en større sum penge til fordeling mellem DDS og KFUM-spejdene.

Direktør og sagfører Niels Jacob Collerup-Jørgensen testamenterer sin formue til DDS. De ialt 70.000 kr (svarer i dag til over 2 millioner kr) skal bruges til indkøb af lejrplads(er) til de københavnske spejdere. Ifølge testamentet er grunden at han nok selv ville have været lykkeligere, hvis han havde drevet sport i sin ungdom.

2. Gilwellkursus afholdes på Storedam for spejderførerne, og ved Saunte for ulveførerne.

Aage Jørgensen bliver Akela-leder (red: Overordnet ansvarlig for ulvearbejdet??).

I maj måned udkommer Haandbog for Førere.

9. - 10. juli var der divisionschefsmøde på Storedam.

13. - 16. juli var der korpslejr ved Gravenshoved mellem Kolding og Haderslev. Der deltager 1200 spejdere fra DDS, en trop fra KFUM-spejderne og en fra FDF. Bedste division bliver Kongeå Division med ret til at føre Korpsets fane. 13. - 14. juli holdt man stor terrænleg med 3 parter (danskere, polakker og svenskere) på Skamlingsbanken.

22. - 23. september var der 2. gillwellgensyn på Storedam.

24. - 29. oktober arrangerede de københavnske divisioner en udstilling Ungdomsliv i Industriforeningen.

Korpset var på 6708 medlemmer ialt.

1929

Tavlen på skolens gavl. Teksten lyder: I dette skolehus stiftede rektor H. Hartvig Møller den 20. november 1909 den første spejderpatrulje i Danmark og indførte derved spejdersporten og lejrlivet i danske drenges barndoms- og ungdomsliv. Paa tyveårsdagen indmurede Det Danske Spejderkorps denne tavle på Gammel Hellerup Gymnasium til ære for og som tak til Hans Hartvig Møller

17. marts aflystes korpsrådsmødet på grund af isvanskeligheder, men afholdtes 21. marts istedet.

28. marts - 1. april holdt man det tredje Gilwellkursus - igen i Saunte for ulveførere og på Storedam for tropsførere. Her deltog den engelske instruktør Don Potter.

I juni slutter landeværnsindsamlingen. Den trop, der har tegnet flest andele er 6. Vesterbro Trop med 266 stk.

31. juli - 10. august afholdtes 3. verdensjamboree i Birkenhead Arrowe Park i England. Ove Holm og Gunnar Ipsen leder de danske spejdere, der bestod af 463 spejdere fra KFUM-spejderne og 865 fra DDS. Man har lejet et skib - Sommersetshire - til transporten. Efter lejren brugte spejderne 2 dage på at se London, og ved hjemkomsten var der opvisning på stadion 17. august.

I september udkommer Ulvepjecerne.

14. - 15. september var der 3. Gilwellgensyn i Hjortekjær.

20. november indmuredes en mindetavle i Gammel Hellerup Gumnasium i anledning af 20-års-jubilæet.

Korpset bestod af 726 ulve, 4379 spejdere, 376 rovere og 533 førere, tilsammen 6014 medlemmer.

1930

26. januar var der divisionschefsmøde på Storedam

I maj dannede korpset Collerup-Jørgensens Mindelegat for at forvalte formuen, der blev arvet i 1928.

17. - 21. august var der førerkursus på Antvorskov Højskole i Slagelse.

Sølvulven tildeltes boghandler Palm Greisen.

Håndbogen 25 patruljemøder v/O. Madsen udkom.

Håndbogen 25 terrænlege v/Tage Carstensen og Mogens Cold udkom.

4. Gilwell-gensyn på Storedam 20. - 21. september.

19. oktober var der divisionschefsmøde i København.

December: Korpsets 20 års jubilæum fejredes ved en sammenkomst for førerne.

Der blev udnævnt følgende æresmedlemmer: Telefondirektør Fritz Johannsen, generalkonsul V. Ludvigsen, overretssagfører Repsdorph.

Korpset er nået op på 722 ulve, 4757 spejdere, 456 rovere og 549 førere - tilsammen 6484.

1931

11. januar Divisionschefmøde

Grosserer Chr. Holm udnævntes til æresmedlem efter han stoppede som korpsets præsident.

Viceskoledirektør Svane havde været bestyrelsesformand i 7 år og blev nu formand for korpsrådet.

Man indførte lejrpas og lejrkort i samarbejde med Naturfedningsforeningen.

2. - 6. april 4. Gilwellkursus; for spejderførere på Storedam, for ulveførere på Hindsgavl.

9. - 10. maj var der roverstævne i Holte.

17. maj blev Ove Holm bestyrelsesformand i korpset.

For at få et mere fælles spejderarbejde i København sikres samarbejdet mellem divisionerne ved oprettelsen af Distriktet for København og Frederiksberg.

I juli afholdtes internationalt roverstævne i Kandersteg. 20 danske rovere deltog.

17. juli besøgte 3500 spejdere fra den svenske landslejr Kullalägret København.

19. - 20. september var der 5. Gilwellgensyn ved Aalykke Skov på Fyn.

4. oktober var der divisionschefmøde.

23. - 25. oktober var der spejderudstilling i Aarhus under H.K.H. Prins Knuds protektorat.

Korpset talte 1. februar 5929 medlemmer.

1932

22. februar fik Lord Robert Baden-Powell af Gilwell tilsendt en hilsen i anledning af hans 75 års fødselsdag. Hilsenen bestod af bl.a. fotografier og tegninger fra både KFUM-spejderne og Det Danske Spejderkorps.

23. - 28. marts var der 5. Gilwellkursus for spejderførere på Storedam og for ulveførere i Tisvilde.

1. april opløstes søspejderdivisionen og søspejdertroppene hørte nu under divisionerne.

22. april begyndte Koodohornsløbet, et stafetløb gennem Danmark med B-P's gave til den danske Gilwell-træning: Et kudohorn.

23. april var der Sct. Georgsdag, og B-P talte til Nordens spejdere via radioen.

28. - 29. maj holdt Københavns-Frederiksbergs Distrikt weekendlejr på Ermelunden.

Der blev holdt førerkursus i divisionerne i perioden marts-juni.

Der indførtes Kollektiv ansvarsforsikring dette år, så alle korpsets afdelinger er dækket ind for skade på tredjeparts ejendom.

Troppende rundt om i landet holdt agitationsuge.

2. - 12. august repræsenterede Glenterne fra Nykøbing F. korpset ved en landslejr i Holland.

17. - 18. september indviedes Egemoselejren ved Farum og Kattehalelejren nær Allerød stilles til distriktets rådighed. I den forbindelse var der stor natøvelse for ca 1500 spejdere.

18. september afsløredes en mindesten for direktør Collerup-Jørgensen i Egemoselejren.

24. - 25. september var der 6. Gilwellgensyn på Storedam.

I oktober måned besøgte Prinsen af Wales Danmark, og 1600 gule og grønne spejdere deltog i en stor parade for ham.

2. oktober var der divisionschefsmøde.

Sølvulven tildeltes landsretssagfører P. A. Madvig.

Bloddonorkorpset blev oprettet på Tage Carstensens initiativ ved samarbejde med Statens Seruminstitut.

Fyns Divisions Sangbog ophøjes til sangbog for hele korpset.

Korpset er 1. februar nået op på 6451 medlemmer

1933

12. april blev uniformsforbuddet udstedt. Herefter var det forbudt at bære uniform for organisationsmedlemmer. Undtaget var børn under 14 og førerne.

13. - 17. april var der 6. gilwellkursus på Storedam.

21. maj afholdt man Bøgegrensdag for første gang landet over. Man bragte udsprungne bøgegrene til alle syge på hospitaler og sygehuse.

10. juni blev Sct. Georgs Gilderne oprettet. Nu kunne man bibeholde tilhørsforholdet til spejderlivet selvom man var voksen og ikke var fører.

11. juni afholdt man landsroverstævne i Odense.

Korpsets nye sangbog tilrettelagdes af Aage Jørgensen, pastor Fritz Lerche, Oscar Madsen og pastor Poulsen.

30. juli - 16. august deltog 235 DDS-spejdere og 41 KFUM-spejdere på 4. verdensjamboree i Ungarn

16. - 17. september var der 7. Gilwellgensyn

1. februar talte korpset 6175 medlemmer.

1934

18. februar var der divisionschefsmøde i København

7. Gilwellkursus i foråret - Storedam var som sædvanlig stedet for spejderførere, mens ulveførerne var på Ry Højskole.

22. april ansatte korpset en rejsesekretær, der skulle rejse rundt og hjælpe og vejlede troppene. Stillingen blev besat af Erik Pedersen.

10. - 12. august var der for første gang Landspatruljeturnering. 28 udvalgte patruljer deltog i turneringen ved Basnæs syd for Næstved. Æresstanderen blev vundet af 2. Aarhus.

15. - 25. september var der interskandinavisk Gilwellkursus på Storedam. Kurset blev ledet af mr. Wilson, Jens Hvass, Rolf Lykken og Gunnar Ipsen.

15. - 16. september var der 8. gilwellgensyn.

16. september indviedes Gilwellhytten på Storedam.

I november rejstes en flagstang med inskription på Storedam med tak til rektor Hartvig-Møller i anledning af 25-årsdagen for foredraget på Gammel Hellerup Gymnasium 19. november 1909.

22. december blev uniformsforbuddet ophævet.

1. februar talte korpset 6618 medlemmer

1935

Korpsets ledelse så således ud:

Korpsrådsformand: H.A. Svane

Korpsets Bestyrelse:

• Adjunkt J. Alstrup
• Admiral C. V. E. Carstensen
• Tegner H. Borges Andersen
• Kaptajn Vilhelm Dræby
• Fuldmægtig Sven Buhl
• Gartner Gravesen
• Boghandler Frederik Palm Greisen
• Kaptajn K. V. Høyer
• Bankassistent Svend Aage Kinch
• Lærer Søren Møller
• Cand. jur. Utoft Hansen
• Ingeniør Knud Jensen
• Lrs. P. A. Madvig
• Grosserer J. E. Rasmussen
• Cand. jur. William Horsten
• Lærer Aage Jørgensen
• Rektor I. Mogensen
• Direktør I. Strand
• Lektor Klavs Vedel
• Oberstløjtnant E. Wøhlk
• Lektor J. Østergaard.

Forretningsudvalget:

Formand for bestyrelse og forretningsudvalg: Ove Holm

• Søløjtnant Niels Brammer
• Forstassistent Jens Hvass
• Bankassistent Oscar Madsen
• Sognepræst Fritz Lerche
• Frk. Edith Platou
• Landsretssagfører Tage Carstensen
• Grosserer Kaj Lundby
• Direktør Jacob Raun

Korpsets divisioner:

• Københavns Divisionen
• Første Københavns Division
• Frederiksberg-Absalon Division
• Hertug Knuds Division
• Københavns Søspejder Division
• Hellerup Divisionen
• Bernstorff Divisionen
• Gentofte Kommunes Division
• Frederiksborg Amts Division
• Skjalm Hvide Division
• Sydsjællands Division
• Vestsjællands Division
• Lolland-Falsters Division
• Fyns Division
• Kongeådivisionen
• Midtjyske Division
• Nørrejydske Division
• Klit-Divisionen

1940

Spejdernes Hjælpekorps oprettes 31. august af de fire spejderkorps.

Kilder og eksterne henvisninger

• Det Danske Spejderkorps 1910-1935 - jubilæumsbog redigeret af sognepræst Frits Lerche, medlem af korpsets forretningsudvalg.
• Spejderminder, 1961, redigeret af M. Friis Møller. Bog om den danske spejderbevægelses første 50 år - for alle korps.